Caspar Eric

Caspar Eric

Digter
  • 3. oktober 2015

    Byliv: Spillets natur

    Fodbold er mere en moderne udgave af demokratiet end en moderne udgave af krigen
    Fodbold er mere en moderne udgave af demokratiet end en moderne udgave af krigen
  • Klumme
    5. september 2015

    Byliv: Tunge tårer på Fisketorvet

    Det gode ved centre er bl.a., at de på én gang er fuldstændig indlysende og fuldstændig blæste
    Det gode ved centre er bl.a., at de på én gang er fuldstændig indlysende og fuldstændig blæste
  • Kronik
    26. juni 2015

    Caspar Eric: Den handicappede krop er fremtiden

    I behøver ikke slå blikket ned for min skyld, når I går forbi mig med hotdogs eller caffe latte i hånden. Den spastiske, deprimerede, forkrampede, underlige krop bør minde alle om, at vi har brug for hinanden
    ’Den handicappede krop viser os – eller det burde den, hvis vi faktisk turde kigge på den og på det menneske, som er denne krop – at det normale altid er til forhandling,’ skriver Caspar Eric i dagens kronik.
  • 13. juni 2015

    Arbejdspladsen: Caspar Eric

    Hvordan indretter forfatterne sig, når de skriver? Hvilke genstande omgiver de sig med, og hvordan ser der i det hele taget ud, der hvor værkerne skrives? Hver uge viser vi en dansk forfatters skrivebord
    Hvordan indretter forfatterne sig, når de skriver? Hvilke genstande omgiver de sig med, og hvordan ser der i det hele taget ud, der hvor værkerne skrives? Hver uge viser vi en dansk forfatters skrivebord
  • Klumme
    3. oktober 2014

    Elsker, elsker ikke: Caspar Eric

    kizaja ingvild mikkel iben mormor farmor cecilie johanne william bo...
    kizaja ingvild mikkel iben mormor farmor cecilie johanne william bo...

Sider

  1. Kronik
    26. juni 2015

    Caspar Eric: Den handicappede krop er fremtiden

    I behøver ikke slå blikket ned for min skyld, når I går forbi mig med hotdogs eller caffe latte i hånden. Den spastiske, deprimerede, forkrampede, underlige krop bør minde alle om, at vi har brug for hinanden
    ’Den handicappede krop viser os – eller det burde den, hvis vi faktisk turde kigge på den og på det menneske, som er denne krop – at det normale altid er til forhandling,’ skriver Caspar Eric i dagens kronik.
  2. Klumme
    10. december 2016

    Fremtiden først

    Jeg har stresset så meget rundt i kampen for min fremtid, at jeg er oprigtigt i tvivl om, hvad jeg faktisk godt kan lide at lave – ud over at arbejde for at få en bedre fremtid. Måske er det symptomatisk for Generation (My) Future First
    Jeg har stresset så meget rundt i kampen for min fremtid, at jeg er oprigtigt i tvivl om, hvad jeg faktisk godt kan lide at lave – ud over at arbejde for at få en bedre fremtid. Måske er det symptomatisk for Generation (My) Future First
  3. Klumme
    3. februar 2017

    Det er urimeligt svært at være den gode ekskæreste

    Respekt er ikke bare en følelse; det er noget, man gør. Noget man skal arbejde på, og det er hårdt arbejde. Især, når vi er bange for fremtiden, eller for at fremmede skal invadere noget, som vi tænker tilhører os – om det så er et land eller en ekskæreste
    Respekt er ikke bare en følelse; det er noget, man gør. Noget man skal arbejde på, og det er hårdt arbejde. Især, når vi er bange for fremtiden, eller for at fremmede skal invadere noget, som vi tænker tilhører os – om det så er et land eller en ekskæreste
  4. Klumme
    30. juni 2017

    Det er nødvendigt også at tale om ’fiaskoen Caspar Eric’

    Jeg vil tro, at jeg blev bedt om at holde tale til de nyudklækkede studenter på mit gamle gymnasium som repræsentant for noget, der minder om succes. Men det er lige så vigtigt for samfundet, studenterne og mig, at jeg taler om fiaskoerne og dengang, jeg overvejede at gøre en ende på det hele
  5. Klumme
    10. januar 2017

    Selv om det går ad helvede til, siger jeg til de fleste, at det går meget godt

    I 2016 havde jeg nok udlagt det som et udtryk for et overfladisk samfund, men nu synes jeg faktisk, at det er fint nok at svare, at jeg stort set er glad, og måske stole på, at modtageren ved, at det nok er mere kompliceret end det
    ’I 2017 kunne vi måske give os til at udfordre ideen om absolut lykke ved at insistere på den glæde, der kan være i at leve i de komplicerede fortællinger, uden at det skal være et krav til alle, hvis nu de har lyst til at gøre noget andet,’ skriver Caspar Eric.
  6. Klumme
    25. august 2017

    Jeg har ikke tænkt mig at opgive den identitetspolitiske kamp

    Jamen, jeg synes da også, at den identitetspolitiske debat har kørt længe. Det kunne da være fedt i stedet at debattere, hvordan vi sammen laver flere penge på en ansvarlig måde, der kommer samfundet til gode. Men hvad skal vi med den snak, når vi ikke kan tale om, hvordan vi skaber et samfund, der kommer alle til gode?
    ’Vi bliver nødt til at tale om Charlottesville igen og igen, fordi den form for voldelig racisme er noget, der synes at vokse også på vores kanter – også selv om det virker utænkeligt, at sådan noget kunne ske her,’ skriver Caspar Eric.
  7. Klumme
    15. januar 2018

    Pengene forsvinder, helt uden vi mærker det

    Kontanter er sjældne. Penge er blevet abstrakte. Måske er det derfor, vi ikke kommer med fakler og høtyve, når skattely afsløres, eller SKAT udbetaler milliarder til svindlere – vi har simpelthen mistet fornemmelsen af, at noget faktisk er forsvundet