Camilla Gregersen

  • Kommentar
    1. juni 2021

    Eksterne fondsmidler spiser universitetets egne midler op og skaber prekære forhold

    Når eksterne fonde støtter forskning, betaler de ikke altid for alle de indirekte omkostninger til blandt andet administration, husleje og el. Universiteternes egne midler bindes til disse ting, og de tidsbegrænsede projekter skaber mere prekære forhold for forskerne, skriver formand for fagforeningen DM, Camilla Gregersen, og professor Morten Rosenmeier i dette debatindlæg
    De offentlige midler bliver udhulet, fordi en stor del af den finanslovsbevilling, der er afsat som basismidler til universiteternes forskning, bliver bundet til at medfinansiere de eksternt finansierede forskningsindsatser.
  • Kommentar
    26. april 2021

    Regeringen bør pålægges en meget skrappere handlepligt i klimapolitikken

    Efter at Klimarådet dumpede regeringens klimaindsats, er den blevet pålagt handlepligt til yderligere reduktionstiltag af Folketinget. Men det er ikke nok. Der er brug for en langt skrappere handlepligt, så reduktioner ikke kan udskydes til lige før 2030, skriver repræsentanter for 12 organisationer og ngo’er i dette debatindlæg
    Efter Klimarådets statusrapport, som konkluderede, at regeringen ikke har anskueliggjort, hvordan Danmark skal nå Klimalovens mål om en 70 procents drivhusgasreduktion i 2030, udkom, er regeringen blevet pålagt en handlepligt. Men der er brug for en skrappere handlepligt og en konkret køreplan, skriver repræsentanter for 12 organisationer og ngo’er.
  • Kronik
    7. december 2020

    11 organisationer i opråb: Øremærk lige meget barsel til far og mor

    Danmark halter langt efter vores nordiske naboer, når det kommer til øremærket barsel til mænd. Vi har brug for en ny barselsordning, der både øremærker lige meget orlov til mænd og kvinder, og ligestiller soloforældre og regnbuefamilier, skriver repræsentanter fra 11 organisationer i dette debatindlæg
    Forskning viser, at en tæt og tidlig relation mellem barn og far fremmer barnets udsigter til at klare sig godt senere i livet.
  • Kommentar
    2. juli 2020

    Inddrag borgerne i lokale klimaborgerting

    Et borgerting i hver kommune vil skabe gode lokale rammer for klimaarbejdet, for selv om udfordringerne er globale, er rigtig mange af løsningerne lokale. Vi kan hverken vente på det landspolitiske eller lade os styre af laveste fællesnævner, skriver talspersoner for en alliance af fagforeninger og grønne NGO’er i dette debatindlæg
    Store oversvømmelser ved Gudenåen i foråret 2020 som følge af klimaforandringerne. ’Lokale borgerting kan være det forum, hvor klimalovens nationale omstillingsmål drøftes åbent i et lokalt perspektiv med henblik på at tilføje dem jordnære nuancer,’ skriver de fire talspersoner for Broen til fremtiden i dette debatindlæg
  • Læserbrev
    28. juni 2019

    Her er seks forslag til en retfærdig førtidspensions- og fleksjobreform

    Hvis vores nye beskæftigelsesminister også ønsker et system, der giver værdigheden tilbage til samfundets svageste, har vi i Værdig Reform udarbejdet seks forslag til en mere retfærdig løsning, skriver fagforeningsformænd og -næstformænd i dette debatindlæg
    Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) overtager Beskæftigelsesministeriet fra Troels Lund Poulsen (V). Læserbrevsskribenterne giver i denne artiklen seks forslag ændringer i loven om førtidspension og fleksjob.
  • Læserbrev
    12. november 2018

    Få nu ændret reglerne i de uværdige reformer af førtidspension og fleksjob

    Lovændringer er nødvendige, hvis vi skal sikre syge og ulykkesramte en værdig behandling. Vores kolleger, der har nedsat arbejdsevne, skal have bedre muligheder for at fortsætte på arbejdsmarkedet i et fastholdelsesfleksjob. Og de, der næsten ingen arbejdsevne har, skal have fred
  • Kommentar
    30. juli 2018

    »De studerende er ikke kun til for samfundets skyld«

    Vi bliver nødt til at tage de yngre generationer alvorligt. Tallene lyver ikke. Alt for mange unge kæmper med stress. Vi kan passende begynde med uddannelsespolitikken, hvor fremdriftsreform, nedskæringer og uddannelsesloft har været med til at skabe den nulfejlskultur, som plager mange unge
    »Lad os slippe de studerende fri til at fordybe sig. Lad os fremme selvstændig tænkning, lyst til at blive klogere, og lad os give plads til tværfaglighed og initiativ. Det vil med garanti også skabe dygtige unge mennesker, der er attraktive på arbejdsmarkedet,« skriver dagens kronikør Camilla Gregersen, der er formand for Dansk Magisterforening. Billedet er et arkivfoto fra et auditorium på Niels Bohr Instituttet i København.
  • Læserbrev
    12. juni 2018

    Politisk handling skal sikre værdig hjælp

    En lang række borgere oplever fortsat meningsløs aktivering, udsigtsløse ressourceforløb og ydmygende, langsommelig sagsbehandling. Og trods en omfattende evaluering er der fortsat lang vej til en lettelse af de helt urimelige vilkår for en gruppe af samfundets syge og ulykkesramte
  • Læserbrev
    17. april 2018

    Stryg besparelser og få kvalitet i uddannelser

    Når Folketinget gennem den kommende bevillingsreform fordeler penge til landets universiteter, afhænger tilskudende af, hvor hurtigt kandidaterne kommer ud på arbejdsmarkedet – men det styrker ikke uddannelseskvaliteten

Sider

  1. Kronik
    7. december 2020

    11 organisationer i opråb: Øremærk lige meget barsel til far og mor

    Danmark halter langt efter vores nordiske naboer, når det kommer til øremærket barsel til mænd. Vi har brug for en ny barselsordning, der både øremærker lige meget orlov til mænd og kvinder, og ligestiller soloforældre og regnbuefamilier, skriver repræsentanter fra 11 organisationer i dette debatindlæg
    Forskning viser, at en tæt og tidlig relation mellem barn og far fremmer barnets udsigter til at klare sig godt senere i livet.
  2. Kommentar
    2. juli 2020

    Inddrag borgerne i lokale klimaborgerting

    Et borgerting i hver kommune vil skabe gode lokale rammer for klimaarbejdet, for selv om udfordringerne er globale, er rigtig mange af løsningerne lokale. Vi kan hverken vente på det landspolitiske eller lade os styre af laveste fællesnævner, skriver talspersoner for en alliance af fagforeninger og grønne NGO’er i dette debatindlæg
    Store oversvømmelser ved Gudenåen i foråret 2020 som følge af klimaforandringerne. ’Lokale borgerting kan være det forum, hvor klimalovens nationale omstillingsmål drøftes åbent i et lokalt perspektiv med henblik på at tilføje dem jordnære nuancer,’ skriver de fire talspersoner for Broen til fremtiden i dette debatindlæg
  3. Kommentar
    9. august 2017

    Der er brug for retsgaranti til de svageste på arbejdsmarkedet

    Vi kan i dag konstatere, at vores indsigelse mod førtidspensionsreformen var skræmmende relevant. Reformen markerer et skel i socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik, hvor alle nu konstant skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, uanset om de kan eller ej
  4. Læserbrev
    16. maj 2018

    Liberal Alliance Ungdoms vrøvl er en byrde

    Skærer man de nyuddannedes dagpenge, kommer de unge ikke hurtigere i job. Det eneste man opnår ved at skære i dagpengene er, at de nyuddannede bliver afhængige af deres families økonomi
  5. Kommentar
    26. april 2021

    Regeringen bør pålægges en meget skrappere handlepligt i klimapolitikken

    Efter at Klimarådet dumpede regeringens klimaindsats, er den blevet pålagt handlepligt til yderligere reduktionstiltag af Folketinget. Men det er ikke nok. Der er brug for en langt skrappere handlepligt, så reduktioner ikke kan udskydes til lige før 2030, skriver repræsentanter for 12 organisationer og ngo’er i dette debatindlæg
    Efter Klimarådets statusrapport, som konkluderede, at regeringen ikke har anskueliggjort, hvordan Danmark skal nå Klimalovens mål om en 70 procents drivhusgasreduktion i 2030, udkom, er regeringen blevet pålagt en handlepligt. Men der er brug for en skrappere handlepligt og en konkret køreplan, skriver repræsentanter for 12 organisationer og ngo’er.
  6. Kommentar
    1. juni 2021

    Eksterne fondsmidler spiser universitetets egne midler op og skaber prekære forhold

    Når eksterne fonde støtter forskning, betaler de ikke altid for alle de indirekte omkostninger til blandt andet administration, husleje og el. Universiteternes egne midler bindes til disse ting, og de tidsbegrænsede projekter skaber mere prekære forhold for forskerne, skriver formand for fagforeningen DM, Camilla Gregersen, og professor Morten Rosenmeier i dette debatindlæg
    De offentlige midler bliver udhulet, fordi en stor del af den finanslovsbevilling, der er afsat som basismidler til universiteternes forskning, bliver bundet til at medfinansiere de eksternt finansierede forskningsindsatser.