Bylinefoto af journalist Anna Ravn, Information

Anna Raaby Ravn

Journalist, Information
  • Interview
    30. august 2017

    ’Det er lettere for en kvinde at blive accepteret som en intellektuel autoritet, når hun er gammel og rynket’

    Når mænd ikke læser romaner af kvindelige forfattere, skyldes det, at de ikke vil underkaste sig en kvindelig autoritet. Det mener den amerikanske forfatter Siri Hustvedt. Ifølge hende er det bevis på, hvor dybt indlejret den oftest ubevidste sexisme er i vestlig kultur
    For Siri Hustvedt er det en dyd at stille de irriterende og åbenlyse spørgsmål. Og når hun glemmer at lade sig undre over de mest banale sig, lukker hun øjnene og tænker sig tilbage til engen ved åen bag barndomshjemmet i Minnesota: ’Det var her, jeg lærte at filosofere. Jeg lå og kiggede op i skyerne og stillede tusindvis af absolut ligegyldige og fuldstændig fundamentale spørgsmål’
  • Baggrund
    26. august 2017

    Krigens børn, børnebørn og oldebørn

    Hvis man vil forstå, hvorfor Tyskland er fortaler for politisk og kulturel åbenhed, så skal man se mod litteraturen. I mere end tre generationer har tyske forfattere beskæftiget sig med deres fortid, med nazisme, Holocaust og spørgsmålet om den enkelte tyskers ansvar. Litteraturens selvransagelse er medvirkende årsag til, at Tyskland i dag er et af de mest solidariske, ansvarlige og etiske samfund i Europa, mener forsker i efterkrigstidens Tyskland Moritz Schramm
    Katja Petrowskaja er født i 1970 og er derfor opvokset med en vis afstand til Anden Verdenskrig. Det giver hende, ifølge forsker Moritz Schramm, mulighed for en mere eksperimenterende tilgang til fortiden. Her er tvivl, usikkerhed og ironi vigtige elementer.
  • Interview
    19. august 2017

    Læser du bøger: Carl Holst

    Det er Johannes Sløks fortjeneste, at socialordfører Carl Holst (V) allerede som teenagedreng knækkede ’et par kierkegaardske koder’, der har haft stor betydning for ham som menneske
    Det er Johannes Sløks fortjeneste, at socialordfører Carl Holst (V) allerede som teenagedreng knækkede ’et par kierkegaardske koder’, der har haft stor betydning for ham som menneske
  • Interview
    12. august 2017

    Sebastian Bune: Litteratur kan bryde med stereotype forestillinger om vold og omsorgssvigt

    ’Min familie’ er fortællingen om Jonathan, der vokser op med en fraværende mor og en voldelig stedfar. Og om et system, der ikke passer godt nok på ham. Med romanen vil Sebastian Bune beskrive den særlige ensomhed og ude-af-trit-erfaring, det socialt udsatte barn vokser op med
    ’Min familie’ er ikke en historie om Sebastian Bunes eget liv. Men han har, som han selv formulerer det, ’et særligt erfaringsgrundlag med de her ting’, han er vokset op i socialt udsatte områder og har som barn og ung set mange gå i hundene.
  • Feature
    27. maj 2017

    ’Vi er ikke interesserede i at uddanne og oplyse mænd. Og du må gerne mene, at det er radikalt’

    Information har været til feministisk litteraturoplæsning i Malmø. For afgangseleverne fra Kvinnofolkhögskolans skrivekursus er litteratur, feminisme og magtkritik uadskillelige størrelser. De skriver på vrede, på sorg, på håb
    ’Your silence will not protect you,’ lød det fra Audre Lorde i 1977 i USA og fra afgangseleverne i feministisk litteratur i Malmø forrige fredag. Feministisk litteratur kan pege mod mere solidariske og ansvarlige fællesskaber, lød det. Men en hel del må smadres og kortlægges, før vi når dertil. Det var først og fremmest patriarkatet, der stod for skud.
  • Feature
    26. maj 2017

    Er det Luther, der skal takkes for den frie tanke?

    For den amerikanske politolog Francis Fukuyama har Luthers teser og tænkning uden tvivl været med til at forme det moderne samfund og subjekt. Men den forbindelse har professor Frederik Stjernfelt ganske svært ved at få øje på. Han mener ikke, at Luthers indflydelse var positiv
  • Interview
    20. maj 2017

    »Hvis jeg ville ændre samfundet, så var jeg ikke blevet forfatter«

    Jonas T. Bengtsson er ikke interesseret i at udvide sine læseres sociale bevidsthed eller leve op til de forventninger, der er til såkaldt socialrealistisk litteratur. »Jeg ville aldrig selv betegne mit forfatterskab som socialrealistisk. Hvad pokker er det overhovedet? Det er det, middelklassen kalder litteratur, der beskriver underklassen«
    ’Jeg ville desuden aldrig selv betegne mit forfatterskab som socialrealistisk. Hvad pokker er det overhovedet? Det er det, middelklassen kalder litteratur, der beskriver underklassen,’ siger Jonas T. Bengtsson
  • Klumme
    20. maj 2017

    Brandvarm sci-fi

    Forfatter og musiker Kristian Leth har som optakt til udgivelsen af hans fantasy-roman Mithos, der kommer i næste uge, kritiseret det »litterære Danmark« for at betragte fantasy og sci-fi-litteratur som »underlødig« og »ufin«.
  • Feature
    13. maj 2017

    Underklassen lever igen i samtidslitteraturen – vi overser det bare

    Klasseperspektivet er tilbage i dansk samtidslitteratur, der i stigende grad giver stemme til den underklasse, der ikke kan imødekomme konkurrencestatens krav om produktivitet og omstillingsparathed. Men litteraturkritikken overser klasseperspektivet og læser hellere efter køn, identitet, globale kriser og klimaforandringer, lyder en kritik
    Klasseperspektivet er tilbage i dansk samtidslitteratur, der i stigende grad giver stemme til den underklasse, der ikke kan imødekomme konkurrencestatens krav om produktivitet og omstillingsparathed. Men litteraturkritikken overser klasseperspektivet og læser hellere efter køn, identitet, globale kriser og klimaforandringer, lyder en kritik

Sider

  1. Leder
    3. april 2018

    ’I Am Queen Mary’ skal minde os om vores kolonihistorie

    ’I Am Queen Mary’ bliver det første danske mindesmærke over Danmarks kolonihistorie og vil stå som en vigtig påmindelse om, hvordan Danmark koloniserede dele af verden og igennem flere århundreder tjente formuer på slavebundne menneskers arbejde
    I Am Queen Mary bliver det første danske mindesmærke over Danmarks kolonihistorie og det vil stå som en vigtig påmindelse om, hvordan Danmark koloniserede dele af verden og igennem flere århundreder tjente formuer på slavebundne menneskers arbejde.
  2. Kunst
    1. oktober 2021

    Jens Haaning løb med pengene. Andre kunstnere har brændt dem, ædt dem og foræret dem væk

    Kunstnere har gennem tiden brændt, bortforæret, ædt, i småstykker klippet og klistret med penge – og nu, i ugens omtalte værk af Jens Haaning, taget andres kontanter og skredet. Vi bringer vores foretrukne værker inden for genren
    ’The Money Diet’, 2007.
  3. Feature

    Autofiktionens mester er en kvinde, som hedder Tove

    Den 14. december ville Tove Ditlevsen være fyldt 100 år. En folkeskolelærer, en studerende, en boghandler, en husmor, en forlægger, en restauratør, en landskabsarkitekt, en filosof, en jazzsangerinde og en sygehjælper fortæller, hvad hendes litteratur har betydet for dem
    Den 14. december ville Tove Ditlevsen være fyldt 100 år. En folkeskolelærer, en studerende, en boghandler, en husmor, en forlægger, en restauratør, en landskabsarkitekt, en filosof, en jazzsangerinde og en sygehjælper fortæller, hvad hendes litteratur har betydet for dem
  4. Feature
    28. januar 2017

    Er Kinas investeringer i Afrika et tiltrængt fremskridt eller moderne kolonisering?

    I år 2020 forventer Kina at have investeret over 100 milliarder dollar i det afrikanske kontinent, hvorfra mere end 2.500 kinesiske virksomheder arbejder. Og især i Etiopien er mange flere på vej. Kritikere beskriver det som »kinesisk imperialisme« og »nykolonialisme«, mens andre ser Kinas investering som vejen til en bæredygtig afrikansk økonomi. Information er rejst til Etiopien for at undersøge sagen nærmere
    I 2013 blev der handlet for omkring 210 milliarder dollar mellem Kina og Afrika, og mere end 2.500 kinesiske firmaer opererede på kontinentet. Alene i Etiopien blev der investeret 800 millioner dollar i perioden 1992 til 2015.
  5. Baggrund
    2. september 2015

    ’Det er blevet sværere at være handicappet’

    Der fødes stadig færre børn med handicap i Danmark, og den handicappede krop er i stigende grad en outsiderkrop, der fremstilles unuanceret og stereotypt i populærkultur og sproget. Som samfund må vi forholde os til, hvilken krops- og menneskeforståelse det er udtryk for. Og hvordan de kulturelle fremstillinger spiller sammen med fosterdiagnostikken, mener handicapeksperter
    Peter Palland (t.h.) og Morten Jensen, som begge har Downs syndrom, blev kendt fra en række dokumentarprogrammer på tv. Antallet af mennesker født med diverse handicap bliver stadig lavere. Da fosterscreeningen for Downs syndrom blev indført som et tilbud til alle gravide i 2004, faldt antallet af fødte Downs-børn til det halve fra 65 til 30. I 2012 var det 23, viser tal fra Dansk Cytogenisk Centralregister
  6. Interview
    6. maj 2017

    ’Fri bliver man jo aldrig, men man kan lære at leve med at bære lortet’

    For Vigdis Hjorth handler det at skrive om at kaste lys over uoplyste, tabuiserede og undertrykte emner. Og derfor ser hun også sin roman ’Arv og miljø’ om incest i sammenhæng med traditionen for sædelighedsfejder i Norge
    For Vigdis Hjorth handler det at skrive om at kaste lys over uoplyste, tabuiserede og undertrykte emner. Og derfor ser hun også sin roman ’Arv og miljø’ om incest i sammenhæng med traditionen for sædelighedsfejder i Norge
  7. Interview
    18. februar 2017

    ’Jeg er infantil og overfladisk, jeg har racistiske tanker, jeg foretrækker mænd med store pikke’

    Christina Hagen føler tit, at hun burde skamme sig over sin menneskelige grimhed. Men det vil hun ikke. Det har hun nu skrevet en bog om, og vi har besøgt hende i Bilka i Herning
    Christina Hagen kommer tit i Bilka i Herning – flere gange om ugen, nogle gange uden rigtig at købe noget, men bare for at gå rundt i almindelighed og andre menneskers hverdagslige trummerum.
  8. Interview
    5. november 2016

    'Fri mig for den autofiktive spændetrøje'

    Vi lever i et »virkelighedshungrende autofiktionsregime«, der giver eksistensberettigelse til alene én form for virkelighed, mener den franske forfatter Delphine de Vigan. Med sin seneste bog vender hun tilbage til fiktionen og går til forsvar for dens mangfoldighed af virkeligheder
    Forfatteren Delphine De Vigan går til forsvar for fiktionens mangfoldige beskrivelse af virkeligheder i sin seneste bog.