Anita Brask Rasmussen

Anita Brask Rasmussen

Journalist, Information
Seneste artikler af
Anita Brask Rasmussen

Sider

Om

Anita Brask Rasmussen (f. 1980), Kulturjournalist. Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole.

Mest læste
  1. I Anders Refns ’De forbandede år’ er der udbrudt total krig i familien Skov, hvor der rundt om middagsbordet sidder repræsentanter for samtlige moralske dilemmaer, som Besættelsen kunne mønstre i den danske befolkning. Det er et umuligt projekt at gøre det hele troværdigt, og det lykkes da heller ikke filmen at bevæge – på trods af alle de bevæggrunde, som karaktererne har til at gøre, som de gør
  2. Lyt til ugens Radio Information, hvor du blandt andet får en forsmag på fire pigers historier om selvskade
  3. På kulturredaktionen lægger vi julen bag os og ser fremad mod det nye år. Vi vil også gerne hjælpe andre på vej. Derfor har vi samlet fem stærke spillelister, der kan give musikalsk medvind til nytårsfesten
  4. En af Danmarkshistoriens største tragedier blev bevidst udeladt, da besættelsestidens historie skulle formidles på film - og det skete efter pres fra ministerielt niveau, afslører historiker. Filmen ’De Fem Aar’ har formet generationer af folkeskoleelevers forståelse af Anden Verdenskrig. Den katastrofale fejlbombning af Den Franske Skole er ikke nævnt med ét ord
  5. I år fejres det, at Brødrene Grimms eventyr lever i bedste velgående, 200 år efter at førsteudgaven udkom. Men i ønsket om at glæde børnene med prinser og prinsesser er noget gået tabt: de psykologiske splittelser, de fascinerende grusomme detaljer og de seksuelle undertoner
  6. Store dele af København er bygget af familier, hvis formuer blandt andet kom fra slavehandel og sukkerplantager. Men vores kollektive erindring om tiden, Danmark var verdens syvende største slavehandler-nation blandt de nationer, der deltog i den transatlantiske slavehandel, er mangelfuld. Måske er det ikke så mærkeligt, for vi kan ikke se den nogen steder
  7. Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne