Camilla Buch

Klummeskribent
Seneste artikler af
Camilla Buch

Sider

Mest læste
  1. Man behøver ikke at forstå andres sorg. Man kan nøjes med at respektere, at den er der – og undlade at sætte ’bare’ foran. Sorg kan ikke være ’bare’, for så var det ikke sorg
  2. 13 år gammel begyndte jeg at gå til præst. En præst som skjulte 29 afviste asylansøgere, blev anklaget for civil ulydighed, fik smidt brosten gennem sine ruder, var ved at miste sit embede og lærte os kommende konfirmander om anvendt barmhjertighed
  3. Hun sidder lige uden for blikket, og man undgår hende nemt. Der er altid fyldt omkring hende, i asylcentre og både, i telte, ad motorveje, over grænser. Hun er så mange og helt alene. Hun bliver kaldt fremmed af dem, der glemmer, at de har kendt hende altid. Hun råber fra Aleppo, Sudan, Somalia og dør, før hun bliver hørt
  4. Jeg forestiller mig, at alle dem, der mener, at man bare kan tage sig sammen, kender en, der ikke kan. Måske en, de holder af. En, der ikke knokler på arbejdsmarkedet, men med at holde sig levende for dem, han eller hun betyder alt for
  5. Jeg brugte en sommer med udsigt til nøgne vægge, andres vanvid, mit eget og journaler, der kaldte mig angst. I dag har jeg sluppet angsten, men jeg er stadig bange for tabuet omkring psykiske lidelser
  6. Jeg troede, jeg ville være mindre vakkelvorn på nuværende tidspunkt. At jeg ville have vokset mig solid. Jeg troede, at det med at blive voksen var at blive en slags anden. Måske er det sådan for andre, måske vokser de fra sig selv. Jeg har indset, at det gør jeg ikke
  7. Folk bliver forlegne og kede af det på mine vegne, når de finder ud af, at jeg holder jul alene. Men det er der ingen grund til