Caspar Eric

Caspar Eric

Digter
  • Kronik
    11. april 2020

    I 2050 vil du stadig have brug for at tænke over, hvad der vil ske i 2080

    »Enhver fortælling fortæller vi til os selv, kaster os ind i fremtiden for at se, hvor lidt vi ved, hvor lidt vi ved om det, der allerede omgiver os.« Sådan skriver forfatter Caspar Eric i kronikserien om, hvordan fremtiden ser ud i 2050
    »Enhver fortælling fortæller vi til os selv, kaster os ind i fremtiden for at se, hvor lidt vi ved, hvor lidt vi ved om det, der allerede omgiver os.« Sådan skriver forfatter Caspar Eric i kronikserien om, hvordan fremtiden ser ud i 2050
  • Klumme
    15. januar 2018

    Pengene forsvinder, helt uden vi mærker det

    Kontanter er sjældne. Penge er blevet abstrakte. Måske er det derfor, vi ikke kommer med fakler og høtyve, når skattely afsløres, eller SKAT udbetaler milliarder til svindlere – vi har simpelthen mistet fornemmelsen af, at noget faktisk er forsvundet
  • Klumme
    13. november 2017

    Fik du din goodiebag med fra Bogforum?

    Det er ærgerligt, at Bogforum, som skulle give plads til samtalen om litteratur, især handler om, hvem der læser hvad, hvordan forfatteren ser ud, og om vi fik en gratis goodiebag med hjem, så der er et fysisk bevis på, at vi faktisk har fået noget ud af at gå rundt i de overbelyste, madlugtende haller
    Bogforum 2017 fandt sted i Bella Center ved København i weekenden.
  • Klumme
    26. september 2017

    Middelklassens selvros forklæder sig som spørgsmål

    Hvor svært kan det være, spørger folk hele tiden. Spørgmålet stilles af en privilegeret middelklasse, der ikke er interesseret i svaret. Reelt er det blot en konstatering af, at man selv er kommet nemt over en forhindring og ikke kan forstå, at den kan virke uoverkommelig for andre
    »Man kunne ønske, at folkene bag den nye kampagne for handicapidræt også havde øvet sig lidt. Under sloganet ’Jeg er svømmer. Hvor svært kan det være?’ opfordrer man flere til at dyrke idræt. Sloganet skal vel fungere som et klap på skulderen og en opfordring til mennesker med handicap, som måske har svært ved at komme ud ad døren og i gang,« skriver Caspar Eric i dagens klumme.
  • Klumme
    25. august 2017

    Jeg har ikke tænkt mig at opgive den identitetspolitiske kamp

    Jamen, jeg synes da også, at den identitetspolitiske debat har kørt længe. Det kunne da være fedt i stedet at debattere, hvordan vi sammen laver flere penge på en ansvarlig måde, der kommer samfundet til gode. Men hvad skal vi med den snak, når vi ikke kan tale om, hvordan vi skaber et samfund, der kommer alle til gode?
    ’Vi bliver nødt til at tale om Charlottesville igen og igen, fordi den form for voldelig racisme er noget, der synes at vokse også på vores kanter – også selv om det virker utænkeligt, at sådan noget kunne ske her,’ skriver Caspar Eric.
  • Klumme
    27. juli 2017

    Med kunstsult og relativt gode intentioner til Documenta 14

    Ved at lægge en festival i udkanten af Europa bliver man bevidst om, hvor privilegeret det i grunden er at kunne rejse rundt relativt frit. Documenta gav mening, fordi det ikke er nok at vide, at kriserne foregår. Jeg tror, vi bliver nødt til at opleve dem og blive tvunget til at være en del af dem
  • Klumme
    30. juni 2017

    Det er nødvendigt også at tale om ’fiaskoen Caspar Eric’

    Jeg vil tro, at jeg blev bedt om at holde tale til de nyudklækkede studenter på mit gamle gymnasium som repræsentant for noget, der minder om succes. Men det er lige så vigtigt for samfundet, studenterne og mig, at jeg taler om fiaskoerne og dengang, jeg overvejede at gøre en ende på det hele
  • Klumme
    31. marts 2017

    Vi må øve os i at huske, at vores lykke består af en hel del held

    Medmenneskelighed opstår først, når man forstår, at man selv kunne have været den uheldige. Når vi spørger, hvordan vi dog har gjort os fortjent til at have det så godt, er svaret ofte: ingenting
  • Klumme
    3. marts 2017

    Måske bliver vi endnu mere småborgerlige i vores behov for tryghed end vores forældre

    I de seneste ti år har min generation lidt under, at tidligere generationers rebeller har tjent kassen på boligmarkedet, så vi nu har en situation, hvor de fleste unge er blevet rodløse, prekære seriefremlejere, alt imens flere og flere fristeder bliver afkrævet at se pænere og pænere ud

Sider

  1. Klumme
    10. december 2016

    Fremtiden først

    Jeg har stresset så meget rundt i kampen for min fremtid, at jeg er oprigtigt i tvivl om, hvad jeg faktisk godt kan lide at lave – ud over at arbejde for at få en bedre fremtid. Måske er det symptomatisk for Generation (My) Future First
    Jeg har stresset så meget rundt i kampen for min fremtid, at jeg er oprigtigt i tvivl om, hvad jeg faktisk godt kan lide at lave – ud over at arbejde for at få en bedre fremtid. Måske er det symptomatisk for Generation (My) Future First
  2. Kronik
    26. juni 2015

    Caspar Eric: Den handicappede krop er fremtiden

    I behøver ikke slå blikket ned for min skyld, når I går forbi mig med hotdogs eller caffe latte i hånden. Den spastiske, deprimerede, forkrampede, underlige krop bør minde alle om, at vi har brug for hinanden
    ’Den handicappede krop viser os – eller det burde den, hvis vi faktisk turde kigge på den og på det menneske, som er denne krop – at det normale altid er til forhandling,’ skriver Caspar Eric i dagens kronik.
  3. Klumme
    3. februar 2017

    Det er urimeligt svært at være den gode ekskæreste

    Respekt er ikke bare en følelse; det er noget, man gør. Noget man skal arbejde på, og det er hårdt arbejde. Især, når vi er bange for fremtiden, eller for at fremmede skal invadere noget, som vi tænker tilhører os – om det så er et land eller en ekskæreste
    Respekt er ikke bare en følelse; det er noget, man gør. Noget man skal arbejde på, og det er hårdt arbejde. Især, når vi er bange for fremtiden, eller for at fremmede skal invadere noget, som vi tænker tilhører os – om det så er et land eller en ekskæreste
  4. Klumme
    8. juli 2016

    Det slider på mig at være en uønsket krop

    I et samfund, hvor vi i højere og højere grad snakker om mennesker med udgangspunkt i, hvorvidt de kan betale sig økonomisk eller ej, taber alle de kroppe, der ikke kan betale sig økonomisk. Min er en af de kroppe
  5. Klumme
    10. januar 2017

    Selv om det går ad helvede til, siger jeg til de fleste, at det går meget godt

    I 2016 havde jeg nok udlagt det som et udtryk for et overfladisk samfund, men nu synes jeg faktisk, at det er fint nok at svare, at jeg stort set er glad, og måske stole på, at modtageren ved, at det nok er mere kompliceret end det
    ’I 2017 kunne vi måske give os til at udfordre ideen om absolut lykke ved at insistere på den glæde, der kan være i at leve i de komplicerede fortællinger, uden at det skal være et krav til alle, hvis nu de har lyst til at gøre noget andet,’ skriver Caspar Eric.
  6. Klumme
    3. marts 2017

    Måske bliver vi endnu mere småborgerlige i vores behov for tryghed end vores forældre

    I de seneste ti år har min generation lidt under, at tidligere generationers rebeller har tjent kassen på boligmarkedet, så vi nu har en situation, hvor de fleste unge er blevet rodløse, prekære seriefremlejere, alt imens flere og flere fristeder bliver afkrævet at se pænere og pænere ud
  7. Klumme
    11. juni 2016

    Massagen i dybet

    Afslapning er en vare, ligesom berøring og telefonfri tid. Min kæreste købte en time til mig
    Afslapning er en vare, ligesom berøring og telefonfri tid. Min kæreste købte en time til mig