Bylinefoto af journalist Anna Ravn, Information

Anna Raaby Ravn

Journalist, Information
  • Interview
    18. februar 2017

    ’Jeg er infantil og overfladisk, jeg har racistiske tanker, jeg foretrækker mænd med store pikke’

    Christina Hagen føler tit, at hun burde skamme sig over sin menneskelige grimhed. Men det vil hun ikke. Det har hun nu skrevet en bog om, og vi har besøgt hende i Bilka i Herning
    Christina Hagen kommer tit i Bilka i Herning – flere gange om ugen, nogle gange uden rigtig at købe noget, men bare for at gå rundt i almindelighed og andre menneskers hverdagslige trummerum.
  • Kommentar
    4. februar 2017

    Scanguilt: Kan følelser af skam og skyld føre til politisk forandring?

    ’Scanguilt’ er en særlig form for skyld- og skamfølelse, vi skandinavere føler, når vi konfronteres med egne privilegier og rigdom – og andres mangel på samme. Skammen er massivt tilstede i litteraturen, kunsten og kulturen. Men fører den nogensinde til social og politisk handling for at udjævne de forskelle? Nok ikke, men derfor er der gode grunde til at tage den alvorligt alligevel
  • Feature
    28. januar 2017

    Er Kinas investeringer i Afrika et tiltrængt fremskridt eller moderne kolonisering?

    I år 2020 forventer Kina at have investeret over 100 milliarder dollar i det afrikanske kontinent, hvorfra mere end 2.500 kinesiske virksomheder arbejder. Og især i Etiopien er mange flere på vej. Kritikere beskriver det som »kinesisk imperialisme« og »nykolonialisme«, mens andre ser Kinas investering som vejen til en bæredygtig afrikansk økonomi. Information er rejst til Etiopien for at undersøge sagen nærmere
    I 2013 blev der handlet for omkring 210 milliarder dollar mellem Kina og Afrika, og mere end 2.500 kinesiske firmaer opererede på kontinentet. Alene i Etiopien blev der investeret 800 millioner dollar i perioden 1992 til 2015.
  • 21. januar 2017

    Hvilken litterær karakter ville Trump være?

    Han har sat sig til rette i stolen i Det Hvide Hus nu. Men hvem er han egentlig, dette besynderlige menneske ved navn Donald Trump? Og hvor kom han fra? Som altid kommer litteraturhistorien os til hjælp og giver os nok en gang svarene. Trump har nemlig været her mange gange før – som teatralsk monark, som magtbegærlig pave, som stinkende rig og sexistisk machomand eller måske som kvaksalveren Doctor Doxey fra Lucky Luke
    Han har sat sig til rette i stolen i Det Hvide Hus nu. Men hvem er han egentlig, dette besynderlige menneske ved navn Donald Trump? Og hvor kom han fra? Som altid kommer litteraturhistorien os til hjælp og giver os nok en gang svarene. Trump har nemlig været her mange gange før – som teatralsk monark, som magtbegærlig pave, som stinkende rig og sexistisk machomand eller måske som kvaksalveren Doctor Doxey fra Lucky Luke
  • Klumme
    21. januar 2017

    Forskningsbestilling

    I mandags mødtes jeg med Rikke Villadsen, der netop har udgivet bogen Bennys far kører tog. Den handler om hendes egen søn Benny, der ikke har en far, og om at være familie uden at være kernefamilie
    I mandags mødtes jeg med Rikke Villadsen, der netop har udgivet bogen Bennys far kører tog. Den handler om hendes egen søn Benny, der ikke har en far, og om at være familie uden at være kernefamilie
  • Interview
    21. januar 2017

    ’Jeg kunne ikke stikke Benny en løgn. Han skulle have fortællingen om den far, han ikke har’

    Rikke Villadsens nye bog er en dybt personlig og dybt politisk undersøgelse. Det er en aparte børnebog, der stritter imod det pædagogisk forudsigelige og formmæssigt stabile. Men først og fremmest er det en bog til sønnen Benny – om den far, han ikke har
    Da Rikke Villadsens var gravid med sønnen Benny, voksede en følelse af skam og skyld. Hun følte, at hendes omgivelser så skeptisk og fordømmende på hende. At de mente, hun var skødesløs, når hun sådan havde ladet en gift mand ’gøre sig gravid’.
  • Baggrund
    19. november 2016

    ’I skal lære at tænke som dem, der ikke tænker som jer’

    Det postkoloniale og feministiske ikon Gayatri Chakravorty Spivak leverede i sidste uge i København en eksplosiv og krævende forelæsning om den undertrykte, hvis tale ikke har nogen steder at blive hørt. Derfor må vi, de privilegerede, holde os tilbage på vegne af de undertrykte, fastslog hun igen og igen i en talestrøm, der tog pusten fra Informations udsendte
    Det postkoloniale og feministiske ikon Gayatri Chakravorty Spivak leverede i sidste uge i København en eksplosiv og krævende forelæsning om den undertrykte, hvis tale ikke har nogen steder at blive hørt. Derfor må vi, de privilegerede, holde os tilbage på vegne af de undertrykte, fastslog hun igen og igen i en talestrøm, der tog pusten fra Informations udsendte
  • Interview
    5. november 2016

    'Fri mig for den autofiktive spændetrøje'

    Vi lever i et »virkelighedshungrende autofiktionsregime«, der giver eksistensberettigelse til alene én form for virkelighed, mener den franske forfatter Delphine de Vigan. Med sin seneste bog vender hun tilbage til fiktionen og går til forsvar for dens mangfoldighed af virkeligheder
    Forfatteren Delphine De Vigan går til forsvar for fiktionens mangfoldige beskrivelse af virkeligheder i sin seneste bog.
  • Baggrund
    5. november 2016

    Genreoverskridende værker skaber debat

    Det er litteraturen, der bevæger sig på tværs af de etablerede genrer, der påkalder sig mest opmærksomhed og debat. Det gælder autofiktionen og andre steder, hvor forholdet mellem fiktion og virkelighed opløses som entydig størrelse
    Det er litteraturen, der bevæger sig på tværs af de etablerede genrer, der påkalder sig mest opmærksomhed og debat. Det gælder autofiktionen og andre steder, hvor forholdet mellem fiktion og virkelighed opløses som entydig størrelse

Sider

  1. Kunst og penge
    1. oktober 2021

    Jens Haaning løb med pengene. Andre kunstnere har brændt dem, ædt dem og foræret dem væk

    Kunstnere har gennem tiden brændt, bortforæret, ædt, i småstykker klippet og klistret med penge – og nu, i det meget omtalte værk af Jens Haaning, taget andres kontanter og skredet. Vi bringer vores foretrukne værker inden for genren
    ’The Money Diet’, 2007.
  2. Leder
    3. april 2018

    ’I Am Queen Mary’ skal minde os om vores kolonihistorie

    ’I Am Queen Mary’ bliver det første danske mindesmærke over Danmarks kolonihistorie og vil stå som en vigtig påmindelse om, hvordan Danmark koloniserede dele af verden og igennem flere århundreder tjente formuer på slavebundne menneskers arbejde
    I Am Queen Mary bliver det første danske mindesmærke over Danmarks kolonihistorie og det vil stå som en vigtig påmindelse om, hvordan Danmark koloniserede dele af verden og igennem flere århundreder tjente formuer på slavebundne menneskers arbejde.
  3. Feature

    Autofiktionens mester er en kvinde, som hedder Tove

    Den 14. december ville Tove Ditlevsen være fyldt 100 år. En folkeskolelærer, en studerende, en boghandler, en husmor, en forlægger, en restauratør, en landskabsarkitekt, en filosof, en jazzsangerinde og en sygehjælper fortæller, hvad hendes litteratur har betydet for dem
    Den 14. december ville Tove Ditlevsen være fyldt 100 år. En folkeskolelærer, en studerende, en boghandler, en husmor, en forlægger, en restauratør, en landskabsarkitekt, en filosof, en jazzsangerinde og en sygehjælper fortæller, hvad hendes litteratur har betydet for dem
  4. Feature
    28. januar 2017

    Er Kinas investeringer i Afrika et tiltrængt fremskridt eller moderne kolonisering?

    I år 2020 forventer Kina at have investeret over 100 milliarder dollar i det afrikanske kontinent, hvorfra mere end 2.500 kinesiske virksomheder arbejder. Og især i Etiopien er mange flere på vej. Kritikere beskriver det som »kinesisk imperialisme« og »nykolonialisme«, mens andre ser Kinas investering som vejen til en bæredygtig afrikansk økonomi. Information er rejst til Etiopien for at undersøge sagen nærmere
    I 2013 blev der handlet for omkring 210 milliarder dollar mellem Kina og Afrika, og mere end 2.500 kinesiske firmaer opererede på kontinentet. Alene i Etiopien blev der investeret 800 millioner dollar i perioden 1992 til 2015.
  5. Baggrund
    2. september 2015

    ’Det er blevet sværere at være handicappet’

    Der fødes stadig færre børn med handicap i Danmark, og den handicappede krop er i stigende grad en outsiderkrop, der fremstilles unuanceret og stereotypt i populærkultur og sproget. Som samfund må vi forholde os til, hvilken krops- og menneskeforståelse det er udtryk for. Og hvordan de kulturelle fremstillinger spiller sammen med fosterdiagnostikken, mener handicapeksperter
    Peter Palland (t.h.) og Morten Jensen, som begge har Downs syndrom, blev kendt fra en række dokumentarprogrammer på tv. Antallet af mennesker født med diverse handicap bliver stadig lavere. Da fosterscreeningen for Downs syndrom blev indført som et tilbud til alle gravide i 2004, faldt antallet af fødte Downs-børn til det halve fra 65 til 30. I 2012 var det 23, viser tal fra Dansk Cytogenisk Centralregister
  6. Interview
    18. februar 2017

    ’Jeg er infantil og overfladisk, jeg har racistiske tanker, jeg foretrækker mænd med store pikke’

    Christina Hagen føler tit, at hun burde skamme sig over sin menneskelige grimhed. Men det vil hun ikke. Det har hun nu skrevet en bog om, og vi har besøgt hende i Bilka i Herning
    Christina Hagen kommer tit i Bilka i Herning – flere gange om ugen, nogle gange uden rigtig at købe noget, men bare for at gå rundt i almindelighed og andre menneskers hverdagslige trummerum.
  7. Interview
    6. maj 2017

    ’Fri bliver man jo aldrig, men man kan lære at leve med at bære lortet’

    For Vigdis Hjorth handler det at skrive om at kaste lys over uoplyste, tabuiserede og undertrykte emner. Og derfor ser hun også sin roman ’Arv og miljø’ om incest i sammenhæng med traditionen for sædelighedsfejder i Norge
    For Vigdis Hjorth handler det at skrive om at kaste lys over uoplyste, tabuiserede og undertrykte emner. Og derfor ser hun også sin roman ’Arv og miljø’ om incest i sammenhæng med traditionen for sædelighedsfejder i Norge
  8. Interview
    5. november 2016

    'Fri mig for den autofiktive spændetrøje'

    Vi lever i et »virkelighedshungrende autofiktionsregime«, der giver eksistensberettigelse til alene én form for virkelighed, mener den franske forfatter Delphine de Vigan. Med sin seneste bog vender hun tilbage til fiktionen og går til forsvar for dens mangfoldighed af virkeligheder
    Forfatteren Delphine De Vigan går til forsvar for fiktionens mangfoldige beskrivelse af virkeligheder i sin seneste bog.