Menu

Prøv avisen

Log ind

Christian Egander Skov

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
  • Klumme
    18. december 2017

    De borgerlige har glemt, hvor de kommer fra

    LA har giftet sig bort til en principfast liberalisme, der ikke har andet bud til udkanten end ’lad falde, hvad ikke kan stå.’ De Konservative er reelt en nordsjællandsk lokalliste. Og Venstre … Åh Venstre, din forvandling er ikke til at bære
    De borgerlige har glemt borgerligheden. Senest vil trafikminister Ole Birk Olesen (LA) sende driften af de københavnske S-tog i licitation, hvilket umiddelbart er det en god idé. Men når DSB kører tog i hele landet og kun tjener sine penge på ganske få strækninger. Må prisen f0r udliciteringen betales lokalt i form af dyrere tog eller ringere service – hvis det kan lade sig gøre.
  • Kommentar
    21. november 2017

    Centrum-venstre reproducerer myter og kalder dem fakta

    Centrum-venstre er så sikre på holdbarheden af deres holdninger og udlægninger, at de slet ikke opfatter dem som holdninger og udlægninger, men som virkelighed og fakta. Måske er det den arrogance, der er årsag til positionens politiske trængsler
  • Klumme
    23. oktober 2017

    Europæerne ved, at de ikke er bedre til at være mennesker end andre

    EU-eliten har forsøgt at bygge en fælles identitet op ved hjælp af universelle værdier som frihed, ligestilling og demokrati. Kontinentets historie er blevet set som smertelige erfaringer, som skulle overvindes. Men historien er fællesskabets rod, og fortrænger man den, falder alt fra hinanden
  • Klumme
    22. september 2017

    Merkel er en farlig kvinde for Europa

    For Europas bekymrede eliter tager Merkel sig måske ud som lægen, der ordinerer noget beroligende og lindrende i en svær tid. Men faktisk er det netop hendes medicin, der får populismen til at slå ud
  • Kronik
    21. august 2017

    Den Russiske Revolution var et moderniseringsprojekt båret frem af religiøst håb

    Den Russiske Revolution talte til et religiøst håb om at sætte sig ud over virkelighedens jernlove. I modsætning til kristendommen, der stiler mod Paradis i det hinsides, ville den skabe utopien på jord gennem disciplin og vilje. Derfor kunne den legitimere nogle af det 20. århundredes alvorligste forbrydelser
    Ofre for den russiske revolution blev begravet i Moskva i 1917. Ingen anden ideologi end kommunismen – ikke engang fascismen – har så mange lig og ødelagte menneskeskæbner på samvittigheden. Opregner man alene antallet af døde, løber regningen for 100 års kommunisme op i 100 millioner. Foto: Mary Evans Picture Library
  • Kronik
    18. oktober 2016

    Populisme er ikke en sygdom, men et symptom

    Vil man redde demokratiet og vores samfund, er det ikke populisterne, man skal angribe, men de problemer, der giver dem opbakning i befolkningen. Men det smerter den status quo-bevarende elite. For det er ofte elitens egne privilegier, der hindrer, at problemerne kan løses
    Forstandige eliter må tage populisme som et wake-up-call. I stedet for at møde populisme med en attitude, der siger »problemer, hvilke problemer?«, må de spørge ind til de bekymringer, der giver populismen næring, skriver dagens kronikør.
  1. Kronik
    21. august 2017

    Den Russiske Revolution var et moderniseringsprojekt båret frem af religiøst håb

    Den Russiske Revolution talte til et religiøst håb om at sætte sig ud over virkelighedens jernlove. I modsætning til kristendommen, der stiler mod Paradis i det hinsides, ville den skabe utopien på jord gennem disciplin og vilje. Derfor kunne den legitimere nogle af det 20. århundredes alvorligste forbrydelser
    Ofre for den russiske revolution blev begravet i Moskva i 1917. Ingen anden ideologi end kommunismen – ikke engang fascismen – har så mange lig og ødelagte menneskeskæbner på samvittigheden. Opregner man alene antallet af døde, løber regningen for 100 års kommunisme op i 100 millioner. Foto: Mary Evans Picture Library
  2. Kronik
    18. oktober 2016

    Populisme er ikke en sygdom, men et symptom

    Vil man redde demokratiet og vores samfund, er det ikke populisterne, man skal angribe, men de problemer, der giver dem opbakning i befolkningen. Men det smerter den status quo-bevarende elite. For det er ofte elitens egne privilegier, der hindrer, at problemerne kan løses
    Forstandige eliter må tage populisme som et wake-up-call. I stedet for at møde populisme med en attitude, der siger »problemer, hvilke problemer?«, må de spørge ind til de bekymringer, der giver populismen næring, skriver dagens kronikør.