
Annegrethe Rasmussen
Annegrethe Rasmussen bor i USA og er cand.scient.pol. med speciale i dansk og international politik, især USA og EU. Hun skriver klummer og artikler, hovedsageligt til avisens kultur - og weekendsektion. Fra 2008-2012 var hun Informations korrespondent i Washington DC. Fra 2002-2008 var hun Informations korrespondent i Paris og London. Tidligere jobs inkluderer Information (Europamedarbejder 1992-94), Weekendavisen (journalist og politisk redaktør i chefredaktionen, 1994-99), Berlingske Tidende (chefredaktionen, 1999-2002). Sammen med journalist og forfatter Morten Bay ejer hun bloggen usanu.dk. Annegrethe analyserer også amerikansk politik for Altinget.dk og for Deadline på DR2. Hun blogger fast på Journalisten.dk om medieforhold og politisk kommunikation i USA, og skrev i 2012 bogen, "USA's Udfordringer" sammen med Peter Christian Brøndum. Bogen er i dag den mest solgte undervisningsbog i den danske gymnasieskole om USA. I 2014 udkom den på engelsk til undervisningsbrug med titlen "USA Now" til brug for samfundsfag- og engelskundervisningen. I 2016 kommer der en ny udgave i forbindelse med præsidentvalget.