Anna Ullman

Anna Ullman

Journalist
Seneste artikler af
Anna Ullman
  • Prada Meinhof: Den sidste kant

    Naziæstetikken er en af de sidste virksomme chokeffekter i vor tids hærdede populærkultur. Men hvor går grænsen mellem lødig historieformidling og usund fascination?
  • På overarbejde i selvudviklingslaboratoriet

    Nogle gange kan det være for meget af det gode at gøre det, man er bedst til. Iceage-forsangeren Elias Bender Rønnenfelt har med soloprojektet Marching Church lavet en plade, der sikkert er selvudviklende, men også selvfordybet
  • Gør det demokratiske – bliv hjemme

    Det er en demokratisk pligt at stemme, får vi at vide. Men sæt nu, at det forholder sig omvendt? I bogen ’Hæv stemmen!’ argumenterer den århusianske filosofistuderende Søren Mau for, at vi kun kan skabe et mere demokratisk samfund ved at lade være
  • Brevkassen: Hvornår er fodbold for meget?

    Min mand er stor fan af FCK. Jeg er selv ligeglad med fodbold, men efterhånden som årene går, synes jeg faktisk, at hans engagement bliver mere og mere barnligt
  • Brevkassen: Hvor kan jeg flygte hen?

    Jyderne er - ja, jeg er racist - så forbandet forhippede på at være hippe, at det hænger mig langt ud af halsen at dele værtshus med dem
  • Happeningkunsten er kommet i glas og ramme

    Med udstillingen ’What’s Happening?’ sætter Statens Museum for Kunst fokus på 1960’erne og 1970’ernes bevidsthedsskred i kunsten, der udfordrede samfundsnormerne og banede nye veje for, hvad kunst kunne være. Men er opsigtsvækkende happenings i disse oplevelsesøkonomiske tider stadig et udtryk for oprør?
  • Støj er ikke bare støj

    Det falder ikke det menneskelige øre naturligt at finde æstetisk nydelse ved susen, brummen og andre ulyde. Det kræver disciplineret aural træning at få smag for den hvide støj, men man kunne passende starte sin rejse ind i støjens spektrum med et par plader fra den frodige københavnske noise-scene
  • Fra uran til urin

    De sidste ti år er dansk dancehall blevet allemandseje, og pionerne Bikstok er vendt tilbage for at muge ud i metervarebeats og pulversupperim. Der er lagt op til blodigt lydklask imod opkomlingene Djämes Braun, der er et mildest talt fattigt bidrag til genren
  • ’Pioner? Jo, det har jeg vel været’

    Hun var hele landets legefrøken og en musiker, der lagde stemme til 1970’ernes tiltagende kvindebevidsthed. I en alder af 70 har Trille skrevet sine erindringer – om glæder, sorger og svimlende sanseindtryk, der stadig overvælder hende

Sider

Mest læste
  1. I Frankrig har kvoter i 20 år dikteret, at 40 procent af det, der spilles i radioen, skal være fransksproget. Heraf skal halvdelen være nye kunstnere. Men da flere franske musikere går over til at synge på engelsk, har radiostationerne problemer med at opfylde kvotekravene. Den franske Top 10 byder på iøjnefaldende kulturel diversitet, men spørgsmålet er, om kvoterne kan tage æren
  2. Vi har ingen gedulgte traumer om druk, vold eller svigt i familiehistorien. Han er ikke blevet mishandlet eller er søn af postbuddet
  3. Fra zombiens ildelugtende mund skal vi høre sandheden om vores samtid. I ’Combined and Uneven Apocalypse’ tegner den marxistiske kulturteoretiker Evan Calder Williams gennem analyser af filmiske undergangsvisioner et billede af den senkapitalisme, der nægter at bukke under
  4. Med købmandskløgt giver Tivoli plads til musikkens vækstlag med den nye festivalsatsning, Offspring. At det overhovedet er tænkeligt, siger noget om professionaliseringen i dansk musik
  5. Hun er 29, næsten færdig på universitetet, har en god lejlighed og udsigt til at få sit studiejob opgraderet til rigtigt arbejde til næste år. Men hun har ingen kæreste, har aldrig haft det og arbejder vist heller ikke på det
  6. Med udstillingen ’What’s Happening?’ sætter Statens Museum for Kunst fokus på 1960’erne og 1970’ernes bevidsthedsskred i kunsten, der udfordrede samfundsnormerne og banede nye veje for, hvad kunst kunne være. Men er opsigtsvækkende happenings i disse oplevelsesøkonomiske tider stadig et udtryk for oprør?
  7. I dansk hiphop er det tilladt at lave fis. Xtra Naan er en gærdej af sproglig kreativitet. Og Vild $mith holder morgenfest på andet år i træk, men burde være gået hjem for længst
  8. I det nye år køres kulturinstitutionerne i stilling for at fejre 100-året for kvinders valgret, men mange fattige mænd havde heller ikke stemmeret før 1915, og det er gået i glemmebogen. Sådan siger forfatter Pia Fris Laneth, som mener, at det manglende blik for klasseforhold forplumrer ligestillingsdebatten – også i dag