Læsetid: 4 min.

’Kampen om mennesket’ er et usædvanligt velkomment værk

Ny dansk bog om menneskeopfattelser illustrerer til fulde, hvorfor humanvidenskabelig forskning ikke er en overflødig luksus, men en absolut nødvendighed. For at få to forskellige perspektiver på ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
Ny dansk bog om menneskeopfattelser illustrerer til fulde, hvorfor humanvidenskabelig forskning ikke er en overflødig luksus, men en absolut nødvendighed. For at få to forskellige perspektiver på ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
20. april 2018

Hvad vil det sige at være menneske? Dette er det grundlæggende filosofisk-antropologiske spørgsmål, men det betyder selvfølgelig ikke, at det kun er filosofien eller filosofferne, der er interesseret i dets besvarelse. Det er for ethvert menneske interessant at spørge til, hvad det vil sige at være menneske, da det på én gang er at spørge til sig selv og det almenmenneskelige.

Er mennesket hovedsageligt et produkt af det samfund, det indgår i (Homo socius)? Kan det forklares udtømmende vha. biologien (Homo sapiens)? Er det først og fremmest et rationelt-kalkulerende og økonomiske tænkende væsen (Homo economicus)?

Kampen om mennesket udgør første resultat af forskningsprojektet ’Mapping the Public Value of Humanities’ og tager udgangspunkt i det forhold, at de forskellige verserende opfattelser af mennesket – de forskellige menneskebilleder – ikke græsser fredeligt side om side, men at der, både nationalt og internationalt, foregår en kamp imellem dem. Denne kamp »udkæmpes ikke med skarpe våben, men drejer sig om at vinde menneskers hjerte og sind,« som der står, og udspiller sig i ideologi, politik og videnskab.

Trump og det nationale menneske

At en sådan kamp foregår, er nærmest umuligt at overse, det er vel snarere umuligt at undslippe den i informationssamfundet, tænk bare på Trumps evige tale om og kamp for det nationale menneske (Homo nationalis) på Twitter. Men netop dette samfunds overflod af information er måske også med til at gøre det svært for den enkelte at danne sig et overblik over de forskellige rivaliserende menneskebilleder og ikke mindst deres respektive idéhistorier. Et sådant overblik er netop, hvad redaktørerne til Kampen om Mennesket, David Budtz Pedersen, Frederik Stjernfelt og Finn Collin, ønsker at viderebringe – samtidig med, at de, som forskningsprojektets titel afslører, også ønsker at kortlægge humanioras værdi i samfundslivet.

Disse to opgaver forsøger forfatterne at løse på én gang ved at vise, hvordan de forskellige menneskeopfattelser alle har rod i eller først for alvor fikseres som billeder inden for netop humanistisk forskning og tænkning.

Helstøbt, men med gentagelser

Bogen består i to dele. Første halvdel gennemgår forskellige herskende menneskebilleder såsom homo humanitatis (det universelle menneske), homo faber (det redskabsbrugende menneske) og homo deus (det postevolutionære menneske) og kortlægger deres historie. Anden halvdel beskæftiger sig med de samfundsmæssige arenaer, hvor de forskellige menneskebilleder kæmper om at vinde definitionsretten over mennesket, og præsenterer bl.a. de foreløbige resultater af forskningsprojektets empiriske undersøgelse af, hvordan almindelige mennesker tager de forskellige menneskebilleder til sig i deres levede liv.

Første halvdel fremstår som helhed mest helstøbt, de forskellige kapitler supplerer hinanden, og man vil som læser uden tvivl opleve den intellektuelle glæde ved at få sat et aktuelt fænomen idéhistorisk på plads.

Også anden halvdel rummer absolut interessante takter, f.eks. de empiriske forskningsresultaters interessante påvisning af, hvordan umiddelbart logisk uforenelige opfattelser af subjektet – såsom genetisk determinisme og individets frie valg – ofte sameksisterer i ét menneske uden problemer.

Analysen af New Public Management og andre onder fra dagens Danmark er tynd og uden blik for nogle af de problemer, som New Public Management trods alt var et svar på.

Læs professor i statskundskab Peter Munk Christiansens anmeldelse af ’Kampen om mennesket’ her.

Kapitlerne i denne anden halvdel leder dog ikke op til hinanden og fremstår i emnevalg så forskellige, at man som læser kan have svært ved at bevare orienteringen. Det står f.eks. mildest talt endnu ikke klart for denne læser, hvordan man i kapitlet »Litteraturforskningen som offentlig arena« kan lade danske landdækkende avisers omtale af filosofiske superstjerners besøg i Danmark i det forrige årti (Jacques Derrida i 2001 og Jacques Rancière i 2007) sige noget generelt om litteraturforskningens rolle i udviklingen af og debatten om de forskellige menneskebilleder.

Det enkelte kapitel i bogen bærer forfatterens signatur, men ifølge bogens redaktører har de efterstræbt at samredigere bogen til et kollektivt arbejde. Af den årsag kan det undre, at bogen alligevel indeholder ikke så få gentagelser, f.eks. vil man ved endt læsning næppe være i tvivl om, hvad det nu er, Adam Smiths metafor om den usynlige hånd skal anskueliggøre.

Velkomment værk

Trods dette står Kampen om Mennesket dog tilbage som et usædvanligt velkomment værk i den danske offentlighed.

Det understreger til fulde, at humanistisk tænkning ikke er det konsumgode (og dermed heller ikke den overflødige luksus), som særligt ét dominerende menneskebillede – Homo economicus – i nyliberalismens gevandter forsøger at gøre det til, men at den er afgørende for en forståelse af, hvorfor vi tænker mennesket, som vi gør, og grundlæggende for en diskvalificeret diskussion om, hvad vi ønsker, at mennesket skal være.

Bogen viser ikke mindst, at Homo economicus, der har så travlt med at overflødiggøre humaniora, selv blot er endnu et menneskebillede i rækken, og at dets dominerende plads i samfundslivet absolut ikke følger af nogen naturnødvendighed.

Sidst skal nævnes bogens måske største kvalitet: at den kan hjælpe læseren til at forstå og skærpe sin egen tænkning af mennesket, opdage skjulte menneskebilleder i debatten og bedre sætte sig ind i og forstå modstanderens synspunkter. At være menneske behøver ikke at betyde, at man forstår sig selv som Guds udtrykte billede.

Humaniora producerer hverken mikrochips eller ny medicin, der kan sælges. Humaniora producerer ideer om mennesket, og den slags kan ikke uden videre værdisættes. Men det betyder ikke, at humaniora er værdiløst, pointerer Budtz og Stjernfelt. Tværtimod.
Læs også

Tone Frank Dandanell er ph.d.-studerende i filosofi ved Aarhus Universitet.

David Budtz Pedersen, Finn Collin og Frederik Stjernfelt (red.): ’Kampen om mennesket. Forskellige menneskebilleder og deres grænsestrid’. Hans Reitzels Forlag, 440 sider, 350 kr.

Videnskapløb 2018

Information sætter fokus på ny forskning, og hvordan man bedst formidler videnskabshistorier til en bred offentlighed, når vi hvert år udgiver magasinet Videnskapløb.

Læs i år om, hvordan forskellige menneskebilleder slås om vores hjerter og sind – en kamp, der ligger skjult under overfladen, hver gang vi diskuterer alt fra Facebook til flygtningekrisen. Og dyk ned i vores tema om, hvordan videnskaben er blevet ramt af en krise, fordi en lang række prominente resultater inden for en bred vifte af forskningsområder viser sig ikke at holde, når uafhængige forskere forsøger at genskabe dem.

Videnskapløb udkommer som led i Ph.d. Cup, der er etableret i et samarbejde mellem DR og Information og støttet af Lundbeckfonden.

Andre artikler i dette tillæg

  • Brian Nosek arbejder for, at forskning skal blive ved med at være kedelig

    20. april 2018
    Reproducerbarhedskrisen er det bedste, der er sket for videnskaben i årtier. Videnskaben gør præcis, hvad den skal: Konfronterer sig selv med sine egne idealer og udvikler bedre praksisser. Det mener professor Brian Nosek, der er medstifter af Center for Open Science, som ønsker at fremme åbenhed og integritet i forskningsverdenen
  • Hvis først forskningen er forkert, så har vi for alvor et problem

    20. april 2018
    Budskabet har siden Brexit og valget af Trump været, at populismen truer sandheden og forskningen. Men reproducerbarhedskrisen i forskningen tyder på, at den største trussel mod forskningen måske ikke kommer udefra
  • Her er forskningen blevet ramt på troværdigheden

    20. april 2018
    Her er et overblik over de forskningsområder, som er blevet ramt på troværdigheden under reproducerbarhedskrisen, eller som bare er så uforståelige, at ingen ved, om forskningen er rigtig eller forkert
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Toke Kåre Wagener
Eva Schwanenflügel og Toke Kåre Wagener anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En supplerende kommentarer til anmeldelsen, på baggrund af det materiale, som forlaget har gjort tilgængeligt fra bogen:

Er den svær at læse og forstå? Niveauet skønner jeg til at være det samme som de mere svært tilgængelige grundbøger eller oversigtsbøger til AT (Almen studieforberedelse) i gymnasiet, og det vil i praksis nok sige på slutniveau i gymnasiet og begynderniveau på universitetet.