Opråb: Vi søger whistleblowere i teknologibranchen

Dagbladet Information tager imod oplysninger fra whistleblowere inden for teknologibranchen i et samarbejde med de internationale medier Die Zeit (Tyskland), El Mundo (Spanien), McClatchy (USA), Mediapart (Frankrig) og The Daily Telegraph (Storbritannien).

Teknologisektoren har forbedret og ændret vores liv. Tech-firmaerne har enorm magt, de er i besiddelse af vores mest private hemmeligheder, samarbejder nogle gange med andre private virksomheder eller efterretningstjenester og opnår større og større indflydelse over den demokratiske proces.

Har du oplysninger om et teknologiselskab, der gør noget forkert eller har en forkert håndtering af data? Hvis du i god tro mener, at offentligheden bliver udnyttet eller vildledt, vil vi gerne høre fra dig, uanset om det data, det handler om, bliver brugt til sociale medier, marketing, sundhedsvæsenet, retshåndhævelsen, machine learning, kunstig intelligens eller et andet område.

De seneste år er der blevet rejst en del bekymring om, hvordan teknologifirmaer manipulerer brugere, misbruger deres data eller målretter reklamer mod børn på en uhensigtsmæssig måde. Firmaer og regeringer er blevet anklaget for at udnytte big data til at manipulere den demokratiske proces, og teknologifirmaer er blevet kritiseret for at hjælpe autoritære regimer med at slå ned på deres modstandere.

Et rigtig godt tip indeholder specifikke beviser for problematiske handlinger – ikke rygter eller spekulationer.

Sådan kan whistleblowere reagere på dette opråb:

Hvis du vil have, at din historie får mulighed for at nå et globalt publikum på mere 150 millioner mennesker og seks sprog (dansk, engelsk, fransk, tysk, italiensk og spansk), så kan du komme i kontakt med os på følgende måder.

Vær opmærksom på, at de enkelte måder tilbyder forskellige niveauer af privatliv og anonymitet, og at ingen metode til kommunikation er 100 procent sikker.

For yderligere råd omkring deling af følsomt materiale kan du læse mere hos Freedom of The Press Foundation.

Signal Messenger

Du kan få fat i journalisterne hos medierne via den krypterede app Signal på +45 30 96 12 66.

Signal er en app til krypterede beskeder og telefonopkald. Signal gemmer dit nummer, men det gemmer ikke en log over, hvem du kommunikerer med, eller hvem der kommunikerer med dig. Du kan også sætte den til at slette beskeder, så de ikke længere eksisterer på din telefon, på modtagerens telefon eller i clouden. Overvej at brug et nummer på Signal, som din arbejdsgiver ikke kan forbinde til dig. Signal er ikke designet til at facilitere fuldstændig anonymitet.

Du kan downloade Signal til Android eller iPhone.

At bruge Signal er ret nemt. Her er hvordan du skal gøre (se video): Åben Signal-appen og tryk på ikonet med pennen (i øverste højre hjørne på en iPhone – i nederste højre hjørne på Android) for at starte en ny besked. Tast vores nummer i søgeboksen: +45 30 96 12 66. Så kan du sende os en krypteret Signal-besked.

Kun skriftlige beskeder og dokumenter bør sendes via Signal.

Ingen telefonopkald besvares – og klassiske SMS-beskeder bliver heller ikke set.

Send os et brev

Et helt almindeligt brev kan også være en sikker måde at kommunikere på. Særligt hvis du putter brevet i en postkasse frem for at gå ind i et postkontor.

Vær opmærksom på, at f.eks. de amerikanske postmyndigheder overvåger alt, hvad der bliver sendt igennem postsystemet. Det inkluderer den lokation du sender en pakke fra, og det kan også indeholde en prøve på din håndskrift. Hvis myndighederne undersøger en pakke, før den når til os, er de i stand til at se, hvad du sender, hvilket også kan inkludere både fingeraftryk og de sporende informationer, der kan være indlejret i dokumenterne som f.eks. unikke kendetegn fra din printer.

Smid det i en offentlig postkasse uden returadresse (lad være med at sende det hjemmefra, fra dit arbejde eller fra et postkontor).

Die Zeit
z. Hd Karsten Polke-Majewski
Buceriusstrasse Eingang Speersort 1
20095 Hamburg
Deutschland

El Mundo
Pablo Herraiz
Avenida de San Luis, 25
28033 Madrid
España

Information
Sebastian Gjerding
Store Kongensgade 40C
1264 København K
Denmark

McClatchy / Miami Herald
Casey Frank
11410 NW 20th Street
Suite 222
Miami, FL 33172
USA

Mediapart
Yann Philippin
127, Avenue Ledru Rollin
75012 Paris
France

The Daily Telegraph
Claire Newell
111 Buckingham Palace Road
London, SW1W 0DT
United Kingdom

The Signals Network

Dagbladet Information er sammen med Die Zeit, El Mundo, McClatchy/Miami Herald, Mediapart og The Daily Telegraph gået ind i et samarbejde med The Signals Network. The Signals Network er en amerikansk 501(c)3 non-profit organisation, der er dedikeret til at støtte mediesamarbejder, til at maksimere konsekvenserne af de offentliggjorde undersøgelser og til at yde støtte til udvalgte whistleblowere. Du kan læse mere om The Signals Network her.

De primære journalister involveret i dette opråb er: