Menu
PRØV AVISEN
Log ind

Astrid Sandvad Kudahl

Email
Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler

Sider

  1. Baggrund

    Et granatæble er et granatæble, men når man oversætter det, kan det godt blive til et jordbær

    De kalder sig selv de usynlige helte, de litterære oversættere. Helte fordi uden dem ingen verdenslitteratur, usynlige fordi de færreste lægger mærke til dem, når de læser en udenlandsk bog. Men at oversætte litteratur kræver andet end at overføre ord fra et sprog til et andet. Det, der giver en mening for en iransk læser, giver ikke altid samme mening for en dansk læser
    De kalder sig selv de usynlige helte, de litterære oversættere. Helte fordi uden dem ingen verdenslitteratur, usynlige fordi de færreste lægger mærke til dem, når de læser en udenlandsk bog. Men at oversætte litteratur kræver andet end at overføre ord fra et sprog til et andet. Det, der giver en mening for en iransk læser, giver ikke altid samme mening for en dansk læser
  2. Interview
    29. december 2017

    ’I Jerusalem har jeg oplevet det absolutte vanvid: mennesker i ekstase, mennesker, der græder, skriger og besvimer’

    Fotograf Sofie Amalie Klougart rejste til Jerusalem for at udforske byen og dens myter. Men det var uden for byen, i det bakkede landskabs overvældende historie om storhed og fald, tab og besættelse, at hun fandt inspiration til nye fortællinger og en følelse af at se på tværs af historien
    ’I Jerusalem har jeg oplevet det absolutte vanvid: mennesker i ekstase, mennesker, der græder, skriger og besvimer. Uden for byerne har jeg oplevet den største skønhed og ro. Måske fordi naturen har stået i så skarp kontrast til, hvad jeg har oplevet i byen, virker naturen og landskabet så beroligende og attråværdigt,’ siger Sofie Amalie Klougart.
  3. Kronik
    27. november 2018

    Ring nu til kvinderne med ikkevestlig baggrund, journalister

    Kvinder med ikkevestlig baggrund er næsten usynlige i de danske medier. De udgør ifølge vores undersøgelse kun en procent af kilderne i de danske dagblade, og det er et demokratisk problem
    Muneeza Rosendahl er en af de seks danske kvinder med ikkevestlig baggrund, som dagens to kronikører har interviewet.
  4. Interview
    6. oktober 2017

    Tyrkiske forfattere skriver om det, journalisterne risikerer at blive censureret, sanktioneret og straffet for

    De tyrkiske forfattere tager over, hvor journalisterne må give op. Men selv i fiktionen er der tabuer, og forfatterne må sno sig for ikke at komme i statens søgelys. Ny bog om tendenser tyrkisk litteratur
    »Vi har brug for skønlitteraturen – ikke mindre, men mere – i tider med turbulens og uro. Men det ville være naivt at antage, at vores skønlitteratur er immun, uberørt af disse begivenheder. Siden det arabiske forår har jeg haft mange meningsudvekslinger med forfattere fra ‘usikker geografi’ – Ægypten, Pakistan, Libyen, Tunesien. Vi ved alle, at en forfatter fra disse territorier ikke kan tillade sig den luksus at være apolitisk.« Essay af Elif Şhafak i ’Det fortælles i Istanbul’, oprindeligt bragt i The New Yorker 10.12.16.
  5. Interview
    1. december 2017

    ’Jeg er som en skuespiller, der læser op til en rolle’

    Tine Lykke Prado oversætter romaner og noveller fra spansk og portugisisk til dansk. En langsommelig proces, der kræver en sprognørds snilde, men også blik for lokale forhold og en evne til at leve sig ind i andre menneskers liv
    Tine Lykke Prado er oversætter. I 30 år har hun ved siden af sit deltidsjob som portugisiskunderviser oversat skønlitteratur fra portugisisk og spansk og bl.a. bragt brasilianske Paulo Coelho og den portugisiske nobelprisvindende forfatter José Saramago ind i de danske stuer. Hendes litterære hjerte banker dog stærkest for Brasilien.
  6. Interview
    10. november 2017

    Nu taler de kolonialiserede om livet i de små stykker Danmark

    En helt ny udstilling på Nationalmuseet skal fortælle Danmarks kolonihistorie med nye stemmer. I historieskrivningen bør en slavegjort africaribiers historie være det samme værd som en dansk embedsmands, lyder det fra udstillingens kurator
    En helt ny udstilling på Nationalmuseet skal fortælle Danmarks kolonihistorie med nye stemmer. I historieskrivningen bør en slavegjort africaribiers historie være det samme værd som en dansk embedsmands, lyder det fra udstillingens kurator
  7. Analyse
    16. september 2017

    Danskerne bliver snydt for mellemøstlig litteratur

    Orhan Pamuk, Alaa al-Aswany og Khaled Hosseini. Og så er det vist næsten også det. Udvalget af ny litteratur fra lande som Tyrkiet, Syrien og Egypten i de danske boghandlere er begrænset. Sprogkompetencer og salgstal står i vejen, siger forlagene, mens oversætterne oplever at blive afvist i døren
    Generelt er udvalget af internationalt anerkendte forfattere fra Mellemøsten, som for eksempel iransk-armenske Zoya Pirzard (t.v.), meget lille. Pirzard skriver blandt andet om at være mor til tre og leve et iransk forstadsliv – og forelske sig i sin gartner. Og det er netop fortællinger om det almindelige liv, de danske læsere går glip af.