Læsetid 4 min.

Sjældent stærk debutroman om livet ude af sig selv

Tyskland har dette efterår oplevet en formidabel romandebut med ’Ausser sich’, hvor et ud- og indvandret tvillingepars søgen efter sig selv i Rusland, Tyskland og Tyrkiet bliver til et brudfyldt vue ud over historien og sætter menneskets skrøbelige identitet under lup
Tyskland har dette efterår oplevet en formidabel romandebut med ’Ausser sich’, hvor et ud- og indvandret tvillingepars søgen efter sig selv i Rusland, Tyskland og Tyrkiet bliver til et brudfyldt vue ud over historien og sætter menneskets skrøbelige identitet under lup

Esra Rotthoff

1. december 2017

»Jeg udtænker nye personer, og jeg sætter gamle sammen. Jeg forestiller mig min brors liv, forestiller mig, at han gør alt det, som jeg ikke selv har været i stand til, jeg ser ham som en, der drager ud i verden, fordi han har det mod, jeg altid har manglet, og jeg savner ham. Og hvad gjorde jeg, da jeg troede, han kaldte på mig? Jeg fik et vink, jeg tolkede tegnet forkert og tøvede, trippede forsigtigt, gjorde alt for at bedøve min anspændthed, for at begrave den i mig, jeg lagde mig på sofaen, der skulle æde mig op, bevægede mig knap nok og ventede, for er det at vente andet end at håbe?«

Dette er en nærmest henkastet tankerække hos hovedpersonen Alissa hen mod slutningen af romanen Ausser sich, hvis titel er et udtryk, der afhængigt af konteksten både kan oversættes med ude af sig selv, uden for sig selv eller ud over sig selv. Men den er faktisk manifest for Sasha Marianna Salzmanns furiøse værk.

Som romanens tvillingepar Alissa og Anton har den 32-årige Salzmann selv haft sin barndom i Moskva, før hendes familie udvandrede til Tyskland i 1990’erne. Her er hun fast forfatter ved det berlinske Maxim Gorki Theater, men med sin romandebut har hun høstet anmelderroser og opnået en yderst fortjent finaleplads i forbindelse med uddelingen af Deutscher Buchpreis 2017, som Robert Menasses Die Hauptstadt dog endte med at blive tildelt.

Fortællingen har stærke autobiografiske træk, og fortælleren, Alissa, er et barn af Sovjetunionens nådesløse opløsning. Efter Murens fald lykkes det hendes jødiske familie at få opholdstilladelse i Tyskland som såkaldte kontingentflygtninge. Hendes mor vil nemlig ikke se sin søn som soldat i en hær med verdens højeste selvmordsrate – eller sin datter som en eller anden bankmands villige luder, som hun udtrykker det.

Brudstykkevis får vi historien om, hvordan familien udvandrer med sine tolv kufferter og havner i et asylcenter i Tyskland. Tvillingerne stjæler smøger og keder sig og kommer konstant på kant med de tyske børn. Men jo mere modstand de møder, desto mere uadskillelige bliver de i det fremmede.

»De hev tvillingerne ind i buskadset, slog deres øjne dybere ind i øjenhulerne og trak deres tunger ud, de sparkede dem i ribbenene, og da de var færdige, var tvillingerne smeltet sammen til ét legeme,« hedder det i romanen. Et forvarsel om, at Alissas bror Anton måske er den anden side af Alissas splittede identitet – en projektion i Alissas længsel efter at finde sig selv.

Transvestit i Istanbul

Kalejdoskopisk og suverænt bruger Salzmann samtidens Istanbul som fortællerens nutid. Efter kuldsejlede matematikstudier og en opgivet boksekarriere leder Alissa efter den forsvundne tvillingebror i Tyrkiet – med et postkort med teksten ’Istanbul’ som eneste ledetråd. Efter 360 sider, hvis intense fortælling, bevæger sig på tværs af det 20. århundrede, ender romanen i øvrigt i denne overraskende frisindede metropol i juli 2016, hvor der angiveligt fandt et militærkup sted. Elegant sættes der fokus på et af bogens mange politiske perspektiver, ved at forfatteren stiller spørgsmålet om, hvad mennesket behøver for at skabe en stabil identitet. For Salzmann er nationalisme åbenlyst ikke et af svarene.

Undervejs griber hun tre generationer tilbage i det jødiske miljø i et Rusland, hvor mændene forholdsvist konsekvent drikker sig i stykker, og de eneste lyspunkter er de kvinder, der skrider fra dem, når de bliver voldelige. Med let og anekdotisk hånd formår Salzmann at kondensere menneskeskæbner på få sider, ofte ved at beskrive tragiske træk ved et ægteskab eller påtvungne roller, som viser sig at være umulige at slippe ud af. En af romanens styrker ligger her i, at hun ikke vil skabe store, lineære eller målrettede fortællinger om sine figurer, men blot beskriver de vilkårlige livsbetingelser, som menneskene prøver at skabe en ramme om.

I sin søgen efter Anton glider Alissa selv mere og mere fra kvinde til mand. Hun færdes i det istanbulske transvestitmiljø og begynder ligefrem at få smertefulde indsprøjtninger med testosteron. Refereret således lyder det måske lige lovligt demonstrativt, når hovedpersonen i denne by mellem Asien og Europa befinder sig mellem religionerne, mellem sine nationaliteter – og altså også mellem kønnene. Men i Salzmanns flydende, sansemættede og til tider rasende sjove sprog fungerer det hele vejen, fordi det aldrig bliver til indholdsfattig identitetssnak, men konstant er bundet op af onde, skrøbelige og poetiske erindringsstykker, dialoger og figurer.

Selv sproget både samler og skiller i Ausser sich. Alissa bevæger sig mellem tysk og sit russiske modersmål, som hun er skeptisk over for, fordi »det er så meget bedre end den verden, det stammer fra, mere blomstrende og betydningsfuldt end nogen verden kunne være«.

Den uindfriede og uindfrielige længsel ligger i modersmålet, i ophavet, i alt det, der desværre gik så galt. Men den ligger også i det, som Alissa prøver at blive, at udtænke, at sammensætte. Allerede på coveret stilles således Sasha Marianna Salzmanns centrale spørgsmål: For hvem bestemmer egentlig, hvem du er?

Vinterbøger 2017

Mød fire af vinterens kommende debutanter, dyk ned i den litterære oversættelses historie og aktuelle udfordringer, tag med til forlaget Hovedland i Gjern og til Latina syd for Rom, hvorfra forfatter Antonio Pennacchi skriver om fascisme og industrisamfund i efterkrigstidens Italien.

Andre artikler i dette tillæg

  • Fascistkommunisten i Latina: 'At skrive er en straf'

    1. december 2017
    Antonio Pennacchi har sat sig for at skildre sin hjemstavns udvikling fra fascismen til vor tid. Andet bind i hans fortælling om Mussolini-kanalen er netop udkommet på dansk. Information har besøgt forfatteren i Latina
  • Mellem fortælling og tilstand

    1. december 2017
    Jan Krogsgaard debuterer til januar med ’Response to Impact’, en tekstsamling om erfaringer og begivenheder fra en 8-årig periode, hvor han opholdt sig i Asien for at lave film og søge en større fortælling
  • ’De unge er sgu da romantikere’

    1. december 2017
    I de litterære klassikere finder vi et fast holdepunkt i en verden, der er ved at smuldre for øjnene af os. Men vi finder også nye perspektiver, der kan give os et anderledes blik på vores samtid
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu