Anna Ullman

Anna Ullman

Journalist
Seneste artikler af
Anna Ullman
  • Vi anbefaler: Oprydningsstrategier

    Det er forår. Nogen har tændt for lyset, og pludselig ser du, at der er ting overalt. Alt for mange ting. Og det driver dig til vanvid. Vi guider til forskellige oprydningsstrategier
  • Brevkassen: Hvad med min dildo, når jeg er død?

    Jeg er nået den alder, hvor døden ikke længere er noget fjernt ude i fremtiden. Jeg er frisk og glad, men vil gerne sikre, at alt er i orden, når jeg ikke længere er her
  • Candyfloss og selvhjælp

    Barnekvinden Katy Perry lukkede ordentligt op for slikposen med et to timer langt show, der for en stund overbeviste verden om, at man altså godt kan være fræk og sød på samme tid
  • Brevkassen: Min datter har ingen kæreste

    Hun er 29, næsten færdig på universitetet, har en god lejlighed og udsigt til at få sit studiejob opgraderet til rigtigt arbejde til næste år. Men hun har ingen kæreste, har aldrig haft det og arbejder vist heller ikke på det
  • Min datter har ingen kæreste

    Hun er 29, næsten færdig på universitetet, har en god lejlighed og udsigt til at få sit studiejob opgraderet til rigtigt arbejde til næste år
  • Opsang og nedtur

    Danmarks kedeligste orkester mestrer stadig den klassiske poprocksang til perfektion. Men når TV-2 higer sig fast i rollen som alvidende samfundskommentatorer, ender de med at blive uvedkommende
  • Hvad fatter gør...

    ’Dad rock’ er ikke længere et skældsord, men et adelsmærke. Musikere som Hiss Golden Messenger og Kevin Morby spiller gedigen rock, som vor far ville have lavet den
  • Man kan ikke tage myten ud af mennesket

    Igen og igen vender vi tilbage til det kortlivede danske beatorkester Steppeulvene, fordi de opfandt et nyt dansk rocksprog. Og fortællingen om bandets forsanger, den poetiske begavelse og rastløse, rødhårede vandringsmand Eik Skaløe, fortæller os noget om vores egen kulturhistorie
  • At løbe tør for fortid

    Det er næsten, som om retromanien har karakter af en slags eksorcisme – som om vi skal have bearbejdet og fordrevet fortiden fra vores kroppe, før vi kan tænke nyt og skue mod fremtiden

Sider

Mest læste
  1. I Frankrig har kvoter i 20 år dikteret, at 40 procent af det, der spilles i radioen, skal være fransksproget. Heraf skal halvdelen være nye kunstnere. Men da flere franske musikere går over til at synge på engelsk, har radiostationerne problemer med at opfylde kvotekravene. Den franske Top 10 byder på iøjnefaldende kulturel diversitet, men spørgsmålet er, om kvoterne kan tage æren
  2. Vi har ingen gedulgte traumer om druk, vold eller svigt i familiehistorien. Han er ikke blevet mishandlet eller er søn af postbuddet
  3. Fra zombiens ildelugtende mund skal vi høre sandheden om vores samtid. I ’Combined and Uneven Apocalypse’ tegner den marxistiske kulturteoretiker Evan Calder Williams gennem analyser af filmiske undergangsvisioner et billede af den senkapitalisme, der nægter at bukke under
  4. Med købmandskløgt giver Tivoli plads til musikkens vækstlag med den nye festivalsatsning, Offspring. At det overhovedet er tænkeligt, siger noget om professionaliseringen i dansk musik
  5. Hun er 29, næsten færdig på universitetet, har en god lejlighed og udsigt til at få sit studiejob opgraderet til rigtigt arbejde til næste år. Men hun har ingen kæreste, har aldrig haft det og arbejder vist heller ikke på det
  6. Med udstillingen ’What’s Happening?’ sætter Statens Museum for Kunst fokus på 1960’erne og 1970’ernes bevidsthedsskred i kunsten, der udfordrede samfundsnormerne og banede nye veje for, hvad kunst kunne være. Men er opsigtsvækkende happenings i disse oplevelsesøkonomiske tider stadig et udtryk for oprør?
  7. I dansk hiphop er det tilladt at lave fis. Xtra Naan er en gærdej af sproglig kreativitet. Og Vild $mith holder morgenfest på andet år i træk, men burde være gået hjem for længst
  8. I det nye år køres kulturinstitutionerne i stilling for at fejre 100-året for kvinders valgret, men mange fattige mænd havde heller ikke stemmeret før 1915, og det er gået i glemmebogen. Sådan siger forfatter Pia Fris Laneth, som mener, at det manglende blik for klasseforhold forplumrer ligestillingsdebatten – også i dag