Forfatter Cecilie Lind er nybagt mor. I denne kronik sætter hun ord på alt, hvad den første tid har betydet for hende. Fra brystmælk til frikadelle, fra ubetinget kærlighed til angst og tvivl
Vi, manden og jeg, den vordende mor, den garvede far, opfordres til at kalde vores endnu-ikke-barn ved navn, noget sødt, noget kælent. Tilknytningen! For at fremme den. Jeg føler mig til grin, jeg kalder mit barn: Kontormørke, på bedre dage kan jeg nå så langt som: Kastanje. Gollum. Kræ
Jeg får kvalme af det hykleri, jeg som patient mødes med, den evige forståelse, den forlorne lydhørhed, de brede, tomme smil, tomme og brede som Strandvejens smukke cykelstier: Det spises man af med, hvis man har rotter på loftet og uro i hjertet
Hvordan indretter forfatterne sig, når de skriver? Hvilke genstande omgiver de sig med, og hvordan ser det i det hele taget ud, der hvor værkerne skrives?
Forfatter Cecilie Lind er nybagt mor. I denne kronik sætter hun ord på alt, hvad den første tid har betydet for hende. Fra brystmælk til frikadelle, fra ubetinget kærlighed til angst og tvivl
Jeg får kvalme af det hykleri, jeg som patient mødes med, den evige forståelse, den forlorne lydhørhed, de brede, tomme smil, tomme og brede som Strandvejens smukke cykelstier: Det spises man af med, hvis man har rotter på loftet og uro i hjertet
