Bent Vinn Nielsen

Bent Vinn Nielsen

Forfatter
Seneste artikler af
Bent Vinn Nielsen
  • En mand af god stil

    Når det var Rifbjerg, der sagde noget, var det skik og brug at udlægge hans ytringer som endnu et udtryk for, hvor arrogant og ufolkelig han var. Og nu, hvor manden er død, er behovet for at hylde ham åbenbart så stort, at man er villig til at glemme alt om, hvad man mente om ham, da han var i live
  • Go with the crowd

    Gentag lige efter statsministeren: når du kommer til Danmark, skal du arbejde! Der er ganske vist indfødte danskere, der ikke får lov til at arbejde, fordi der ikke er nok at lave, men bare rolig: vi skal nok finde et eller andet at sætte dig til. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, så kan du komme i aktivering, kan du
  • Jeg, en smoothie

    Når man når min alder formodes man at blive mere forsonlig. En slags biologisk og åndelig smoothie, nem at fordøje, forhåbentlig en smule velsmagende, men uden særlig næringsværdi. Man kan blive så forsonlig og velsmagende, at den unge mand indeni en er ved at brække sig
  • Professioner

    Man kunne være kioskejer. Så kunne man sælge aviser og cigaretter til folk, sludre lidt om vind og vejr, feje mønter ned i kasseapparatet og ellers være lykkeligt fri for at tage stilling til noget som helst. Det lyder fristende nok, bestemt
  • Radikaliserede danskere

    Hvis ikke den tiltagende fjendtlighed over for flygtninge og indvandrere er udtryk for radikalisering af danskerne, så ved jeg ikke, hvad radikalisering er
  • Besserwissere

    Det er både smigrende og skræmmende for forfattere, at der stilles meget større krav til fiktion – digtede historier, der aldrig har fundet sted i virkeligheden – end der gør til beskrivelser af virkelige hændelser, skriver Bent Vinn Nielsen
  • Bras

    Triviallitteraturens største kvalitet er i virkeligheden, at den er bras. Ren og uforfalsket bras med en sund og robust afsky over for ethvert forsøg på at tolke den som ’kunst’. Hvis den fornyede sig og tillod sig selv at være bras, ville den blive interessant
  • Under tørrehjelmen

    Den muslimske pige, der læser jura på universitetet, bliver aldrig så dansk som en trunte, der bruger det meste af sin tid under en tørrehjelm på en frisørsalon
  • Dead man walking

    Jeg tror egentlig – og det mener jeg helt alvorligt – at jeg selv kunne blive en udmærket præst. Gudbevares, netop, så ville jeg blive nødt til at gå i kirke, og det ville selvfølgelig være et minus, at jeg ikke har den nødvendige uddannelse. Men mon folk ville lægge mærke til det?

Sider

Mest læste
  1. Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
  2. Morten Sabroe fyrer løs på bonderøvene og psykopaterne i sin nye samling af udvalgte artikler. Og han rammer Ny bog Hvad får en hvid dansk mand til pludselig at trække sine bukser ned, for at vise en måske lige så dansk, men sort ung mand sin bare røv...
  3. To nærmest uundgåelige udgivelser Nye bøger "Da Inger Christensen blev født den 16. januar 1935, vidste skyerne over Vejle ikke, at en stor digter var landet på planeten, og at der fra denne lille babys senere forvandlinger skulle vokse så megen undren, så megen sorg og undren, at først hjemlandet og siden kontinenterne ville nynne med og kalde hende deres...
  4. Ansvar. Det kan godt være, at Venstres integrationsminister ønsker at indføre apartheid i Danmark, men det betyder vel ikke, at jeg skal skamme mig på hans vegne eller på egne som dansker?
  5. Pølser skal koges, altid koges. Eller 'de skal gives et opkog', som man siger. For man kan blive slået af banen af en gemen pølse
  6. Det er ret underholdende at høre på – og også interessant at høre folk fra nutiden spejle sig i gammelmodigheden i ’Dagens gæst’
  7. Man spørger sig selv, hvad der egentlig er så vigtigt ved arbejde, at selv meningsløst arbejde – for ikke at sige det som det er: fuldkommen åndssvagt arbejde – er bedre end lediggang?
  8. Alt det forfærdelige i hovedstaden, Magtens Centrum, slår os med angst. ’Det der vil vi ikke være med til!’ siger vi til hinanden. ’Vi vil hjem til udkanten, og vi bliver hjemme. Vi vil sidde og skutte os i mørkningen og hygge os med tilbudssandkagen fra Spar, mens vi hører vores mormorkanal’, skriver Bent Vinn Nielsen