Christian Hjortkjær

Seneste artikler af
Christian Hjortkjær
  • Diagnosen er den nye arvesynd

    Ligesom arvesynden i gamle dage forklarede vores uhensigtsmæssige handlinger, er diagnosen blevet et indre fremmedlegeme, som har magt over os: Det er diagnosen i mig, der handler for mig. Det er en sygdom i selvet, en fejl eller en dysfunktion, som handler på mine vegne. Men den forklaring kan hurtigt ende som en bortforklaring

Sider

Mest læste
  1. Vi taler om og til de religiøse, som om de var sindssyge. Selv Kierkegaard beskrev det religiøse som en slags afsindighed. Så vi kan lige så godt begynde at tale om den dag, hvor vi gør ’religiøs’ til en diagnose. Måske er det i virkeligheden bedst for alle
  2. Når unge mennesker skammer sig så meget i dag, er vi nødt til at tale til dem i et sprog, de forstår. Netop tv-serien ’Skam’ har formået, hvad den danske folkekirke ikke har: at udbrede det enkle budskab, som hele vores lutherske arv bygger på
  3. I 2018 kommer sorgdiagnosen. Vil det omsider give mennesker i sorg et frirum til at sørge i fred? Eller vil det tværtimod opstille nye krav om, hvordan man sørger rigtigt? Bliver sorg noget, vi skal leve op til? Og hvad med dem, der sørger for lidt?
  4. Der findes hverken en gud, der holder dig i hånden, eller som stiger ned og frelser dig, når lokummet brænder. Den opgave er så at sige givet videre – til mig. Måske er det det, vi burde tale om i stedet for at lade tossede ateister og kristne barnetroende dominere den åndelige debat
  5. Der er få ting, der kulturhistorisk har været så stigmatiserende som ikke at være i stand til at bevare sin skam. At være skamløs. Har du ingen skam i livet, så skulle du skamme dig! #MeToo gør det modsatte: Man blotter sin egen skam og dermed krænkerens skamløshed
  6. De fleste af vores forsøg på at skaffe os kvalitetstid giver ikke mere tid. De giver mindre. Og frigøres der endelig tid, går den sjældent til det, vi regner for kvalitet. ’Kvalitetstid’ er det ord, jeg bruger til at bedrage mig selv i manglen af bedre: altså god tid
  7. Her er ingen redningskrans. Gud er ingen kujonagtig livsforsikring, men en smertelig påmindelse om, at der kun er dette ene liv. Og vi fucker det selv op. Det er et år siden, Leonard Cohen døde: Han prædiker stadig i mit indre. Og afslører nådigt mine egne amatørprædikener dette Luther-år
  8. Nogle gange kan man godt skrive en klumme, der slet ikke behøver forholde sig til de verserende debatter i dagspressen. Dette er en sådan klumme. Et stykke med historisk kuriosum, tak. Det er alt