Bylinefoto af journalist Anna Ravn, Information

Anna Raaby Ravn

Journalist, Information
  • Baggrund
    25. maj 2016

    ’Europa skal opgive sit ligestillings-monopol’

    Europa er ikke ene om kvindekampsfortællinger, ligestillingssejre eller stærke, spirende feministiske bevægelser. Et land som Tunesien er på vej – og har været det siden år 814 f.Kr., siger tuneser, feminist og menneskerettighedsaktivist Alaeddine Oueslati
    Det Arabiske Forår er både det bedste og det værste, der er sket for Tunesien, mener Alaeddine Oueslati. Blandt andet ved mange flere mænd og kvinder nu, hvilke rettigheder de har. ’Det er et godt udgangspunkt for en endnu bredere og stærkere bevægelse,’ siger han.
  • Baggrund
    14. maj 2016

    ’Jeg skulle bare være deres slave’

    Alene i Libanon arbejder mere end 250.000 asiatiske og afrikanske kvinder som tjenestepiger. For mange af dem er det en hverdag med overgreb, indespærring og vanvittige arbejdstider, men forlader de deres arbejdsgiver, står de uden for loven som illegale immigranter. Søren Klovborg fortæller kvindernes historie i ny dokumentar
    Filippinske Mary Joy fortæller i dokumentaren ‘Mellemøstens Skjulte Slaver’ , hvordan hendes arbejdsgiver klædte hende af og slog hende, når hun begik fejl. Mary Joy er en af mere end 250.000 asiatiske og afrikanske kvinder, der arbejder som tjenestepiger i Libanon. Et arbejde fyldt med overgreb. Dokumentaren vises på DR1 den 16. maj.
  • Interview
    7. maj 2016

    ’Det er ikke litteraturen, der skal redde Afrika’

    Det er ikke litteraturens primære opgave at hele nationale sår og traumer – hverken erindringen om 1700-tallets slaveskibe eller kolonitiden. Det mener den kenyanske forfatter og redaktør Billy Kahora: ’Ved at politisere den afrikanske litteratur overser vi, hvor kompleks og uforudsigelig og dybdeborende den virkelig er’
    Billy Kahora er lige nu i København. Han skal fortælle om sit virke som både forfatter og redaktør først til et arrangement i Forfatterforeningen i Strandgade på Christianshavn og senere til et arrangement på Hovedbiblioteket. For der er brug for, at vi bliver ved med at kæmpe imod de stereotyper og forventninger, der stadig hersker, når man taler om litteratur fra afrikanske lande
  • Baggrund
    7. maj 2016

    Ny afrikansk litteratur gør op med gamle stereotyper

    Unge afrikanske forfattere kæmper for at bryde med forestillinger om, hvad Afrika er og hvad afrikansk litteratur er. De vil skrive om egne erfaringer på egne præmisser i egne former. Og de skriver først og fremmest mod egne, afrikanske læsere
    Unge afrikanske forfattere kæmper for at bryde med forestillinger om, hvad Afrika er og hvad afrikansk litteratur er. De vil skrive om egne erfaringer på egne præmisser i egne former. Og de skriver først og fremmest mod egne, afrikanske læsere
  • Interview
    14. april 2016

    Depression er vores tids grundfarve

    Der er intet håb, ingen opbyggelighed og ingen løsning i teaterforestillingen ’Topmøde for de mest deprimerede’. Men ved at gribe tilbage til nogle af litteraturhistoriens mest håbløse og fortvivlede tekster, så opstår måske alligevel en form for trøst og genkendelse – for selv Goethe magtede at kommunikere sig igennem sit mørke
    Forestillingen ’Topmøde for de mest deprimerede’ handler om mørke, selvhad, håbløshed og depression. Ligesom 350 millioner andre, så har instruktør Staffan Valdemar Holm også selv erfaring med at være svært deprimeret. Den erfaring har han nu givet form som teaterstykke med hjælp fra en lang række storladne og vanvittigt dystre tekster og forfattere. 
 Foto fra forestilligen:  Per Morten Abrahamsen
  • Interview
    2. april 2016

    ’Flygtningestrømmen er en gave til Europa’

    Det gamle Europa må dø. Og det nye Europa skal være i evig bevægelse – som flygtningestrømmen. Den er vores mulighed for at vågne op som politiske samfundsvæsner, mener Madame Nielsen, der i jagten på det historiske nu har vandret i flygtningenes fodspor hele vejen fra Hellas i Grækenland til ’The Land of DKay’
    Madame Nielsens ’Invasionen’ handler om at gøre Europa og flygtningestrømmen synlig som fortælling og historie. Om at skildre det, der sker uden at være strategisk eller forsøge at pumpe det op, som hun synes, man gør i medierne.
  • Interview
    19. marts 2016

    Den litterære verdensborger

    Digterne er dem, der måske kan redde os fra den grå ensartethed. Dem med maskerne og legen og forskelsfølsom-heden. Og poesien er det, der kan åbne os for alverdens virkeligheder og ikke mindst et utal af lærerige fiaskoer. Det mener Pejk Malinovski, der har undersøgt netop digterne i sin nye bog
    Pejk Malinovski bor i New York, men er for tiden i Danmark –først og fremmest for at hjælpe sin mormor med at flytte, men da også i anledning af udgivelsen af hans nye poesibog, ’Digterne’.
  • Analyse
    11. marts 2016

    Hvorfor kan vi ikke høre, hvad Fukushima-katastrofen siger?

    Fukushima er både naturkatastrofe og teknologisk nedsmeltning. Den er perfekt, unik og helt historisk som katastrofe. Men det ser ud til, at den i dag, fem år efter, ikke har sat det mærke på os og verden, som dens størrelse egentlig indbyder til. Hvorfor? Er Fukushima stadig for kompliceret, for japansk og for farligt levende til, at vi vil røre ved den?
    Naraha Kita Elementary School i Naraha ved Fukushima. Byen blev sidste efterår den første af de syv byer, der har været fuldstændig evakueret efter katastrofen i 2011, til at åbne igen.
  • Baggrund
    4. marts 2016

    ’Det er ikke kun i Iran, at der er brug for oprør’

    Iranske Omid Sham er ikke bare kunstner. Han er guerillakunstner. Ved at bruge guerillakrigens teknikker i sin performancekunst kan han omgås myndighedernes kontrol og momentvis vække folk fra deres ukritiske døs
    Kunstnere og aktivister skal finde nye måder at udfordre systemerne på, mener Omid Sham. Han synes, at der er lavvande i den kunstneriske aktivisme i Europa.

Sider

  1. Leder
    3. april 2018

    ’I Am Queen Mary’ skal minde os om vores kolonihistorie

    ’I Am Queen Mary’ bliver det første danske mindesmærke over Danmarks kolonihistorie og vil stå som en vigtig påmindelse om, hvordan Danmark koloniserede dele af verden og igennem flere århundreder tjente formuer på slavebundne menneskers arbejde
    I Am Queen Mary bliver det første danske mindesmærke over Danmarks kolonihistorie og det vil stå som en vigtig påmindelse om, hvordan Danmark koloniserede dele af verden og igennem flere århundreder tjente formuer på slavebundne menneskers arbejde.
  2. Kunst
    1. oktober 2021

    Jens Haaning løb med pengene. Andre kunstnere har brændt dem, ædt dem og foræret dem væk

    Kunstnere har gennem tiden brændt, bortforæret, ædt, i småstykker klippet og klistret med penge – og nu, i ugens omtalte værk af Jens Haaning, taget andres kontanter og skredet. Vi bringer vores foretrukne værker inden for genren
    ’The Money Diet’, 2007.
  3. Feature

    Autofiktionens mester er en kvinde, som hedder Tove

    Den 14. december ville Tove Ditlevsen være fyldt 100 år. En folkeskolelærer, en studerende, en boghandler, en husmor, en forlægger, en restauratør, en landskabsarkitekt, en filosof, en jazzsangerinde og en sygehjælper fortæller, hvad hendes litteratur har betydet for dem
    Den 14. december ville Tove Ditlevsen være fyldt 100 år. En folkeskolelærer, en studerende, en boghandler, en husmor, en forlægger, en restauratør, en landskabsarkitekt, en filosof, en jazzsangerinde og en sygehjælper fortæller, hvad hendes litteratur har betydet for dem
  4. Feature
    28. januar 2017

    Er Kinas investeringer i Afrika et tiltrængt fremskridt eller moderne kolonisering?

    I år 2020 forventer Kina at have investeret over 100 milliarder dollar i det afrikanske kontinent, hvorfra mere end 2.500 kinesiske virksomheder arbejder. Og især i Etiopien er mange flere på vej. Kritikere beskriver det som »kinesisk imperialisme« og »nykolonialisme«, mens andre ser Kinas investering som vejen til en bæredygtig afrikansk økonomi. Information er rejst til Etiopien for at undersøge sagen nærmere
    I 2013 blev der handlet for omkring 210 milliarder dollar mellem Kina og Afrika, og mere end 2.500 kinesiske firmaer opererede på kontinentet. Alene i Etiopien blev der investeret 800 millioner dollar i perioden 1992 til 2015.
  5. Baggrund
    2. september 2015

    ’Det er blevet sværere at være handicappet’

    Der fødes stadig færre børn med handicap i Danmark, og den handicappede krop er i stigende grad en outsiderkrop, der fremstilles unuanceret og stereotypt i populærkultur og sproget. Som samfund må vi forholde os til, hvilken krops- og menneskeforståelse det er udtryk for. Og hvordan de kulturelle fremstillinger spiller sammen med fosterdiagnostikken, mener handicapeksperter
    Peter Palland (t.h.) og Morten Jensen, som begge har Downs syndrom, blev kendt fra en række dokumentarprogrammer på tv. Antallet af mennesker født med diverse handicap bliver stadig lavere. Da fosterscreeningen for Downs syndrom blev indført som et tilbud til alle gravide i 2004, faldt antallet af fødte Downs-børn til det halve fra 65 til 30. I 2012 var det 23, viser tal fra Dansk Cytogenisk Centralregister
  6. Interview
    6. maj 2017

    ’Fri bliver man jo aldrig, men man kan lære at leve med at bære lortet’

    For Vigdis Hjorth handler det at skrive om at kaste lys over uoplyste, tabuiserede og undertrykte emner. Og derfor ser hun også sin roman ’Arv og miljø’ om incest i sammenhæng med traditionen for sædelighedsfejder i Norge
    For Vigdis Hjorth handler det at skrive om at kaste lys over uoplyste, tabuiserede og undertrykte emner. Og derfor ser hun også sin roman ’Arv og miljø’ om incest i sammenhæng med traditionen for sædelighedsfejder i Norge
  7. Interview
    18. februar 2017

    ’Jeg er infantil og overfladisk, jeg har racistiske tanker, jeg foretrækker mænd med store pikke’

    Christina Hagen føler tit, at hun burde skamme sig over sin menneskelige grimhed. Men det vil hun ikke. Det har hun nu skrevet en bog om, og vi har besøgt hende i Bilka i Herning
    Christina Hagen kommer tit i Bilka i Herning – flere gange om ugen, nogle gange uden rigtig at købe noget, men bare for at gå rundt i almindelighed og andre menneskers hverdagslige trummerum.
  8. Interview
    5. november 2016

    'Fri mig for den autofiktive spændetrøje'

    Vi lever i et »virkelighedshungrende autofiktionsregime«, der giver eksistensberettigelse til alene én form for virkelighed, mener den franske forfatter Delphine de Vigan. Med sin seneste bog vender hun tilbage til fiktionen og går til forsvar for dens mangfoldighed af virkeligheder
    Forfatteren Delphine De Vigan går til forsvar for fiktionens mangfoldige beskrivelse af virkeligheder i sin seneste bog.