»Min far fulgte mig til banegården i Berlin. Han tog en taxa fra station til station for at sige farvel endnu en gang. Han var sikkert klar over, at han aldrig ville se mig igen. Jeg græd og var så optaget af afskeden, at jeg ikke bemærkede de andre børn i toget. Da vi kom til grænsen, tog den tyske tolder vores ure og alt, hvad der var at stjæle. Vi havde ikke ret meget med, nogle billeder, en tandbørste, natkjole og en lille taske«