Christian Dahl

  • Tour de France
    18. marts 2022

    Fabeldigteren Jean de la Fontaines budskaber er svidende moralske myggestik

    Jean de la Fontaine (1621-1695) er lige så svær at få hold på som den lille myg, der i en af hans fabler driver selveste dyrenes konge, løven, til vanvid. Han blandede poetisk vid med humor, skarpt og afvæbnende
    Jean de la Fontaine (1621-1695) er lige så svær at få hold på som den lille myg, der i en af hans fabler driver selveste dyrenes konge, løven, til vanvid. Han blandede poetisk vid med humor, skarpt og afvæbnende
  • Feature
    25. juli 2020

    Ingen kunne læse de græske tragedier som Hegel

    Hegel viser med sin indflydelsesrige læsning af Sofokles’ ’Antigone’, hvordan selv den samfundsform, for hvilken det fælles bedste er noget indiskutabelt, nødvendigvis må bero på forskelle som dem mellem stat og familie, mænd og kvinder, frie og ufrie, det fælles og det individuelle
    Hegel viser med sin indflydelsesrige læsning af Sofokles’ ’Antigone’, hvordan selv den samfundsform, for hvilken det fælles bedste er noget indiskutabelt, nødvendigvis må bero på forskelle som dem mellem stat og familie, mænd og kvinder, frie og ufrie, det fælles og det individuelle
  • Essay
    8. april 2020

    Homer, Sofokles og Thukydid viser, hvor grænsen for den politiske leders magt går i en nødsituation

    Tre skildringer af epidemier hos de gamle grækere viser, hvor sårbare politiske ledere er i de politiske kriser, som følger af smitsomme sygdomsudbrud
    På Raphaels ’Il Parnaso’ (Parnasset, red.), der pryder væggen i paladset i Vatikanet, ses både Apollon (i midten) og Homer (i blåt til venstre).
  • Anmeldelse
    10. januar 2005

    Aristoteles med vokseværk

    Fremragende kommenteret nyoversættelse af Aristoteles poetik giver danske læsere adgang til detaljerne og vidden i europæisk kulturs væsentligste æstetikteoretiske skrift
  • Anmeldelse
    2. juli 2003

    Det godes fravær

    Litteraturens slyngler, djævle, dæmoner og bødler har langt større tiltrækningskraft end dens engle og fromme helte. En ny antologi giver litterære eksempler og bud på, hvorfor ondskab både avler gode historier og stumhed
  • Nyhed
    5. marts 2003

    Ostmoderne eller postmoderne

    Portræt af forfatteren som hemmelig agent: den tidligere østtyske forfatter Wolfgang Hilbig, sværvægter i tysk litteratur
  • Anmeldelse
    6. februar 2003

    Afstikker i Paris

    Henning Mortensen på slentretur i både fantasiens og virkelighedens Byernes By
  • Anmeldelse
    22. januar 2003

    Svært at sætte ord på æstetiske oplevelser

    Filosoffen Ole Thyssen udgiver ny bog om brugskunstens æstetik og anvendelse i moderne kommunikation
  • Anmeldelse
    7. november 2002

    Syn på Sørensen

    Omfattende værk om digterfilosoffen Villy Sørensen, når langt omkring det markante og omdiskuterede forfatterskab

Sider

  1. 21. december 2000

    Goethe får ny adresse

    Europas bedste tyske boghandel uden for Tyskland lukker. Men en ny åbner lige efter nytår i hjertet af København Bogforretning Goethe står i fuld figur og stirrer med skeptisk mine ud gennem udstillingsvinduet på trafikken i Vester Voldgade, hvor københavnere farer forbi uden at ænse den store tyske ånds nærvær...
  2. Essay
    8. april 2020

    Homer, Sofokles og Thukydid viser, hvor grænsen for den politiske leders magt går i en nødsituation

    Tre skildringer af epidemier hos de gamle grækere viser, hvor sårbare politiske ledere er i de politiske kriser, som følger af smitsomme sygdomsudbrud
    På Raphaels ’Il Parnaso’ (Parnasset, red.), der pryder væggen i paladset i Vatikanet, ses både Apollon (i midten) og Homer (i blåt til venstre).
  3. 17. august 2001

    Jeg skriver med indvoldene

    Men du skal ikke tage fejl af det, jeg siger. Jeg beklager mig ikke over, at der er popteater, men over at det rigtige teater er truet på sin eksistens, siger digteren og dramatikeren Jess Ørnsbo, der om kort tid udsender sin nye digtsamlingn ’Undren’
  4. Feature
    25. juli 2020

    Ingen kunne læse de græske tragedier som Hegel

    Hegel viser med sin indflydelsesrige læsning af Sofokles’ ’Antigone’, hvordan selv den samfundsform, for hvilken det fælles bedste er noget indiskutabelt, nødvendigvis må bero på forskelle som dem mellem stat og familie, mænd og kvinder, frie og ufrie, det fælles og det individuelle
    Hegel viser med sin indflydelsesrige læsning af Sofokles’ ’Antigone’, hvordan selv den samfundsform, for hvilken det fælles bedste er noget indiskutabelt, nødvendigvis må bero på forskelle som dem mellem stat og familie, mænd og kvinder, frie og ufrie, det fælles og det individuelle