Astrid Elkjær Sørensen

  • Kronik
    8. marts 2021

    Politikerne skabte den manglende ligeløn for 50 år siden. Nu må de rette op på det

    Kvindefagenes lønefterslæb er resultatet af en politisk beslutning for 50 år siden. Den lovpriste danske model har ikke formået at udligne den uligeløn, og der er brug for politisk handling for at rette op på en lønulighed, der kun er blevet større siden, skriver direktør i Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, og forsker Astrid Elkjær Sørensen
    Kvindefagenes lønefterslæb er resultatet af en politisk beslutning for 50 år siden. Den lovpriste danske model har ikke formået at udligne  den uligeløn, og der er brug for politisk handling for at rette op på en lønulighed, der kun er blevet større siden, skriver direktør i Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, og forsker Astrid Elkjær Sørensen
  • Kommentar
    23. oktober 2018

    Kvinderne taber, når lønnen forhandles lokalt – det er dybt uretfærdigt

    En mandlig sygeplejerske har en gennemsnitlig livsindkomst, der er en 1,5 mio. kr. højere end en kvindelig sygeplejerske. Den uretfærdige forskel bunder i høj grad i de decentrale lønmidler
    En mandlig sygeplejerske har en gennemsnitlig livsindkomst, der er en 1,5 mio. kr. højere end en kvindelig sygeplejerske. Den uretfærdige forskel bunder i høj grad i de decentrale lønmidler
  • Baggrund
    7. oktober 2016

    Alt fik politisk betydning under Den Kolde Krig

    Krigen, der aldrig brød ud, bliver ved med at trække fronter op blandt historikere, politikere og journalister
    Soldater fra Farum Kaserne afprøver et såkaldt atomsikret beskyttelsesrum i 1965.
  • 9. september 2016

    Professor-vældets fald

    Først rendte de halvåbne døre ind, siden blev fronterne hårdere trukket op under 1960’erne og 1970’ernes studenteroprør i Danmark. ‘Flammende taler’, politirydninger af universitetsbygninger, besættelser af talerstole, kamp om stemmesedler og druk på rektors kontor var nogle af ingredienserne
    Foto th: Ebbe Andersen/Polfoto
  • 9. september 2016

    Da kvinderne greb bøgerne

    I 1800-tallet blev det anset for at være særdeles skadeligt for kvinder at bruge hovedet, og da den første kvindelige studerende startede på Københavns Universitet i 1877 ventede der en lang kamp for anerkendelse
    Møde i Kvindelig Læseforening i 1890erne. Foreningen eksisterede fra 1872 til 1962 og havde til huse i Gammel Mønt i København. I foreningens bibliotek havde kvinder adgang til litteratur og aviser, og i foreningens hotel og tea rooms blev der afholdt koncerter, store fester og foredrag. Borgerskabets kvinder, der tørstede efter viden og diskussion, kunne her mødes med hinanden, ligesom deres mænd havde for vane at mødes med hinanden i herreværelserne.
  1. 9. september 2016

    Da kvinderne greb bøgerne

    I 1800-tallet blev det anset for at være særdeles skadeligt for kvinder at bruge hovedet, og da den første kvindelige studerende startede på Københavns Universitet i 1877 ventede der en lang kamp for anerkendelse
    Møde i Kvindelig Læseforening i 1890erne. Foreningen eksisterede fra 1872 til 1962 og havde til huse i Gammel Mønt i København. I foreningens bibliotek havde kvinder adgang til litteratur og aviser, og i foreningens hotel og tea rooms blev der afholdt koncerter, store fester og foredrag. Borgerskabets kvinder, der tørstede efter viden og diskussion, kunne her mødes med hinanden, ligesom deres mænd havde for vane at mødes med hinanden i herreværelserne.
  2. Kronik
    8. marts 2021

    Politikerne skabte den manglende ligeløn for 50 år siden. Nu må de rette op på det

    Kvindefagenes lønefterslæb er resultatet af en politisk beslutning for 50 år siden. Den lovpriste danske model har ikke formået at udligne den uligeløn, og der er brug for politisk handling for at rette op på en lønulighed, der kun er blevet større siden, skriver direktør i Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, og forsker Astrid Elkjær Sørensen
    Kvindefagenes lønefterslæb er resultatet af en politisk beslutning for 50 år siden. Den lovpriste danske model har ikke formået at udligne  den uligeløn, og der er brug for politisk handling for at rette op på en lønulighed, der kun er blevet større siden, skriver direktør i Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, og forsker Astrid Elkjær Sørensen
  3. 9. september 2016

    Professor-vældets fald

    Først rendte de halvåbne døre ind, siden blev fronterne hårdere trukket op under 1960’erne og 1970’ernes studenteroprør i Danmark. ‘Flammende taler’, politirydninger af universitetsbygninger, besættelser af talerstole, kamp om stemmesedler og druk på rektors kontor var nogle af ingredienserne
    Foto th: Ebbe Andersen/Polfoto
  4. Baggrund
    7. oktober 2016

    Alt fik politisk betydning under Den Kolde Krig

    Krigen, der aldrig brød ud, bliver ved med at trække fronter op blandt historikere, politikere og journalister
    Soldater fra Farum Kaserne afprøver et såkaldt atomsikret beskyttelsesrum i 1965.