Caspar Eric

Caspar Eric

Digter
  • Klumme
    3. februar 2017

    Det er urimeligt svært at være den gode ekskæreste

    Respekt er ikke bare en følelse; det er noget, man gør. Noget man skal arbejde på, og det er hårdt arbejde. Især, når vi er bange for fremtiden, eller for at fremmede skal invadere noget, som vi tænker tilhører os – om det så er et land eller en ekskæreste
    Respekt er ikke bare en følelse; det er noget, man gør. Noget man skal arbejde på, og det er hårdt arbejde. Især, når vi er bange for fremtiden, eller for at fremmede skal invadere noget, som vi tænker tilhører os – om det så er et land eller en ekskæreste
  • Klumme
    10. januar 2017

    Selv om det går ad helvede til, siger jeg til de fleste, at det går meget godt

    I 2016 havde jeg nok udlagt det som et udtryk for et overfladisk samfund, men nu synes jeg faktisk, at det er fint nok at svare, at jeg stort set er glad, og måske stole på, at modtageren ved, at det nok er mere kompliceret end det
    ’I 2017 kunne vi måske give os til at udfordre ideen om absolut lykke ved at insistere på den glæde, der kan være i at leve i de komplicerede fortællinger, uden at det skal være et krav til alle, hvis nu de har lyst til at gøre noget andet,’ skriver Caspar Eric.
  • Klumme
    10. december 2016

    Fremtiden først

    Jeg har stresset så meget rundt i kampen for min fremtid, at jeg er oprigtigt i tvivl om, hvad jeg faktisk godt kan lide at lave – ud over at arbejde for at få en bedre fremtid. Måske er det symptomatisk for Generation (My) Future First
    Jeg har stresset så meget rundt i kampen for min fremtid, at jeg er oprigtigt i tvivl om, hvad jeg faktisk godt kan lide at lave – ud over at arbejde for at få en bedre fremtid. Måske er det symptomatisk for Generation (My) Future First
  • Klumme
    15. oktober 2016

    Hele verden er blevet en stillekupé

    Vi lever i stilhed. I hvid støj fra de utroligt mange ligegyldige udsagn og underlige racistiske bemærkninger fra folk, der kræver deres ret til at være nedladende og generede og irriterede. Så snart nogen stikker en smule ud og gør noget uventet, er det, som om verden er ved at falde sammen
  • Klumme
    10. september 2016

    Caspar Eric: Jeg savner det irrationelle, og jeg savner det poetiske

    I en verden, der går hurtigere og hurtigere, og hvor vi beviseligt ikke længere bliver hverken klogere eller gladere af at følge med i nyhedsstrømmen, tror jeg, at poesiens superkraft er, at få tiden til at stå. stille. lidt
  • Klumme
    27. august 2016

    En begrænsning i kulturministerens hoved?

    Kulturministeren og Team Danmark synes, at medaljevindere ved de Paralympiske Lege kun er halvt så meget værd, som vinderne ved OL. Det gør det svært at tro på Para-OL’s slogan om, at handicap alene er en begrænsning inde i ens eget hoved
  • Klumme
    13. august 2016

    Hvor skal man gå hen med al sin kærlighed?

    Da min mor stod der i sin flotte brudekjole, gik det pludselig op for mig, hvor god jeg er blevet til at levere strukturel kritik af f.eks. kirken og ægteskabet, men også hvor håbløst dårlig jeg er til at formulere alternative fællesskaber
    Da min mor stod der i sin flotte brudekjole, gik det pludselig op for mig, hvor god jeg er blevet til at levere strukturel kritik af f.eks. kirken og ægteskabet, men også hvor håbløst dårlig jeg er til at formulere alternative fællesskaber
  • Klumme
    30. juli 2016

    At smile trygt, mens jorden går under

    Det gode menneske er et lykkeligt menneske, har vi lært. Lykken er blevet det nye altoverskyggende mål i vores liv, men i den kamp risikerer både planeten og muligheden for at føle på andre måder at gå tabt
  • Klumme
    16. juli 2016

    Når Ronaldo viser sin nøgne krop

    Når Ronaldo sørger for, at hans sponserede underbuksekant fanges af kameralinsen, kvæler han sportens romantiske fortælling om den rene, altopofrende kæmper, der ekstatisk når sit mål
    Når Ronaldo sørger for, at hans sponserede underbuksekant fanges af kameralinsen, kvæler han sportens romantiske fortælling om den rene, altopofrende kæmper, der ekstatisk når sit mål

Sider

  1. Kronik
    26. juni 2015

    Caspar Eric: Den handicappede krop er fremtiden

    I behøver ikke slå blikket ned for min skyld, når I går forbi mig med hotdogs eller caffe latte i hånden. Den spastiske, deprimerede, forkrampede, underlige krop bør minde alle om, at vi har brug for hinanden
    ’Den handicappede krop viser os – eller det burde den, hvis vi faktisk turde kigge på den og på det menneske, som er denne krop – at det normale altid er til forhandling,’ skriver Caspar Eric i dagens kronik.
  2. Klumme
    3. februar 2017

    Det er urimeligt svært at være den gode ekskæreste

    Respekt er ikke bare en følelse; det er noget, man gør. Noget man skal arbejde på, og det er hårdt arbejde. Især, når vi er bange for fremtiden, eller for at fremmede skal invadere noget, som vi tænker tilhører os – om det så er et land eller en ekskæreste
    Respekt er ikke bare en følelse; det er noget, man gør. Noget man skal arbejde på, og det er hårdt arbejde. Især, når vi er bange for fremtiden, eller for at fremmede skal invadere noget, som vi tænker tilhører os – om det så er et land eller en ekskæreste
  3. Klumme
    10. december 2016

    Fremtiden først

    Jeg har stresset så meget rundt i kampen for min fremtid, at jeg er oprigtigt i tvivl om, hvad jeg faktisk godt kan lide at lave – ud over at arbejde for at få en bedre fremtid. Måske er det symptomatisk for Generation (My) Future First
    Jeg har stresset så meget rundt i kampen for min fremtid, at jeg er oprigtigt i tvivl om, hvad jeg faktisk godt kan lide at lave – ud over at arbejde for at få en bedre fremtid. Måske er det symptomatisk for Generation (My) Future First
  4. Klumme
    30. juni 2017

    Det er nødvendigt også at tale om ’fiaskoen Caspar Eric’

    Jeg vil tro, at jeg blev bedt om at holde tale til de nyudklækkede studenter på mit gamle gymnasium som repræsentant for noget, der minder om succes. Men det er lige så vigtigt for samfundet, studenterne og mig, at jeg taler om fiaskoerne og dengang, jeg overvejede at gøre en ende på det hele
  5. Klumme
    10. januar 2017

    Selv om det går ad helvede til, siger jeg til de fleste, at det går meget godt

    I 2016 havde jeg nok udlagt det som et udtryk for et overfladisk samfund, men nu synes jeg faktisk, at det er fint nok at svare, at jeg stort set er glad, og måske stole på, at modtageren ved, at det nok er mere kompliceret end det
    ’I 2017 kunne vi måske give os til at udfordre ideen om absolut lykke ved at insistere på den glæde, der kan være i at leve i de komplicerede fortællinger, uden at det skal være et krav til alle, hvis nu de har lyst til at gøre noget andet,’ skriver Caspar Eric.
  6. Klumme
    25. august 2017

    Jeg har ikke tænkt mig at opgive den identitetspolitiske kamp

    Jamen, jeg synes da også, at den identitetspolitiske debat har kørt længe. Det kunne da være fedt i stedet at debattere, hvordan vi sammen laver flere penge på en ansvarlig måde, der kommer samfundet til gode. Men hvad skal vi med den snak, når vi ikke kan tale om, hvordan vi skaber et samfund, der kommer alle til gode?
    ’Vi bliver nødt til at tale om Charlottesville igen og igen, fordi den form for voldelig racisme er noget, der synes at vokse også på vores kanter – også selv om det virker utænkeligt, at sådan noget kunne ske her,’ skriver Caspar Eric.
  7. Klumme
    15. januar 2018

    Pengene forsvinder, helt uden vi mærker det

    Kontanter er sjældne. Penge er blevet abstrakte. Måske er det derfor, vi ikke kommer med fakler og høtyve, når skattely afsløres, eller SKAT udbetaler milliarder til svindlere – vi har simpelthen mistet fornemmelsen af, at noget faktisk er forsvundet