Carsten Jensen

Carsten Jensen

Forfatter og debattør
Seneste artikler af
Carsten Jensen
  • Der findes ikke bipersoner

    Der er ingen bipersoner i Jakob Ejersbos forfatterskab. For ham var alle mennesker hovedpersoner, skriver forfatteren Carsten Jensen om Jakob Ejersbo
  • Vil vore børn hade os?

    Vi er ikke den første civilisation, der står over for truslen om et sammenbrud. Det kan godt være, at vore forgængere i selvødelæggelsens skødesløse kunst, troede, at afslutningen på deres samfundsform var afslutningen på verden. Forskellen på dem og os er blot, at denne gang er det sandt, skriver Carsten Jensen om det ansvar vi er nødt til at tage på os. Nu
  • Mr. Democracy går til makronerne

    Flemming Roses endeløse angreb på min person er blot en demonstration af hans foretrukne teknik: Slå budbringeren ihjel, eller begrav hans centrale påstande under et bjerg af perifere detaljer
  • Carsten Jensen: Danmark har brug for en samvittighedskrise

    I dag spørger de irakiske børn: Hvad har far gjort? Og mødrene svarer: Far har gjort sig skyldig i den mest forfærdelige forbrydelse, man kan begå i Danmark: han har bedt andre mennesker om hjælp
  • Nielsen, formoder jeg?

    Han vil ikke stå i vejen for den virkelighed, han skildrer, og alligevel gør han det hele tiden. Det er på denne splittelse, at han skaber sin kunst. Men hvem er han?
  • Er journalister også mennesker?

    Intet samfund er nogen sinde bukket under, fordi dets borgere fik en overdosis sandhed. Det modsatte er ofte sket: Samfund har opgivet ånden efter en overdosis selvbedrag
  • Den ubærlige indfølingsevne

    Hvis journalistik var en litterær genre, ville den formodentlig blive rubriceret som temmelig gammeldags. Den forudsætter, at visse standarder for menneskelig anstændighed endnu gælder. Man skal bl.a. tro på retfærdighed og være i opposition til alle, der har noget at skjule
  • Hvor slutter action-filmen - og hvor begynder historien?

    tidens journalistik med at polarisere, når indbyggerne i Den Tredje Verden i overensstemmsele med actionfilmens forhistoriske dramaturgi castes til rollerne som jæger eller bytte, skriver Carsten Jensen
  • Livet er noget rod

    Vi må ikke tøve med at slå Osama bin Laden ihjel. Men de følsomme mordere skal vi i stedet forsøge at forstå. Hvis romanen rummer nogen form for morallære, er den, at mennesket er et sammensat, uforudsigeligt væsen, skriver Carsten Jensen

Sider

Mest læste
  1. Carsten Jensen skriver et åbent brev til sine medborgere i Sverige op til valget på søndag
  2. Det kan godt være, forfattere er nemme at manipulere, nemme at skræmme, nemme at trække rundt ved næsen, men de er også frie. Friere end nogen statsminister eller præsident, friere end kulturministre, generaldirektører eller bestyrelsesformænd. Netop fordi forfattere ikke er magthavere, er de frie af bundethed
  3. Gennem de hvidvaskede penges hovedstad, Dubai, til krigens horrorkabinet i Kabul, indleder forfatter Carsten Jensen sin rejse tilbage til det Afghanistan, han sidst besøgte, mens de udenlandske tropper stadig var i landet. Dengang var Kabul endnu fredelig
  4. Det er paradoksalt, at vi, der bruger vores ytringsfrihed på at påpege konsekvenserne, når had og frygt bliver drivkraften i den offentlige samtale, bliver kaldt ytringsfrihedens modstandere. Ikke mindst når vi ved, at det er gennem samtalen, kværulanteriet og konflikten, at demokratiet opbygger sit immunforsvar mod hadets og frygtens destruktive kræfter
  5. Tør vi vove den tanke, at der inden i Syriens-krigeren også ligger en dansk soldat gemt, og inden i den danske soldat en Syriens-kriger, og at vi ikke forstår nogen af dem, hvis vi ikke vover at se det? Det spørger forfatteren Carsten Jensen om i dette essay om krig og litteratur
  6. Verden fortjener sandheden om Danmark, og de får den ikke af regeringen, diplomaterne eller medierne. Men de får den af Inger Støjberg. Hun fortjener et ridderkors for sit visionære brud med den politiske korrekthed. Hun har for alvor placeret Danmark i den globale lortepøl
  7. Hvis ikke samtlige NATO-lande vil indlade en massiv genopbygning af Afghanistan, så lad os sige samdheden og trække os ud af landet. Vi var der alligevel aldrig for afghanernes skyld, men for vores egen
  8. Johannes V. Jensen blev et spejl for danskerne uden nogensinde at være nationalist. Han så sit folk både indefra og udefra, og hans værk har samme vingefang