Camilla Gregersen

Artikler
  • Kommentar
    17. august 2023

    Danmark er stadig langt fra at ligestille alle uanset seksuel orientering og kønsidentitet

    Priden og regnbueflaget har fortsat fuld berettigelse, for kampen for mangfoldighed og mod diskrimination af minoriteter er ikke i nærheden af at være vundet, viser undersøgelser, DM har foretaget
    Vel er der sket fremskridt mht. LGBT+-rettigheder, men vi er på ingen måde i mål, skriver forperson i DM Camilla Gregersen.
  • Kommentar
    25. marts 2023

    Uddannelsernes værdi kan ikke gøres op alene i løn

    Akademikere arbejder som specialister på baggrund af deres uddannelse, og der er efterspørgsel efter dem – det må vi ikke sætte over styr ved ureflekteret at forkorte uddannelserne
    Arkæologer er nogle af dem, der får en lav årsløn sammenlignet med andre akademiske job, men det betyder ikke, at de ikke bruger deres uddannelse, og udfører vigtigt akademisk arbejde, skriver Camilla Gregersen.
  • Kronik
    3. januar 2023

    Digitale sladrehanke ved, hvornår du læser mails og holder pause på jobbet. Det skal stoppes

    Outlook ved, hvornår du er aktiv ved dit tastatur, hvor hurtigt du svarer på mails, og hvor længe du holder pause. Og det er ikke nødvendigvis kun dig selv, der kan se det. Vores nye digitaliseringsminister har en stor opgave foran sig
    Vi bliver nødt til at drøfte og tage stilling til hvor, hvornår og hvorfor vi vælger at benytte os af en eller flere overvågningsteknologier på arbejdspladsen, skriver de fire kronikører, som mener, at de eksisterende regler er forældede.
  • Kommentar
    27. juni 2022

    Fagbevægelsen bakker skam helhjertet op om demokratiske virksomheder

    I fagbevægelsen ønsker vi at fremme øget medejerskab i danske virksomheder og har løbende arbejdet for det. Vi pressede på for den ekspertgruppe, som netop har lanceret en række konkrete forslag til, hvordan vi fremmer de demokratiske virksomheder, skriver næstformanden i Fagbevægelsens Hovedorganisation og formanden for magistrene i denne replik
    Alle kender Arla, Nykredit og Coop. Men det er kun én procent af de nystartede virksomheder, der er demokratiske,  det skal der ændres på.
  • Kronik
    31. maj 2022

    Underviserne kan gøre mere for elevers og studerendes trivsel, hvis de får lov

    Politikerne må tage den stigende mistrivsel blandt børn og unge alvorligt. Undervisere fra både grundskolen, ungdomsuddannelserne og de lange videregående uddannelser vil gerne hjælpe, men det kræver rum og ressourcer til at skabe et stærkere fællesskab i uddannelsesmiljøerne, skriver Danske Underviserorganisationers Samråd i denne kronik
    En række repræsentanter i uddannelsessystemet er bekymrede for børn og unges trivsel. De vil gerne have, at politikerne ser på de strukturelle rammer hele vejen gennem uddannelsessystemet.
  • Kommentar
    19. april 2022

    Fagligheden i kommunerne er truet af dårligt arbejdsmiljø, korte tidsfrister og politisk pres

    Hver tredje kommunalt ansatte akademiker lider under et dårligt arbejdsmiljø og oplever, at politisk og tidsmæssigt pres truer fagligheden og trivslen. Politikerne er nødt til at finde tilbage til et respektfuldt samarbejde med deres embedsværk, skriver formand for den akademiske fagforening DM Camilla Gregersen i denne kommentar
    I en ny undersøgelse svarer hver tredje kommunalt ansatte akademiker, der er organiseret i fagforeningen DM, at deres arbejdsmiljø er dårligt. På billedet ses Københavns Rådhus.
  • Kommentar
    1. juni 2021

    Eksterne fondsmidler spiser universitetets egne midler op og skaber prekære forhold

    Når eksterne fonde støtter forskning, betaler de ikke altid for alle de indirekte omkostninger til blandt andet administration, husleje og el. Universiteternes egne midler bindes til disse ting, og de tidsbegrænsede projekter skaber mere prekære forhold for forskerne, skriver formand for fagforeningen DM, Camilla Gregersen, og professor Morten Rosenmeier i dette debatindlæg
    De offentlige midler bliver udhulet, fordi en stor del af den finanslovsbevilling, der er afsat som basismidler til universiteternes forskning, bliver bundet til at medfinansiere de eksternt finansierede forskningsindsatser.
  • Kommentar
    26. april 2021

    Regeringen bør pålægges en meget skrappere handlepligt i klimapolitikken

    Efter at Klimarådet dumpede regeringens klimaindsats, er den blevet pålagt handlepligt til yderligere reduktionstiltag af Folketinget. Men det er ikke nok. Der er brug for en langt skrappere handlepligt, så reduktioner ikke kan udskydes til lige før 2030, skriver repræsentanter for 12 organisationer og ngo’er i dette debatindlæg
    Efter Klimarådets statusrapport, som konkluderede, at regeringen ikke har anskueliggjort, hvordan Danmark skal nå Klimalovens mål om en 70 procents drivhusgasreduktion i 2030, udkom, er regeringen blevet pålagt en handlepligt. Men der er brug for en skrappere handlepligt og en konkret køreplan, skriver repræsentanter for 12 organisationer og ngo’er.
  • Kronik
    7. december 2020

    11 organisationer i opråb: Øremærk lige meget barsel til far og mor

    Danmark halter langt efter vores nordiske naboer, når det kommer til øremærket barsel til mænd. Vi har brug for en ny barselsordning, der både øremærker lige meget orlov til mænd og kvinder, og ligestiller soloforældre og regnbuefamilier, skriver repræsentanter fra 11 organisationer i dette debatindlæg
    Forskning viser, at en tæt og tidlig relation mellem barn og far fremmer barnets udsigter til at klare sig godt senere i livet.

Sider

  1. Kommentar
    17. august 2023

    Danmark er stadig langt fra at ligestille alle uanset seksuel orientering og kønsidentitet

    Priden og regnbueflaget har fortsat fuld berettigelse, for kampen for mangfoldighed og mod diskrimination af minoriteter er ikke i nærheden af at være vundet, viser undersøgelser, DM har foretaget
    Vel er der sket fremskridt mht. LGBT+-rettigheder, men vi er på ingen måde i mål, skriver forperson i DM Camilla Gregersen.
  2. Kronik
    3. januar 2023

    Digitale sladrehanke ved, hvornår du læser mails og holder pause på jobbet. Det skal stoppes

    Outlook ved, hvornår du er aktiv ved dit tastatur, hvor hurtigt du svarer på mails, og hvor længe du holder pause. Og det er ikke nødvendigvis kun dig selv, der kan se det. Vores nye digitaliseringsminister har en stor opgave foran sig
    Vi bliver nødt til at drøfte og tage stilling til hvor, hvornår og hvorfor vi vælger at benytte os af en eller flere overvågningsteknologier på arbejdspladsen, skriver de fire kronikører, som mener, at de eksisterende regler er forældede.
  3. Kommentar
    19. april 2022

    Fagligheden i kommunerne er truet af dårligt arbejdsmiljø, korte tidsfrister og politisk pres

    Hver tredje kommunalt ansatte akademiker lider under et dårligt arbejdsmiljø og oplever, at politisk og tidsmæssigt pres truer fagligheden og trivslen. Politikerne er nødt til at finde tilbage til et respektfuldt samarbejde med deres embedsværk, skriver formand for den akademiske fagforening DM Camilla Gregersen i denne kommentar
    I en ny undersøgelse svarer hver tredje kommunalt ansatte akademiker, der er organiseret i fagforeningen DM, at deres arbejdsmiljø er dårligt. På billedet ses Københavns Rådhus.
  4. Læserbrev
    28. juni 2019

    Her er seks forslag til en retfærdig førtidspensions- og fleksjobreform

    Hvis vores nye beskæftigelsesminister også ønsker et system, der giver værdigheden tilbage til samfundets svageste, har vi i Værdig Reform udarbejdet seks forslag til en mere retfærdig løsning, skriver fagforeningsformænd og -næstformænd i dette debatindlæg
    Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) overtager Beskæftigelsesministeriet fra Troels Lund Poulsen (V). Læserbrevsskribenterne giver i denne artiklen seks forslag ændringer i loven om førtidspension og fleksjob.
  5. Kronik
    31. maj 2022

    Underviserne kan gøre mere for elevers og studerendes trivsel, hvis de får lov

    Politikerne må tage den stigende mistrivsel blandt børn og unge alvorligt. Undervisere fra både grundskolen, ungdomsuddannelserne og de lange videregående uddannelser vil gerne hjælpe, men det kræver rum og ressourcer til at skabe et stærkere fællesskab i uddannelsesmiljøerne, skriver Danske Underviserorganisationers Samråd i denne kronik
    En række repræsentanter i uddannelsessystemet er bekymrede for børn og unges trivsel. De vil gerne have, at politikerne ser på de strukturelle rammer hele vejen gennem uddannelsessystemet.
  6. Læserbrev
    12. juni 2018

    Politisk handling skal sikre værdig hjælp

    En lang række borgere oplever fortsat meningsløs aktivering, udsigtsløse ressourceforløb og ydmygende, langsommelig sagsbehandling. Og trods en omfattende evaluering er der fortsat lang vej til en lettelse af de helt urimelige vilkår for en gruppe af samfundets syge og ulykkesramte
  7. Kommentar
    30. juli 2018

    »De studerende er ikke kun til for samfundets skyld«

    Vi bliver nødt til at tage de yngre generationer alvorligt. Tallene lyver ikke. Alt for mange unge kæmper med stress. Vi kan passende begynde med uddannelsespolitikken, hvor fremdriftsreform, nedskæringer og uddannelsesloft har været med til at skabe den nulfejlskultur, som plager mange unge
    »Lad os slippe de studerende fri til at fordybe sig. Lad os fremme selvstændig tænkning, lyst til at blive klogere, og lad os give plads til tværfaglighed og initiativ. Det vil med garanti også skabe dygtige unge mennesker, der er attraktive på arbejdsmarkedet,« skriver dagens kronikør Camilla Gregersen, der er formand for Dansk Magisterforening. Billedet er et arkivfoto fra et auditorium på Niels Bohr Instituttet i København.
  8. Kronik
    7. december 2020

    11 organisationer i opråb: Øremærk lige meget barsel til far og mor

    Danmark halter langt efter vores nordiske naboer, når det kommer til øremærket barsel til mænd. Vi har brug for en ny barselsordning, der både øremærker lige meget orlov til mænd og kvinder, og ligestiller soloforældre og regnbuefamilier, skriver repræsentanter fra 11 organisationer i dette debatindlæg
    Forskning viser, at en tæt og tidlig relation mellem barn og far fremmer barnets udsigter til at klare sig godt senere i livet.