Bog for bog Væsentlige emner bog for bog

Pengehistorie og hverdagsnationalisme

Foto: Mads Nissen

Vores papirpenge er udtryk for mere end købekraft. Sedlerne er cirkulerende symboler på danskhed, der holder sammen på nationens identitet og fortid. Her anbefaler Anders Ravn Sørensen, ph.d. fra CBS, fem bøger om hverdagsnationalisme, de moderne penges historie og deres nære slægtskab med nationalstaten.

»I genopbyggelsen af Irak, efter amerikanernes invasion i 2003, besluttede man sig for at beholde Saddam Hussein på de irakiske pengesedler. Mens en oprørt befolkning ødelagde statuer og plakater af deres tidligere diktator, genoptrykte amerikanerne Saddams portræt i flere tusinde eksemplarer. Det virkede i udgangspunktet som en paradoksal billedpolitik.«

»Men amerikanerne turde ikke at sætte pengenes troværdighed over styr i et land, hvor alt var kaos. Penge har nemlig en kompleks funktion: I princippet er de værdigløse lapper af papir, der alligevel skal udtrykke autenticitet, før vi tør bruge dem. Sedlerne illustrerer typisk nationens værdier og nationalsymboler, fordi befolkningen skal kunne genkende sig selv i dem. Moderne pengesedler er derfor territorielle. De siger noget om en nation og dens forsøg på at bevare og skabe kollektiv identitet.«

- Du beskæftiger dig med sammenhængen mellem danske pengesedler og national identitet, og så er din ph.d. på Copenhagen Business School finansieret af Nationalbanken. Hvad handler dit forskningsprojekt om?  

»Jeg interesserer mig for, hvordan pengesedler producerer billeder på danskhed. Man kan sige, at penge er omvandrende nationalmonumenter, vi dagligt har i hænderne. I min forskning dykker jeg ned i den danske pengehistorie for at finde episoder, hvor penge og national identitet har haft indflydelse på hinanden. Eurodebatten herhjemme er et nutidigt eksempel på, hvor meget den danske krone betyder for os på et følelsesmæssigt plan.«

»Økonomisk set er vores valuta jo fuldstændig bundet til euroen. Jeg spørger også ind til, hvordan Nationalbanken gør sedlerne til et legitimt betalingsmiddel. I udformningen af euroen blev antropologer, sociologer og psykologer hyret til at designe Europas transnationale identitet på pengesedlerne. I Danmark fik man Søren Rye og andre ’livsstilseksperter’ til at brainstorme over, hvad vi kunne komme på den nyeste seddelserie. Min faglighed medierer mellem pengehistorie, nationalismeforskning og kommunikation.«

The Philosophy of Money, Georg Simmel, 1907

-Den første bog, du har med, er en klassiker med over hundrede år på bagen. Hvorfor er Simmels værk stadig relevant inden for dit fag?

»I sit mamutværk diagnosticerer Simmel det moderne samfund og fremkomsten af penge igennem både filosofiske, psykologiske, sociologiske og historiske analyser. Han argumenterer i store træk for, at penge er den ultimative udjævner af sociale relationer mellem mennesker. Alle subjektive værdier ­– som følelsen af taknemmelighed eller et fænomen som gaveudvekslingen – bliver kvantificerbart med det moderne pengesystem.«

-Det lyder nærmest marxistisk?

»Ja, det kan man godt sige. Meget lig Marx mener Simmel, at penge distancerer os fra hinanden. Moderne penge eroderer sociale relationer, fordi alt kan værdisættes økonomisk. Det er det penge kan, der driver vores moderne samfund frem, siger Simmel. Han opridser en mentalitetshistorie, der handler om menneskets forhold til værdi. Jeg bruger ikke Simmel direkte i min forskning, men hans værk er et teoretisk fundament, der fortæller mig noget om, hvad penge er på et eksistentielt plan.«  

The Social Meaning of Money, Viviana A. Zelizer, 1994

-Forfatteren til den næste bog kritiserer Simmel for at være for entydig i hans tilgang til penge. Hvad kommer der ud af det? 

»Zelizer kommer med en kraftig kritik af Georg Simmel og Jürgen Habermas, der overtager Simmels idé. Habermas kritiserer netop det kommercielle og penge for at kolonisere vores livsverden. Men Zelizer synes ikke, at den økonomiske rationalitet nødvendigvis invaderer vores følelsesliv. Hun mener tværtimod, at folk tillægger penge værdi og betydning ud fra følelser. Dermed påvirkes vi af penge, samtidig med at penge påvirkes af os.«

-Hvordan påvirker vi penge? 

»Bogen tager sit udgangspunkt i et studie af USA i den tidlige del af 1800-tallet. Zelizer kommer med eksempler på, hvordan vi har forskellige typer af penge alt efter, hvor de kommer fra og hvem, der tjener dem. Tænk bare på blodpenge, lommepenge og sorte penge. I det gamle Amerika var penge tjent af kvinder øremærket husholdningen. Fattigdomsunderstøttelse blev udbetalt i kuponer frem for sedler. Staten troede nemlig, at folk, der levede i armod, ville bruge ’rigtige’ penge på sprut frem for mad. Hovedargumentet i bogen er derfor, at penge ikke bare er penge. Der findes tværtimod et grænseland, hvor følelser og penge møder hinanden. Bogens eksempler på forskellige penge er raffinerede og viser, at en pengerelation også kan medføre en social relation.«    

Bourgeois Dignity: Why Economics Can't Explain the Modern World, Diedre McCloskey, 2010

-Den næste bog er lidt kontroversiel, både når det kommer til dens holdninger og til forfatterens persona.

»Det må man nok sige. Diedre McCloskey startede sin akademiske karriere som Donald McCloskey og var en del af Chicago økonomernes hårde kerne sammen med Milton Friedman. Næsten samtidig med, at hun skifter køn, ænder hun også spor rent økonomisk. McCloskey har stadig et overskyggende liberalistisk udgangspunkt, men på polemisk vis går hun til angreb på den økonomiske rationalitet. Hun mener nu, at det er sproget og ikke økonomien, der har sat gang i de sidste århundredes vækst i Vesten.«     

-Hvordan kan sproget tage æren for et økonomisk boom?

»McCloskeys argument er, at det økonomiske mulighedsrum stiger helt eksponentielt fra 1700-tallet og frem. Det skyldes, at retorikken ændrer karakter og at mennesket begynder at tale mere positivt om borgeren, entrepreneurskab og innovation. Hvor man før så ned på private initiativer, begynder man nu at hylde dem. Med oplysningstiden bliver det ikke længere farligt at få ideer. Opfinderen får skulderklap, økonomien vokser og det er fantastisk, mener forfatteren.«

-Det lyder som om, hun er lidt af en jubelkapitalist?

»Man kan ikke komme udenom, at McClouskeys værk er meget ideologisk. Hun er optimistisk på samme måde som Francis Fukuyama, idet hun mener, at den økonomiske proces kun er opadgående. I bogen glæder hun sig over Indien og Kinas voksende økonomier, fordi de er tegn på, at Asien er ved at tilegne sig de samme liberale værdier som den vestlige verden.«  

-At du både anbefaler Simmel – med sin kritiske tilgang til penge – og McClouskey – med sin optimistiske tilgang til markedsøkonomien – kan forekomme ideologisk skizofrent. Hvordan forklarer du det?   

»Jeg har ikke valgt Simmel eller McClouskey på grund af deres politiske standpunkter. Fællestrækket for de bøger jeg fremhæver her er, at de taler om penge og økonomi ud fra alternative perspektiver. Sproget, symboler og historien har forrang i deres arbejde. De deler den anskuelse, at den økonomiske verden er konstrueret. Jeg bruger deres metodik frem for deres konklusioner. Og så er de vanvittig dygtige til at lege med sproget. McCloskey skriver på en måde, jeg ikke troede, man kunne skrive akademisk på. Hun har blandt andet forfattet et essay, der hedder ’If you are so smart why aint you rich?« 

Banal Nationalism, Michael Billig, 1995

-Billigs bog forholder sig mere specifikt til dit forskningsområde. Han skriver både om pengesedler og national identitet. Hvad er hans pointe?

»Billig er nationalismeforsker og socialpsykolog. Han mener, at vores symbolske omverden er med til at situere os i nationer. Bogen fremhæver to former for nationalisme: en ’hot’ nationalisme og en banal hverdagsnationalisme. Den ’hotte’ kan ses til fodboldkampe, i svulstige nationalistiske taler, og i flag, der bliver vejet i luften. Den er eksplicit og ekspressiv. Den mest gennemgribende og potente form for nationalisme er dog den banale, som Billig går i kødet på. Banal nationalisme er det næsten usynlige, som vi ikke lægger mærke til i hverdagen. Det er flaget, der ikke bliver vejet i luften, men som hænger fladt ned af flagstangen. Det kunne også være frimærker, opdelingen af indlands- og udlandsnyheder i tv og pengesedler.«

-Hvad får man ud af at konstatere, at pengesedler er et udtryk for hverdagsnationalisme?

»Billigs point er, at pengesedler skitserer nationale kendetegn og vedligeholder vores følelse af nationalt tilhørsforhold. Jeg bruger hans pointe i et større perspektiv for at undersøge, hvordan omtalen af valutaer, nationalbankdirektører og pengesedler forstærker tanken om den nationale økonomi. Det vil sige, at jeg tager ideen om hverdagsnationalismen og udvider den til at omfatte en monetær og finansiel sfære. Billig fremhæver også, at vi ikke må eksotificere nationalisme som noget, der kun tilhører fundamentalister, patrioter og ekstreme bevægelser. Den banale nationalisme kan også, selvom den virker tilforladelig, mobilisere stærke nationalistiske følelser i en befolkning.« 

The Making of National Money: Territorial Currencies in Historical Perspective, Eric Helleiner­, 2003

-Den sidste bog handler om de nationale valutaers historie og territorialiseringen af penge.

»Helleiner fortæller, at der i 1800- og 1900-tallet opstår en tendens til, at man vil strømligne  og territorialisere penge. Bevæggrunden er blandt andet, at man ønsker at skabe national identitet ved at hive separatistiske regioner ind i nationalstaten. Nationalstaten vil altså have mindre stater og hertugdømmer afskaffet og valutaen bliver i den forbindelse et statsligt værktøj. Helleiner fremhæver flere grunde til at ensartningen af valuta virker samlende. For det første kan sedlerne arbejde med national identitet på et visuelt plan. En anden pointe er, at moderne penge bruges af alle samfundslag.«

»Tidligere brugte underklassen og eliten ikke samme regneenhed og pengesedler var decideret et overklassefænomen. Han nævner også, at territorielle penge binder folk sammen i et økonomisk skæbnefællesskab, hvor stød til økonomien kan samle et folk. Til sidst får staten også mulighed for at føre pengepolitik med den nationale valuta, som giver den og befolkningen en følelse af suverænitet.«

-Har vi oplevet en lignende strømligning af møntfod i Danmarkshistorien?

»Ja, det har vi faktisk. Konflikten i Slesvig-Holsten medførte en møntreform i 1854, ti år før den afgørende krig. Den danske, Helstatens, valuta hed på den tid rigsdaler. Rigsdaleren blev i hertugdømmerne set som et symbol på dansk overherredømme. Den Slesvig-Holstenske valuta, som man foretrak i hertugdømmerne, hed kurant. Man brugte altså kurant til at distancere sig fra Helstaten. Den blev et symbol på den Slesvig-Holstenske nationale bevægelse.« 
 

-Hvad så med monetære unioner som euroen, kreditkort og digitale penge. Truer de national identiteten og den nationale valuta?

»Netbank, visa og digitale penge som bitcoins gør selvfølgelig penge mindre synlige, mindre nationale og mere globale. Når det er sagt, tror jeg ikke, at digitalisering vil have den store indvirkning på vores følelse af nationale tilhørsforhold. Hvis vi mangler symboler at hænge vores identitet op på, finder vi helt automatisk nye. Digitale penge er på et symbolsk plan grænseoverskridende, men det har penge været før.

»Der var jo engang, hvor alle handlede i guld. Forestillingen om at en nation skal have sin egen valuta er stærk og logikken lader sig ikke fjerne nemt. På mange kvitteringer i eurolandene kan man stadig se på sin regning, hvad beløbet var blevet i den gamle nationale møntenhed. Den gamle valuta eksisterer stadig i folks bevidsthed. Der har også været monetære unioner før euroen og de brød med tiden. Tag for eksempel den latinske møntunion, som bestod af Frankrig, Belgien, Schweiz, Italien og Grækenland.«

Om denne blog

Bog for bog er en ny interviewrække på information.dk. Vi beder fagfolk fortælle om deres arbejde gennem bøger, de mener har været vigtige for deres område. Emner kan omhandle om alt fra litteratur til økonomi til pædagogik.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Rehhoff

Anders Ravn Sørensen fra artiklen: »Jeg har ikke valgt Simmel eller McClouskey på grund af deres politiske standpunkter. Fællestrækket for de bøger jeg fremhæver her er, at de taler om penge og økonomi ud fra alternative perspektiver. Sproget, symboler og historien har forrang i deres arbejde. De deler den anskuelse, at den økonomiske verden er konstrueret. Jeg bruger deres metodik frem for deres konklusioner. Og så er de vanvittig dygtige til at lege med sproget. McCloskey skriver på en måde, jeg ikke troede, man kunne skrive akademisk på. Hun har blandt andet forfattet et essay, der hedder ’If you are so smart why aint you rich?«

Diedre McCloskey er sikkert god til at lege med sproget, men der også noget der tyder på at hun er fan af Louis Jordan:

http://www.youtube.com/watch?v=O-C18dMFYLM

Heinrich R. Jørgensen

Anders Ravn Sørensen:
"Den Slesvig-Holstenske valuta, som man foretrak i hertugdømmerne, hed kurant. "

Det gjorde møntfoden i Kongeriget Danmark også engang -- i perioden 1736-1813.

Heinrich R. Jørgensen

Et værk, der måske fortjente at være på top-fem listen, er David Graebers 'Debt -- the first 5000 years'.

Glimrende interview, med en viden og tænksom person.

Greabers bog er det ultimative værk om penge/gæld/kredit - medmindre man synes, det "nationale" aspekt er det mest interessante.

Georg Christensen

Penge er kun et "udlignings symbol", en mekanisme, som udligner en ydelse mod en anden.problemet er bare ganske enkelt: Bedømmelsen af og værdiansættelsen af forskellige ydelser, og netop her opstår modsætningen i bedømmelsen af værdiansættelsen. Nogle mener , at kloge hoveder kan klare det hele, andre mener at arbejde udgør grundlaget for det hele, en tredie mulighed kan også være, at skabe "illusioner", oldtidens alcymister, sendes igen på banen med renter og rentesrenter forøges ingenting,kun illusionen er tilbage, en tilfældig underskrift, på et måske værdiløst stykke papir.

Når nu disse tanker fortsættes, kommer mine tanker på forskellighedens værdiløshed, udtrykt med spørgsmålet: Hvad er forskellen på arbejdsydelsen i Kina Indien eller afrika i forhold til Danmark?. En grundlæggende form for "værdiløshed" er opstået på grund
af alkymistens (guldet´s selvformerings proses beskrivelse), kapitalismens grundlæggende værdiløshed.