Ken Loach i modvind

Ken Loach er kendt for at være en engageret, venstreorienteret filmskaber, der ikke er bleg for offentligt at vedkende sig sine politiske standpunkter og støtte til venstreorienterede organisationer og stater.

Han er før blevet anklaget for at propagandere i sine film og for at tage venstreekstremisters parti, og nu er han igen under angreb, fordi han har udnyttet sin i filmkredse ikke ubetydelige indflydelse til at påvirke filmfestivalen i Edinburgh.

En ung israelsk filmskaber, Tali Shalom-Ezer, som var inviteret til at deltage i festivalen i juni med sin kortfilm, fik 300 pund i støtte til rejsen til Skotland af den israelske ambassade i Storbritannien – pengene gik til festivalen – og det er Loach så meget imod, at han har truet festivalen med boycot, hvis ikke den giver pengene tilbage.

Det har festivalen så gjort, efter at dens direktør ellers har erklæret, at festivalen er såre apolitisk.

Det har fået den britisk-jødiske filminstruktør og producer Gary Sinyor, der vandt prisen for Bedste Britiske Film i Edinburgh i 1992 for Leon the Pig Farmer, til at returnere sin pris, bede om at få sit navn strøget af festivalens annaler og skrive et langt, vredt læserbrev til Independent.

I læserbrevet revser Sinyor både Loach, for at bruge sin indflydelse på så nedrig en facon, og filmfestivalen i Edinburgh for at give efter for politisk afpresning.

Til Independent siger Loach selv:

»I don't respond to personal attacks. I would urge Gary Sinyor and others to look at the facts of the boycott.«

Og i et åbent brev til den israelske filmskaber skriver Loach:

»To be crystal clear, as a film-maker, you will receive a warm welcome in Edinburgh. You are not censored or rejected. The opposition was to the festival's taking money from the Israeli state.«

Sinyor anklager Loach for at være en hykler, fordi han også tager imod penge fra Israel, hver gang en af hans film bliver vist i landet:

»It's a shame that Ken feels particularly strongly about not having anything to do with Israel or Israeli money. It's shame because clearly Israelis obviously like Ken. The Wind That Shakes the Barley (dir Ken Loach) was distributed in Israel in 2006. Ae Fond Kiss (dir Ken Loach) in 2004. Perhaps he insists his films only get shown in Gaza. Even then, though, he is supporting the Israeli economy and, therefore, the government. Is he happy to take the money or does the thought that it may have paid for a tank, or a bullet, keep him awake? When a two-state solution comes, will Ken rejoice, or will he stamp his feet in frustration along with the President of Iran, because Israel is allowed to exist?«

Det er en kompleks sag, som selvfølgelig ikke kun handler om sølle 300 pund, men også om den afgrundsdybe kløft, der er mellem de, der støtter israelerne, og de, der støtter palæstinenserne, og om hvordan det nærmest ikke kan lade sig gøre at sondre mellem menneskene og staten og sagen uden at få ørerne i maskinen.

Og så handler det også om i hvor høj grad, man kan tillade sig at tage kunsten som gidsel i politisk øjemed. Én ting er, at Ken Loach er politisk i sine film, noget helt andet er, at en filmfestival, som skal kunne give plads til så mange forskellige kulturer, nationaliteter og standpunkter som muligt, lader sig bruge, som det her er tilfældet.