Anna Ullman
Seneste artikler af
Anna Ullman

Sider

Mest læste
  1. I Frankrig har kvoter i 20 år dikteret, at 40 procent af det, der spilles i radioen, skal være fransksproget. Heraf skal halvdelen være nye kunstnere. Men da flere franske musikere går over til at synge på engelsk, har radiostationerne problemer med at opfylde kvotekravene. Den franske Top 10 byder på iøjnefaldende kulturel diversitet, men spørgsmålet er, om kvoterne kan tage æren
  2. Inden for 20 år har robotterne taget dit arbejde, advarede en svensk rapport for nylig. Kunstig intelligens truer menneskeheden, mener den berømte fysiker Stephen Hawking. For at tage dystopierne i opløbet skitserer vi her en blid indkøring, så du kan vænne dig til maskinernes magtovertagelse
  3. I det nye år køres kulturinstitutionerne i stilling for at fejre 100-året for kvinders valgret, men mange fattige mænd havde heller ikke stemmeret før 1915, og det er gået i glemmebogen. Sådan siger forfatter Pia Fris Laneth, som mener, at det manglende blik for klasseforhold forplumrer ligestillingsdebatten – også i dag
  4. Vi har ingen gedulgte traumer om druk, vold eller svigt i familiehistorien. Han er ikke blevet mishandlet eller er søn af postbuddet
  5. Bunkevis af nedslående klimarapporter forslår ikke. Vi skal have gang i en ny grøn spiritualitet, hvis vi skal afværge det forestående miljøkollaps. Det mener religionshistoriker Jens-André P. Herbener, der har skrevet debatbogen ’Naturen er hellig’ om forholdet mellem klimakatastrofe og religion
  6. Hjælp!!! Jeg er en kvinde på 39 år, og jeg har voldsom kærestesorg
  7. Når mannequinerne for tiden går ned ad podierne til Copenhagen Fashion Week, bliver der igen talt om, hvordan moden belaster miljøet og skaber usunde kropsidealer. Men kan man stadig bruge mode til at kritisere samfundet? Og hvordan gør man oprør gennem sin påklædning i en tid, hvor enhver kan gå i H&M og købe en Sex Pistols-T-shirt og et par forrevne jeans?
  8. Det, vi kalder krise, er blot kapitalismens normale funktionsmåde. Og der findes en glemt betydning af ordet demokrati, som de seneste års politiske opstande har aktualiseret. Det mener en af de største nulevende franske filosoffer, Jacques Rancière, der gerne vil undersøge demokratiets grundidé