Camilla Buch

Klummeskribent

Sider

  1. Klumme
    5. december 2017

    Jeg sidder alene juleaften. Så er jeg sikker på ikke at føle mig ensom

    Folk bliver forlegne og kede af det på mine vegne, når de finder ud af, at jeg holder jul alene. Men det er der ingen grund til
    Jeg plæderer ikke for, at glæden skal fylde mindre, men måske behøver alt ikke glitre magasinlykkeligt, måske må der gerne være plads til julesorgen også.
  2. Kronik
    12. september 2016

    Du skal kende min ungdom, Inger Støjberg

    På mit Nørrebro-gymnasium var vi brogede i flok. 14 nationaliteter fordelt på 20 elever. Vi var fælles om et klasseværelse, tre gode år og frygten for det grønne bord. Det var vist den eneste farve, vi for alvor frygtede. Min ungdom var mørklødet, tørklædeklædt, lyshåret, brunøjet, blåøjet – og helt almindelig
    Min ungdom var mørklødet, tørklædeklædt, lyshåret, brunøjet, blåøjet – og helt almindelig, skriver dagens kronikør om gymnasietiden på Nørrebro.
  3. Klumme
    3. januar 2017

    I denne kulde og i dette mørke

    Hun sidder lige uden for blikket, og man undgår hende nemt. Der er altid fyldt omkring hende, i asylcentre og både, i telte, ad motorveje, over grænser. Hun er så mange og helt alene. Hun bliver kaldt fremmed af dem, der glemmer, at de har kendt hende altid. Hun råber fra Aleppo, Sudan, Somalia og dør, før hun bliver hørt
    Hun sidder lige uden for blikket, og man undgår hende nemt. Der er altid fyldt omkring hende, i asylcentre og både, i telte, ad motorveje, over grænser. Hun er så mange og helt alene. Hun bliver kaldt fremmed af dem, der glemmer, at de har kendt hende altid. 
Hun råber fra Aleppo, Sudan, Somalia og dør, før hun bliver hørt
  4. Klumme
    17. januar 2017

    Hvornår er man så uheldig, at man ikke skal hjælpes?

    Man må gerne få hjælp, når man har et hjem og en indkomst og bare har været lidt uheldig. Tasken er forsvundet, kortet er lukket ved en fejl, man har brug for et par dage under dynen. Det kan jo ske for enhver, ik’?
  5. Klumme
    21. april 2017

    De kaldte det civil ulydighed. Min præst kaldte det barmhjertighed

    13 år gammel begyndte jeg at gå til præst. En præst som skjulte 29 afviste asylansøgere, blev anklaget for civil ulydighed, fik smidt brosten gennem sine ruder, var ved at miste sit embede og lærte os kommende konfirmander om anvendt barmhjertighed
    Lovgivningen gør det muligt at afvise uledsagede flygtningebørn, men den gør det ikke muligt at afvise uledsagede flygtningebørn med god samvittighed, mener dagens klummeskribent.