Barbara Hilton

Barbara Hilton

Journalist
  • Baggrund
    22. november 2019

    Digitale graffitimalere tagger din hjemmeside og kalder det hacktivisme

    Graffiti er ikke længere noget, der kun findes på byens mure. Graffitien har nu også sneget sig ind på internettets vægge
    Graffiti er ikke længere noget, der kun findes på byens mure. Graffitien har nu også sneget sig ind på internettets vægge
  • Feature
    22. november 2019

    Graffitiens største trussel er velmenende kunstinstitutioner og forstående politikere

    Det er 60 år siden, at de første graffitimalere satte deres spraystreger i New Yorks gader. Men selv om politi og politikere har forsøgt at knuse den – og kunstmuseer har forsøgt at omfavne den – så lever graffitien stadig. Blandt andet fordi den taler et universelt modstandssprog. Information er gået på opdagelse i den utæmmelige subkultur
    Graffitimaleren Jucel optræder anonymt i artikel og foto
  • Feature
    31. maj 2019

    »Når jeg er havfrue, får jeg lov til at være den, jeg altid har drømt om at være«

    Havfruen har erstattet vampyren som fantasyfiguren du jour. På Instagram diskuteres der halelængde og spiritfisk, men det er ikke bare en finurlig hobby. Nogle mener, at de dybt inde faktisk er havfruer. Før forhandlede man køn og identitet, nu forhandler man altså også art
    Karin Prehst Lund Madsen arbejder som havfrue på Den Blå Planet »Når jeg er havfrue, får jeg lov til at være den, jeg altid har drømt om at være,« siger hun
  • Feature
    4. januar 2019

    Algoritmerne får os til at danse: »Når du ved lidt om kodning, værdsætter du fart og komposition på samme måde som en balletdanser værdsætter Svanesøen«

    Er musikkens fremtid koder og algoritmer? Det ser det i hvert fald ud til, hvis man kigger på et stigende antal musikere, der holder algoritmeraves og laver musik ved hjælp af koder. Og det er ikke kun musiknørderi, for i legen med koderne ligger der et oprør
    Mads Kjeldgaard på algoravet i Odense.
  • Baggrund
    27. juni 2018

    »Vi skal skåle for vores algeforfædre. De er en del af os«

    En dans med planter, et lærred af hud og en mus med et indopereret menneskeøre. Biokunsten fylder mere og mere på kunstscenen. Den vil demokratisere videnskaben, undergrave kapitalismen, gøre op med ’grønvaskning’ af ikkebæredygtig teknologi, redde klimaet og vise os nye smukke fremtidsscenarier
    Baum & Leahy.
  • 23. september 2016

    De tror på rumvæsner

    Mennesker, der tror på ufoer og besøgende rumvæsner, må ikke afvises som tosser. For hvad nu, hvis det bare er mennesker, der prøver at få deres verden til at give mening? I fotobogen ’Phenomena’, udfordrer tre danske fotografer opfattelsen af dem, som tror på noget større end dem selv
  • De tror på rumvæsner

    Mennesker, der tror på ufoer og besøgende rumvæsner, skal ikke bare afvises som tosser. For hvad nu, hvis det bare er mennesker, der prøver at få deres verden til at give mening?
    Mennesker, der tror på ufoer og besøgende rumvæsner, skal ikke bare afvises som tosser. For hvad nu, hvis det bare er mennesker, der prøver at få deres verden til at give mening?
  • Baggrund
    15. januar 2016

    Skift køn og hudfarve og rejs i tiden med virtual reality

    Virtual reality blev aldrig til noget i 90’erne. Det gør den til gengæld nu, for de virtuelle virkeligheder er blevet så realistiske, at de narrer din hjerne – og det kommer til at udvide vores forståelse for andre kulturer, mener forskere
    Virtual reality blev aldrig til noget i 90’erne. Det gør den til gengæld nu, for de virtuelle virkeligheder er blevet så realistiske, at de narrer din hjerne – og det kommer til at udvide vores forståelse for andre kulturer, mener forskere
  • Baggrund
    12. juni 2015

    Der ulmer et oprør i udkantsdanmark

    En lokal jordbrugsfond på Samsø vil gøre det nemmere for unge landmænd at leve af at dyrke afgrøder. Men tiltag som fonden på Samsø er mere end glæden ved at dyrke kål og pak choi. De er eksempler på det oprør, der er begyndt at spire i udkantsdanmark
    Flere unge er begyndt at flytte på landet i store og små kollektiver. De vil væk fra ensomheden og den forbrugerfikserede by, hvor de sunde værdier er druknet i stress og konkurrence

Sider

  1. De tror på rumvæsner

    Mennesker, der tror på ufoer og besøgende rumvæsner, skal ikke bare afvises som tosser. For hvad nu, hvis det bare er mennesker, der prøver at få deres verden til at give mening?
    Mennesker, der tror på ufoer og besøgende rumvæsner, skal ikke bare afvises som tosser. For hvad nu, hvis det bare er mennesker, der prøver at få deres verden til at give mening?
  2. Feature
    31. maj 2019

    »Når jeg er havfrue, får jeg lov til at være den, jeg altid har drømt om at være«

    Havfruen har erstattet vampyren som fantasyfiguren du jour. På Instagram diskuteres der halelængde og spiritfisk, men det er ikke bare en finurlig hobby. Nogle mener, at de dybt inde faktisk er havfruer. Før forhandlede man køn og identitet, nu forhandler man altså også art
    Karin Prehst Lund Madsen arbejder som havfrue på Den Blå Planet »Når jeg er havfrue, får jeg lov til at være den, jeg altid har drømt om at være,« siger hun
  3. Feature
    22. november 2019

    Graffitiens største trussel er velmenende kunstinstitutioner og forstående politikere

    Det er 60 år siden, at de første graffitimalere satte deres spraystreger i New Yorks gader. Men selv om politi og politikere har forsøgt at knuse den – og kunstmuseer har forsøgt at omfavne den – så lever graffitien stadig. Blandt andet fordi den taler et universelt modstandssprog. Information er gået på opdagelse i den utæmmelige subkultur
    Graffitimaleren Jucel optræder anonymt i artikel og foto
  4. Feature
    4. januar 2019

    Algoritmerne får os til at danse: »Når du ved lidt om kodning, værdsætter du fart og komposition på samme måde som en balletdanser værdsætter Svanesøen«

    Er musikkens fremtid koder og algoritmer? Det ser det i hvert fald ud til, hvis man kigger på et stigende antal musikere, der holder algoritmeraves og laver musik ved hjælp af koder. Og det er ikke kun musiknørderi, for i legen med koderne ligger der et oprør
    Mads Kjeldgaard på algoravet i Odense.
  5. Baggrund
    13. april 2015

    Når Jesus går på Instagram

    Jesus lever i bedste velgående på de sociale medier. Det sørger bl.a. den australske megakirke Hillsong, som i januar fejrede to års jubilæum i København, for. Moderne frikirker skaber nye måder at være kristen på, og det er ifølge forsker den største forandring af kristendommen siden reformationen
    20-30 voksne valgte at lade sig døbe til en gudstjeneste i kirken Hillsong, hvor der også var rockkoncert, standup og cafe latte inden prædikenen.
  6. Baggrund
    30. juni 2014

    At se ind i en kriminels øjne

    Hver gang en kendt person bliver taget for narkobesiddelse eller for at køre spirituskørsel, bliver deres ’mugshot’ spredt ud over nettet til manges store fornøjelse. Men et ’mugshot’ er ikke kun interessant, når det gælder de kendte – det kan også gøre én berømt, berygtet og bedåret af kvinder
    Jeremy Meeks, der blev anholdt af politiet og derefter satte gang i kvinderne på internettet. Foto: Reuters/Stockton Police
  7. Baggrund
    13. juni 2014

    Når man taler for Niels Holck, får man også et etisk ansvar

    Dokumentarfilmen ’Våbensmugleren’ om Niels Holck har aktualiseret en eviggyldig debat om dokumentaristens etiske ansvar: Vejer forpligtelsen på virkeligheden tungere end hensynet til det kunstneriske udtryk?
  8. Baggrund
    18. juni 2014

    Vi er blevet for forskellige til én samlet danmarkshistorie

    DR vil lave en ny danmarkskrønike. Men i en tid hvor nationalitet er en flydende størrelse, og kultur og identiteter er så forskellige, er det en vanskelig opgave at tegne en fælles historie for danskere, mener to historikere.
    I 1956 ramtes Danmark af en månedlang storkonflikt, da fagforbundene krævede arbejdstiden sat ned fra 48 til 44 timer og timelønnen sat op med to kr. og andre goder. Det blev omtalt i tidligere tv-krøniker, men en ny omgang bliver anderledes. Arkivfoto