Bog for bog Væsentlige emner bog for bog

Ligestillingslitteratur

Tove Ditlevsen var en af foregangskvinderne i litteraturen i Danmark.

Per Pejstrup

Velkommen til!

Hvilke bøger har i løbet af historien sat deres aftryk i ligestillingsdebatten? Det har vi spurgt Lise Busk-Jensen om i vores nye interviewserie/blog Bog for bog. Lise Busk-Jensen er dr.phil. i litteraturvidenskab og har bl.a. skrevet disputatsen 'Romantikkens forfatterinder'.

- Hvor stammer ideen om ligestilling fra?

Fra oplysningsfilosoffer som Jean-Jacques Rousseau og fra den franske revolution. Oplysningstiden forstod mennesket som et både alment og enkeltstående individ. Friheden skulle sikre, at den enkelte kunne udvikle sin særlige individualitet. Problemet for kvinderne var, at manden på én gang repræsenterede det abstrakt almene og det konkret enkeltstående individ. Som enkeltindivid definerede manden sig gennem sin seksualitet som anderledes end kvinden, og dermed blev kvinderne defineret som ’den anden’ og udgrænset fra det universelt menneskelige.

- Og hvordan opstod feminismen?

Som en reaktion på modsætningen mellem ligheds- og forskelstænkningen. Den var en protest mod kvinders udelukkelse fra medborgerskab i det politiske og økonomiske liv uden for familien. Dens mål var at fjerne kønsforskellens betydning, men altid på kvindernes vegne. Dette paradoks - nødvendigheden af både at afvise og understrege kønsforskellen - er den grundlæggende betingelse for feminismen som politisk bevægelse. Hvis feminismen ensidigt forfølger ligestillingsmålet, risikerer den i yderste konsekvens helt at udviske kønsforskellen – og dermed udslette kvinden.

George Sands Lélia, 1833

- Den første bog, vi skal høre om, er skrevet af den cigarrygende franske forfatterinde og baronesse Armandine Aurore Lucile Dudevant, som skrev under pseudonymet George Sand. Hvorfor har du valgt den?

Efter min mening er George Sand en af de mest spændende tidlige patriarkatskritikere. Hun var et barn af revolutionen, halvt godsejerfrue, halvt bohême. I sin debutroman, Indiana fra 1832, angreb hun det borgerlige ægteskab og kvindens stilling i samfundet. Men Lélia, der kom året efter, er faktisk mere interessant, fordi den borer i de psykologiske konflikter, som stikker dybere end de sociale. Eller rettere: Den arbejder med forskelsspørgsmålet, som interesserer mig mere end lighedsspørgsmålet. Som så meget af den romantiske litteratur handler den om livslede, men denne gang udspringer den af frustrationer over forholdet mellem kønnene set fra en kvindes synspunkt.

- Kan du beskrive disse frustrationer?

Hovedpersonen Lélia er en ung, smuk, begavet og velstillet kvinde. Hun er altså ikke just undertrykt, men alligevel desillusioneret og ulykkelig over samlivet med sin mand. Hun kan ikke tilpasse sig den passive rolle, som kvinden dengang skulle indtage i parforholdet. Hendes  modstykke er søsteren Pulchérie, der er luksusprostitueret, fordi hun nyder sin seksualitet og ikke er generet af mandens dominans. Hun har affundet sig med, at ingen kvinde undgår den skæbne at være elskerinde, kurtisane eller mor – hvad enten hun sælger sig på prostitutionsmarkedet eller med en ægteskabskontrakt.

- Hvordan blev bogen modtaget?

Lélia provokerede de franske læsere på grund af sit desillusionerede syn på kærlighedsforholdet, sine åbenhjertige betroelser om kvindelig seksualitet og sit kritiske blik på manden og samfundsinstitutionerne. George Sands andre romaner blev læst og oversat i deres samtid i hele Europa, selvom de havde ry for dristighed, men Lélia var for stærk kost for udlandet. Den udkom først på engelsk i 1978 og på dansk i 2006.

Mathilde Fibigers Clara Raphael, 1851

- Den anden bog, du har valgt, handler om en pige, der beslutter sig for at gøre ‘Damernes Emancipation’ til sit livsmål.

Ja, i dansk litteratur er Mathilde Fibigers Clara Raphael et fint eksempel på en tidlig litterær bearbejdning af kvindeemancipationsideerne. Det er en morsomt skrevet og godt komponeret guvernanteroman om en ung pige, der ikke vil sidde hjemme med hænderne i skødet og vente på at blive gift. Hun tager derfor ud som huslærerinde for at gøre gavn, men lærerindejobbet tilfredsstiller hende ikke, idet hun stadig fastholdt i hjemmets kvinderolle. Clara Raphael beklager sig højlydt i breve til sin veninde over, hvor fattigt og indholdsløst kvinders liv er. Hun spørger retorisk, om de virkelig er ringere mennesker end mænd og svarer selvfølgelig selv benægtende.

- Hvilken betydning fik Clara Raphael i sin samtid?

Bogen vakte en kolossal opsigt i det litterære og politiske miljø. Man læste den som et krav om ligestilling – hvilket den var – men denne ligestilling skulle forstås i en videre betydning. Fibiger satte nemlig den åndelige frihed højere end den sociale. Hun kæmpede for, at kvinden ikke længere skulle være ‘den anden’ i forhold til manden. Præcis som den franske forfatter Simone de Beauvoir gjorde 100 år senere, da hun skrev den moderne feminismes hovedværk, Det andet køn. Kvinden skulle blive hovedperson i sit eget liv og i sine egne romaner, og hun skulle lære sin egen kvindelighed at kende, mente Fibiger. Det var i den sammenhæng mindre væsentligt, om hun blev fuldt ud ligestillet med manden i samfundet. Det er en meget interessant pointe, som går imod de nyere tendenser inden for den feministiske forskning.

- Hvilke tendenser?

I dag hævder mange feminister, at køn er en social konstruktion. Den amerikanske kønsteoretiker Judith Butler lancerede denne ide i bogen Gender Trouble fra 1990. Når ‘kvinder’ så tilsyneladende minder mere om hinanden end om mænd, forklarer hun det med, at samfundet tvangsmæssigt ensretter kønsidentiteten heteroseksuelt. Tesen om, at det enkelte individ selv danner sin identitet igennem sine handlinger, har efterfølgende vundet genlyd i mange feministiske kredse.

- Hvad mener du om Butlers kønsopfattelse?

Jeg er meget skeptisk over for denne tendens til at udviske forskelle mellem kønnene. Selvfølgelig skal man ikke stigmatisere, men jeg mener som sådan ikke, at forskelle i sig selv er dårlige. De feminister, der abonnerer på Butlers synspunkter, har en tendens til at se kønsproblematikker over alt. De synes for eksempel, at der er for få kvinder på direktionsgangene. Min bekymring er, at denne jagt på anerkendelse i offentligheden sker på bekostning af andre værdifulde sider af kvindeligheden, som vi kendte den for nogle generationer siden. Jeg synes under alle omstændigheder, det er forkert at ophæve forskellen på mænd og kvinder, som man for eksempel ser i Sverige, hvor ’han’ og ’hun’ i en børnebog bliver til ’hen’. Det finder jeg fuldstændig vanvittigt. Samfundet har ingen glæde af, at kønnene forsvinder.   

- Hvad handler ligestilling så om for dig?

Udover, at vi naturligvis alle skal være ligestillede som borgere i samfundet, skal begge køn have frihed til at udfolde deres potentialer. Jeg interesserer mig for det særlige ved kvinderne. Det er helt i tråd med den oprindelige ligestillingstankegang: Kønnene skal være ligestillede, men som to forskellige køn. Mit arbejde går derfor ud på at undersøge, hvad kvinder har skrevet om sig selv og deres køn.

- Er kønnene så ligestillede i dag?

Ja, det mener jeg på mange måder, at de er. Vi er blevet ligestillede som borgere med ligeløn og lige adgang til uddannelse og erhverv. På et politisk og økonomisk plan er kvindekampen i det store hele fuldbragt, men der er stadig meget at gøre på det kulturelle niveau.

Virginia Woolfs Eget værelse, 1929

- Den tredje bog er af den engelske forfatter og feminist Virginia Woolf. Hvorfor har du valgt den?

Virginia Woolfs Eget Værelse betød meget for den voksende interesse for kvindelige forfattere, som prægede 1970ernes kvindeforskning. Hun pegede på nogle forudsætninger for, at en kvinde kan blive forfatter. Hun skal blandet andet have de økonomiske midler til at betale for sit eget værelse, hvor hun kan skrive og være sig selv, og så skal hun kende den kvindelitterære tradition. Kvinder tænker nemlig tilbage gennem deres mødre og kan derfor ikke lære at skrive af de store mandlige forfattere, mente Woolf. Pointen var, at det ikke var lykkedes kvinder at skrive god fiktion, fordi de havde været fattige og afhængige af mænd, som tog modet fra dem. Når de så endelig skrev, blev deres sprog forvredet af vreden og usikkerheden, som var resultatet af denne undertrykkelse. Kun få forfatterinder lykkedes ifølge Woolf med at finde deres eget sprog.

- Er du enig i den betragtning?

Ja, helt bestemt. Når man læser den tidlige kvindelitteratur, kan man mærke, at mange af kvinderne har læst alle de store mandlige forfattere og derfor har haft svært ved at frigøre sig og finde deres eget sprog helt ind til nerven. Men der er dog eksempler på det modsatte. Også i Danmark.

Tove Ditlevsens Barndom, 1967

- Og Tove Ditlevsen er et af de eksempler?

Ja, hun havde et sprog, der var helt hendes eget. Når folk taler om Tove Ditlevsen, er det ofte med referencer til Man gjorde et barn fortræd eller Barndommens gade. Men i disse bøger skriver hun om den stakkels pige, der bliver undertrykt og udsat for overgreb. I Barndom har hun derimod lagt det bag sig og forelsket sig i sin skæbne. Det mener jeg sådan set, at alle kvinder bør gøre. Barndom handler om det mor-datter-forhold, som er et af kvindelitteraturens hovedtemaer. Ditlevsen viser i bogen, hvordan hendes digteriske sprog opstod af behovet for at forstå alle de modsætninger, det rummer. Moren spaltes i en god mor, som datteren kan lade sig opsluge af,  og en ond mor, der skubber datteren bort for at leve sit eget liv. I den spaltning opstår Tove Ditlevsens sprog som en beskyttelse. Hun genskaber moderen i sit eget sproglige univers og overfører hendes magt til sit eget fantasibillede. Jeg kender ingen anden kvindelig forfatter, der som hende kan beskrive, hvordan sproget opstår.

A.S. Byatts Besættelse, 1990

- Blandt nyere kvindelige forfattere har du især interesseret dig for britiske A.S. Byatt. Afslutningsvis skal vi tale om Besættelse, som skaffede hende den præstigefyldte Booker Prize. Hvad handler den roman om?

Besættelse fortæller to parallelle kærlighedshistorier: Den ene mellem to digtere i 1800-tallet. Den anden mellem to nutidige litteraturforskere, som studerer de to digtere. Byatt åbner dermed for en sammenligning mellem de to historiske perioder med deres kønsroller, verdensbilleder og litteratursyn.

- Hvad fører denne sammenligning til?

Byatt illustrerer, at der altid vil være konflikter mellem kønnene. I dag tager de sig bare ud på en anden måde, end de gjorde i romantikken. Forholdet mellem de to digtere fra 1800-tallet er meget ulige. Han har udgivet store digtsamlinger, er berømt og gift. Hun har udgivet et par små tynde bøger og lever tilbagetrukkent og beskedent sammen med en veninde. Den moderne kvinde i Besættelse er derimod ikke længere undertrykt på det sociale plan og har blandt andet fået en smuk karriere som specialist i kvindelitteratur. Til gengæld føler hun sig presset af den moderne seksualitet og savner den større følelsesfylde, som nutiden ikke har et sprog for.

Om denne blog

Bog for bog er en ny interviewrække på information.dk. Vi beder fagfolk fortælle om deres arbejde gennem bøger, de mener har været vigtige for deres område. Emner kan omhandle om alt fra litteratur til økonomi til pædagogik.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu