Anita Brask Rasmussen

Anita Brask Rasmussen

Journalist, Information
Seneste artikler af
Anita Brask Rasmussen
  • Så er det jul i gammelfeminismeby

    Årets julefilm er et brag af et eventyr, der både hidbringer julens glade budskab og udskriger et feministisk kampråb
  • Sådan bliver du en økokritisk læser

    En række nordiske litteraturforskere har skrevet en bog, der tager fat i én af de stærkeste tendenser inden for børnelitteraturen lige nu: økokritik. Med en forbilledlig og for forskningsverdenen usædvanlig rettidig omhu viser de os, hvordan børnelitteraturen leverer den ene tekst efter den anden, der kan fungere som øvelser i økokritisk tænkning
  • Voksne har svært ved at acceptere, at deres barndoms yndlingsbøger er racistiske

    Nogle af de mest elskede figurer fra børnebøger og børne-tv har rod i fordomsfulde karikaturer, og racisme er indlejret i bøger og kultur for børn på en så subtil måde, at selv velmenende progressive antiracister bliver blinde for den. Amerikanske Philip Nel, der er forsker i børnelitteratur, vil åbne vores øjne for de racistiske elementer – ikke for at vi skal fjerne dem, men for at vi skal blive opmærksomme på dem og lære at læse med ubehag
  • Harry Potter vil for altid stå som det værk, der insisterede på, at der også i en kompliceret verden findes enkle valg

    Er Harry Potter et feministisk værk? Et magtkritisk værk? Et antiracistisk værk? Et revolutionært værk? Du behøver ikke vælge, for det er det hele. I år er det 20 år siden, første bind udkom på dansk af det værk, der har formet en hel generation og fastholdt deres blik på den barnligt naive, men sande kendsgerning, at der også i komplicerede spørgsmål og konflikter findes enkle valg. Og passivitet er ikke ét af dem
  • Anmeldelse

    Den imponerende smukke ’Vildheks’ er fuld af uforløst potentiale

    Naturen er den mest interessante karakter i Kaspar Munks filmatisering af Lene Kaaberbøls bestsellerserie, ’Vildheks’, men desværre forbliver det en storslået ham omkring en lidt for tynd krop
  • Svarene på alle spørgsmål findes i fagbøger for børn

    Fagbøger for børn lever et stille liv. I skolen og i offentligheden. Og det er synd, for i bøgerne om dinosaurer, fodbold, prutter, myretuer, månelandinger og meget mere trives mangfoldigheden og de øjenåbnende læseoplevelser. Hvis man ved, hvor man skal kigge hen
  • Er bøgerne i fare?

    Klaus Hagerup og Lisa Aisatos ’Pigen som ville redde bøgerne’ er en uendeligt smukt illustreret hyldest til litteraturen som fantasiens facilitator, men den lægger sig også i forlængelse af en lang række nyere børnebøger, der af kærlighed, men også af frygt tematiserer det vidunderlige ved bøger
  • I Lykke-Pers søgen efter sig selv, finder vi næsten hele det seneste århundredes samfundsudvikling

    Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne
  • På grund af Astrid Lindgren vokser de fleste skandinaviske børn op i Småland

    Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne

Sider

Om

Anita Brask Rasmussen (f. 1980), Kulturjournalist. Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole.

Mest læste
  1. Når man besøger det nye Frihedsmuseum, der åbner i morgen, bliver det tydeligt, at Besættelsen er forbi, og frihedskæmpergenerationen er død. Nu er det ikke en åben scrapbog for frihedskampens helte, men en interaktiv turistattraktion. Men det er stadig genstandene, der gør størst indtryk
  2. Måske kan læsning af børnelitteraturen være med til at hjælpe os med at gentænke og genforhandle menneskets placering i naturen og skabe en mere bæredygtig fremtid
  3. Store dele af København er bygget af familier, hvis formuer blandt andet kom fra slavehandel og sukkerplantager. Men vores kollektive erindring om tiden, Danmark var verdens syvende største slavehandler-nation blandt de nationer, der deltog i den transatlantiske slavehandel, er mangelfuld. Måske er det ikke så mærkeligt, for vi kan ikke se den nogen steder
  4. Nogle af de mest elskede figurer fra børnebøger og børne-tv har rod i fordomsfulde karikaturer, og racisme er indlejret i bøger og kultur for børn på en så subtil måde, at selv velmenende progressive antiracister bliver blinde for den. Amerikanske Philip Nel, der er forsker i børnelitteratur, vil åbne vores øjne for de racistiske elementer – ikke for at vi skal fjerne dem, men for at vi skal blive opmærksomme på dem og lære at læse med ubehag
  5. En af Danmarkshistoriens største tragedier blev bevidst udeladt, da besættelsestidens historie skulle formidles på film - og det skete efter pres fra ministerielt niveau, afslører historiker. Filmen ’De Fem Aar’ har formet generationer af folkeskoleelevers forståelse af Anden Verdenskrig. Den katastrofale fejlbombning af Den Franske Skole er ikke nævnt med ét ord
  6. Kathryn Bigelows film om raceurolighederne i 1960’ernes Detroit er et vigtigt bidrag til forståelsen af de spændinger, der stadig præger USA i dag. Som film betragtet skaber den ikke anden bevægelse end den indignation, som historien i sig selv bibringer. Men det er måske også rigeligt
  7. Særligt valget af hovedperson i første afsnit af ’Grænseland’ viser, at DR ikke bare vil fortælle historien om de glade dage i sommeren 1920. I stedet gør man generationer af sønderjyder ære ved at fortælle om hele den definerende historiske periode, hvor grænsen blev rykket rundt på magtens landkort som snubletråd under fødderne på folket med blodig konflikt og splittelse til følge
  8. Vold og kaos præger flere amerikanske storbyer efter politidrabet på den afroamerikanske mand George Floyd. Racismen har dybe rødder i USA, og diskriminationen mod den sorte befolkning er en integreret del af den amerikanske historie. Forstå de sortes vrede i USA gennem kulturen