Christian Monggaards blog

Til glæde for alle filmelskere

Cinematekerne i Norge – dem har de nogle stykker af, heldige asener – er begyndt at distribuere film. Eller de begynder at gøre det til november med den amerikanske independent-film Wendy and Lucy, der ellers ikke ville være kommet i norsk biografdistribution – hvilket blandt andet webmagasinet Montages har begrædt (http://montages.no/7897). Svein Inge Sæther fra Cinemateket i Trondheim fortæller i en kommentar til Montages’ artikel, hvordan distributionen kommer til at foregå – det kommer blandt andet til at foregå digitalt, hvilket giver anderledes muligheder for bred distribution:

»I tillegg til byene Jan nevner skal filmen også vises i Tromsø, Lillehammer, Kristiansand, Stavanger og Sandnes torsdag 5. november. Enkelte av disse cinematekene vil nok kun kjøre en eller to enkeltforestillinger i første omgang, men det blir altså utvidet programmering i de største byene. Formatet filmen vises og distribueres i er 2K digitalkino (JPEG2000). Dette gjør det naturlig å vise filmen samtidig i det åtte byer sterke nettverket som til ulike tider har blitt kalt Nasjonalt Digitalt Cinematek, Cinematekene eller Det Digitale Cinemateket. Vår felles webside er i alle fall cinematekene.no. Den digitale distibusjonen gjør det også mulig å vise filmen over lengre tid i Oslo, Bergen og Trondheim samtidig, noe som naturligvis ikke hadde vært mulig om vi hadde hatt én innleid 35mm-kopi på deling. Det var dette vi prøvde på først, men etterhvert framsto et rent kjøp av filmen som det eneste fornuftige. Med ‘extended run’ vil filmen få 8-10 visninger i hver av byene. I Bergen blir visningene sterk konsentrert fra torsdag til mandag (tror jeg), mens Oslo og Trondheim sprer visningene utover en litt lengre periode. Visningsvolumet blir naturligvis ikke det samme som det de kommersielle kinoene ville ha klart, men så har disse tre cinematekene heller ikke mer enn fire kinosaler tilsammen. Til forskjell fra ordinær kino må cinematekene også i stor grad bestemme antall visninger og tidspunktene for disse ganske lenge før filmen begynner å gå. Det vil si at vi ikke har de samme mulighetene for å la filmen gå så lenge det kommer folk og ser den. Når det er sagt har vi rettighetene i tre år og kan sette opp filmen igjen “når som helst”! Wendy and Lucy kommer altså på kino i Norge, men får en litt annerledes lansering enn den ville fått av en kommersiell distributør. Vi må bruke våre egne kanaler, og vi er foreløpig ikke en del av filmweb-maskineriet. Vi kan heller ikke regne med at filmen blir anmeldt i avisene, selv om filmen beviselig kommer på kino. Det blir interessant å se hvordan Dagbladet, Bergens Tidende og Adresseavisen (for å nevne noen) behandler en ny kinofilm som ikke markedsføres og vises kommersielt.«

Men nu er det ikke kun nordmændene, som kan. Cinemateket i København kan skam også og er allerede i gang. I august satte man det kasakhstanske drama Tulpan (http://www.information.dk/200876) op i sine egne biografsale og lod filmen spille flere gange, end de film, der vises i Cinemateket, traditionelt får lov til at spille. Det er en begrænset distribution, men det er også meget bedre end ingenting. Her i september gælder det en noget anden film, Jonathan Demmes Rachel Getting Married (http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Film.aspx?filmID=f21319), som godt nok ikke er så lille og smal en film. Men den fik alligevel ikke muligheden i biografen ad de almindelige kanaler, og den fortjener bestemt at blive set af et større publikum. Jeg ved ikke, hvad Cinemateket har planlagt til oktober – det afhænger muligvis af, hvordan de to første film klarer sig – men jeg håber, det er noget lige så eksotisk og udfordrende som Tulpan, eller noget lige så stille og hverdagsligt og indsigtsfuldt som Kelly Reichardts Wendy and Lucy eller Lance Hammers Ballast, en anden amerikansk indie, der heller ikke har kunnet klare sig på det barske biografmarked (http://www.information.dk/166129). Arthouse-filmen har det svært – åbenbart også i Norge – og det er glædeligt, at cinematekerne i Norge og Cinemateket i København således har påtaget sig en kulturfremmende rolle og sætter film op, som man ellers kun ville kunne have set på filmfestivaler rundt om i verden.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer