Christian Monggaards blog

Husets Biograf sælger ud

For nylig kom det frem, at Husets Biograf i Magstræde i København lukker pga. vigende billetsalg og manglende statsstøtte.

Nu er tiden så kommet, hvor biografen begynder at sælge ud af sit indbo, inklusive plakater, bøger og memorabilia.

Selv om det er en trist anledning, er det helt sikkert muligt at gøre et godt køb fra på fredag:

Fra fredag  den 12. går det løs, når Husets Biograf sælger ud af filmbøger, plakater, T-shirts, memorabilia og meget andet i forbindelse med biografens lukning.

Kom ind og kig, måske kan du finde lige det, du har ledt efter til en fornuftig pris.

Vi holder åben fredag, mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 14.00-21.00, lørdag kl. 11.00-15.00.

Det er også ved at være sidste chance for at opleve en film i Husets Biograf afskedskavalkade. I den kommende uge kan du se den franske dokumentar om en landsbyskole ”At være og at have”, den intense marokkanske ”Tusind måneder” eller rockmusicalen ”Hedwig and the Angry Inch”. Alle tre film kan ses samme aften for kun 50,- kr.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu