Bent Vinn Nielsen

Bent Vinn Nielsen

Forfatter
Seneste artikler af
Bent Vinn Nielsen
  • Den grimme fortid

    ’Lad være med at tænke selv, tro på myten!’ Sådan lyder teksten til en af Dan Parks plakater. Det vil kræve en god gang vand og sæbe af få lige den grimme smag ud af munden, når nutiden engang bliver grim fortid. Ikke så meget tanken om manden Dan Park, men mere tanken om de kunstnere og intellektuelle, der ophøjer hans fjogede drengefnis til noget, man skal tage alvorligt
  • Mod fremtids fjerne mål

    Mønsterbryderen fra Ishøj er en helt og forbillede for andre i de sociale boligbyggerier. Gør ligeså, tabernakker, står der indgraveret i den imaginære glorie undervisningsvæsnet smykker hans skurvede hoved med
  • Voltaire og øresvinet

    En mand taler i radioen, han fortæller om en delfinart, der kaldes ’øresvin’. Er det sådan en som mig? tænker man. Sådan et sikkert gemytligt våddyr, som andre kan hælde alt muligt lort i
  • Al den apokalypse

    Den dag hele verden går under, sidder Margrethe Vestager, karrierestrømlinet og flittig, bøjet over sin computer nede i Europa. Hov, udbryder hun, da der trænger havvand ind gennem vinduet i det stilfulde kontor på tolvte eller trettende etage
  • I skældsordenes rækker

    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Den meningsløse komik

    Henrik Bjelke læste Beckett. Han læste Nabokov, Joyce og Kafka. Det var det, og egentlig ikke andet, jeg havde tilfælles med ham. Det irriterede ham, at jeg uden besvær kunne finde de steder i hans bøger, hvor han henviste til så den ene, så den anden. Han ville godt være alene om kyndighed i de omtalte forfattere
  • Litteraturens arbejdsmand

    Bertolt Brecht ville gerne have folk til at tro, at han var en slags litteraturens arbejdsmand. Men der var den hage ved det, at Brecht ikke var af arbejderstand, han var rigmandssøn, og han var temmelig forfængelig
  • Gårdens dyr

    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på

Sider

Mest læste
  1. Pølser skal koges, altid koges. Eller 'de skal gives et opkog', som man siger. For man kan blive slået af banen af en gemen pølse
  2. Spist bliver der på de danske tv-skærme, med Price eller Blomsterberg, engelske husmødre og tv-personligheder, der pludselig viser sig også at kunne lave mad. Foran skærmene sidder der vel temmelig mange og skovler en pizza eller noget andet junkfood i sig, mens det går op for dem, at en kendt nyhedsoplæser – sateme! – har besejret en af Pricerne i disciplinen indonesisk mad
  3. Ole Sohn dykker endnu engang ned i KGB's arkiver. Desværre vil han også være romanforfatter Ny bog Da Sovjetunionen gik i opløsning, blev der lukket op for KGB's arkiver, og det betød bl...
  4. Morten Sabroe fyrer løs på bonderøvene og psykopaterne i sin nye samling af udvalgte artikler. Og han rammer Ny bog Hvad får en hvid dansk mand til pludselig at trække sine bukser ned, for at vise en måske lige så dansk, men sort ung mand sin bare røv...
  5. Tegneserier var, mente lærerne - ligesom schlagere - noget åndeligt forkrøblende stads. Lødigheden, den absolutte lødighed og forestillingen om, at også børn fra jævne hjem skulle lære almindelig dannelse, var i højsædet
  6. To nærmest uundgåelige udgivelser Nye bøger "Da Inger Christensen blev født den 16. januar 1935, vidste skyerne over Vejle ikke, at en stor digter var landet på planeten, og at der fra denne lille babys senere forvandlinger skulle vokse så megen undren, så megen sorg og undren, at først hjemlandet og siden kontinenterne ville nynne med og kalde hende deres...
  7. Ystad-Rønne. Selv blev jeg ikke søsyg. Det gjorde de ubekymret sludrende herrer heller ikke. Vi sad ret op og ned. For at være på den sikre side bør man måske tilbringe året 2012 på samme måde. Ret op og ned indtil det er overstået
  8. Hvor får folk den slags ideer fra, og hvorfor holder de ikke deres kæft? Fat det nu! – jeg er ikke Bitterfissen! Selv om vi nu begge skriver skidegodt