Christian Monggaards blog

Karen Blixen udsat for Regner Grasten

Regner Grasten skal lave film om Karen Blixens liv.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som den driftige filmproducent lige har udsendt – og som allerede i går blev annonceret med ordene: »I morgen onsdag den 10. februar, kl.11.30 vil Regner Grasten Film meddele købet af rettighederne til et filmprojekt, der kan blive én af de største danske film nogensinde.«

Nej, han holder sig ikke tilbage, den kære Grasten, når han går i gang med et nyt projekt. Og det er da også med store armbevægelser og flotte ord, at Grasten kan fortælle, hvad filmen skal handle om, at manuskriptet allerede er ved at blive skrevet, at titlen er fundet, og at filmen vil komme til at koste mellem 55 og 65 mio. kroner at lave.

Her er selve pressemeddelelsen:

»MIT AFRIKA med Meryl Streep og Robert Redford er blevet en klassiker siden premieren i 1985 i USA. MIT AFRIKA blev nomineret til 11 Oscars og modtog 7 heriblandt for bedste film og instruktion (Sidney Pollack).

Over 1 million danskere løste billet til filmen, og den dag i dag er den en DVD klassiker alle skal have. I 1987 instruerede Gabriel Axel BARBETTES GÆSTE BUD efter en fortælling af Karen Blixen. BARBETTES GÆSTEBUD vandt Danmarks første Oscar for bedste udenlandske spillefilm. Dette er kun sket én gang siden, hvor Bille August året efter vandt en Oscar med Pelle Erobreren.

For 20 år siden forsøgte Regner Grasten Film at få rettighederne til at filmatisere Karen Blixens liv op til afrejsen i 1913 til Afrika men fik nej, da man på det tidspunkt var usikker på om Universal Pictures, der producerede MIT AFRIKA, sad på rettighederne.  Nu er det lykkes efter intense forhandlinger med Rungstedlund Fonden.  At det blev Regner Grasten Film, der fik rettighederne var først og fremmest ønsket om at skabe en filmklassiker på dansk.

Regner Grasten Film planlægger en helaftensfilm med titlen TANNE – LYKKEFUGLEN. Premieren forventes i julen 2011 eller efteråret 2012 afhængig af om optagelserne kan gå i gang i begyndelsen af 2011, idet filmen er årstidsafhængig. Budgettet forventes at ligge på mellem 55 og 65 millioner kroner, og skal finansieres gennem de nordiske og europæiske filmstøtteordninger samt fonde.

Regner Grasten Film er overbevist om, at det kan blive en stor film om en stor kunstner samt om et stykke Danmark, som er ved at forsvinde, hvis det ikke bliver udødeliggjort for eftertiden både nationalt og internationalt. Det kan blive en meget stærk film, der bl.a. kan vise generationen i dag, at kæmper man, så kan man også opnå det, man vil. Det er med andre ord en film, der kan samle alle generationer.

Regner Grasten Film har før satset stort med film som DET FORSØMTE FORÅR, KUN EN PIGE og FAMILIEN GREGERSEN, men TANNE – LYKKEFUGLEN kan blive én af de største danske film i nyere tid, og det fortjener dansk film.

Manuskriptet er ved at blive skrevet og flere instruktører er under overvejelse på nationalt og nordisk plan. Det kreative team vil blive annonceret i løbet af april/maj 2010.

KORT OM FILMEN: Karen Blixens forfatterskab fascinerer og inspirerer internationalt, men også hendes personlige historie; tiden i Afrika, berømmelsen, samt rollerne som åndrig fortæller, sofistikeret baronesse, krukke, frigjort kvinde eller manipulerende heks, har i årenes løb medvirket til at gøre hende berømt, elsket og frygtet. Men hvordan blev hun den stærke personlighed? I ”Tanne Lykkefuglen” møder vi en ung kvinde, som kæmper for at gøre sig fri af de krav og forventninger, der stilles til hende og i stedet finder sin egen vej i tilværelsen.

Der var tre ting som fik afgørende betydning for Karen Blixens (født Dinesen) ungdom. For det første, at hun som tiår, mister sin far, der begår selvmord. De to var meget tæt knyttet. Desuden, at hendes mor, som efter farens død er svækket, overlader meget af opdragelsen af sine fem børn til sin mor, Karens mormor. Mormoren er en streng og borgerlig kvinde, der er så overbevist om, at alt hvad hun står for, er sandt og rigtigt. Hun ender med at blive en undertrykker af Karens fantasi og personlighed. Endelig var der den ulykkelige kærlighed til den svenske baron Hans Blixen, hvor Karen Blixen kun én gang siden var forelsket, og det var i Denys Finch-Hatton, som hun mødte i Afrika. Skæbnen ville, at både Hans Blixen og Denys Finch-Hatton begge omkom i en flyulykke.

Titlen TANNE – LYKKEFUGLEN har sin forklaring. Tanne var Karen Blixens kælenavn, som faren gav hende. Lykkefuglen er en historie, som Karen Blixen hørte som barn. En historie om en mand, der går ud i nattens mørke. Det larmer så meget derude, at han ikke kan sove, og han er derfor opsat på at få larmen stoppet. På sin nattevandring kommer han ud for mange prøvelser og fald. Fortælleren tegner, samtidig med at hun fortæller, mandens rute op. Til slut da manden endelig får stoppet larmen, er der blevet tegnet en stork, og turene i grøften er blevet storkens fødder. Den fortælling var for Karen Blixen et billede på, hvordan man som menneske går rundt i mørket og nogle gange falder i grøfter, men at man på samme tid er en del af noget større. Hvis man ikke giver op, men løser sin opgave – tager sin skæbne på sig – så vil ens liv give mening på et højere plan.

Tanne Lykkefuglen er en almen menneskelig fortælling. Den unge Karen skal nogle ture i grøften, men de ture er en del af hendes skæbne og hendes kunstneriske udvikling. Det forstår hun til fulde senere i livet. Men som ung, imens hun står midt i kampene, der opleves de svære ting naturligvis som katastrofer som uretfærdigheder og smertefulde oplevelser. Hendes far gav hende sine drømme og idealer i arv. Da han pludselig forsvinder, må hun genfinde den verden, som hun havde levet i sammen med ham i de første 10 år af sit liv. De 17 år hun tilbringer i Afrika, bliver for hende de år, hvor hun virkelig er lykkelig.

Filmen strækker sig over 40 år. Den starter en stjerneklar nat i 1874 da Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen, lever som pelsjæger i Wisconsin. Derefter springer historien 20 år frem til 1894-1896, hvor den unge Karen er 9-11 år. Det er i den periode, at hendes far dør, gården brænder og den dominerende mormor overtager styringen af hjemmet, idet moren er knuget af sorg over farens død, og den unge Karen føler, at hun er kommet i lænker. Endelig er der en tredje periode fra 1903-1913, hvor hun bl.a. går på kunstakademi og bliver nedgjort, bliver ulykkelig forelsket i Hans Blixen, er i Paris, hvor hun opdager en helt enden verden og beslutter sig for at blive fri. Hun forlover sig med Bror Blixen, Hans Blixens bror. Filmen slutter en stjerneklar nat i 1913 ombord på det skib, som fører Karen Blixen til Afrika.«

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

William Paaske

Måske Grasten skulle begynde med at læse indenad først: Hun hed sgu ikke Barbette - men Babette. Sjusk!
Suk.
Det begynder godt..... Stakkels baronesse, hvilken gang trivialiseret crap.

Regner Grasten Film filmography:

Winnie og Karina - The Movie (2009)
Anja & Viktor - I medgang og modgang (2008)
Rich Kids (2007)
Anja og Viktor - brændende kærlighed (2007)
Krummerne - Så er det jul igen (2006)
Veninder (2005)
Bølle Bob og Smukke Sally (2005)
Familien Gregersen (2004)
Kærlighed ved første hik 3 - Anja efter Viktor (2003)
Askepop - The Movie (2003)
Bertram & Co (2002)
AskePOP - en drøm bliver til virkelighed (2002)
Anja & Viktor - de nye skuespillere (2002)
Anja & Viktor (2001)
Kærlighed ved første hik (1999)
Brødrene Mortensens jul (1998)
Sunes familie (1997)
Krummernes Jul (1996)
Mørkeleg (1996)
Kun en pige (1995)
Sidste time (1995)
Krummerne 3 - fars gode idé (1994)
Vildbassen (1994)
Det forsømte forår (1993)
Krummerne 2: Stakkels Krumme (1992)
Krummerne (1991)
Bananen - Skræl den før din nabo (1990)
En afgrund af frihed (1989)
Den røde tråd (1989)
Elvis Hansen, en samfundshjælper (1988)
Kampen om den røde ko (1987)

Peter H. Hansen

Karen Blixen revisited

Den danske filmproducent Regner Graasten vil producere endnu en film om den danske forfatter Baronesse Karen von Blixen-Finecke (døbt Karen Christentze Dinesen), 17. april 1885 - 7. september 1962. Hun boede fra den 14. januar 1914 til den 14. juli 1931 i Britisk Østafrika, i dag hedder Kenya. Her drev hun også sammen med sin ægtefælle Bror von Blixen-Finecke, en dansk-svensk baron, en kaffefarm (Karen Coffee Company Ltd.). Finansieret af penge hun fik fra sin rige familie.

Her begyndte hun på sin senere karriere som forfatter, som fik fuld fart da hun kom tilbage til overklassehjemmet i Rungstedlund, via a vis, Rungsted havn, og Danmarks mest eksklusive nabolag etc. De fleste herboende med blot et minimum af kendskab til littera-tur kender til Karen Blixen og hendes forfatterskab. De der ynder radio og tv-dokumentarer kender også hendes møde med amerikanske kulturpinger i 1950’erne, bl.a. med Marylin Monroe.

Der er produceret en stribe dokumentarfilm om hendes liv og forfatterskab: Karen Blixen - Out of This World, Manuskript og instruktion af Anna von Lowzow og Marcus Mandal, Nordisk Film A/S og Danmarks Radio, 2005. Karen Blixen - En fantastisk skæbne. Karen Blixen på Rungstedlund, Instrueret af Nicolai Lichtenberg, Minerva Film A/S, Produceret af Dansk Kulturfilm, 1953. Karen Blixen - Storyteller, Manuskript og in-struktion af Christian Braad Thomsen, Kollektiv Film ApS, 1995.

Hun er selvfølgelig også kendt i bl.a., USA og store dele af den vestlige verden, og dette har smittet af på det antal artikler, kronikker, doktorafhandlinger, magisterkonferencer, biografier og meget andet der er forfattet om Karen Blixen. Og dette er alt sammen rig-tigt og godt, for en hun var en velbegavet ”and gifted author” og gør sig fortjent til biografierne, og at skrive sig ind i litteraturhistorien hvor hun har fået ikonisk status som H.C. Andersen.

Der er med andre ord produceret rigtigt, rigtigt meget om Karen Blixen, men udover, at fortælle om hendes forfatterskab og liv, handler hendes ikon status måske også om det forhold, at hun tilhører overklassen, hun var en society kvinde og dette kunne bl.a. spores i hendes ellers flotte sprog, som ”i gamle dage” blev betegnet som ”Hellerup dansk”. Hendes personlige fremtræden, væremåde og ekvipering, samt form hører til bl.a. be-skrivelser af den engelske overklasse som det fremgår af romanen ” Brideshead Revisited” og tv-serien af samme navn fra 1980’erne. Det er klassisk ”stiff upper lip” som det også kendes fra en filmproduktion som ”Gosford Park” fra 1996.

Danmark i 2010 er igen, som før den anden verdenskrig, karakteriseret ved, at være et samfund der dyrker forskellen. VKO regeringen er lodret ligeglad med hjemløse, sociale tabere, syge, indvandrere (i 1930’erne var det tyske flygtninge fra venstrefløjen) og mange andre. Skattereformer og skattestop har favoriseret de velbjergede i uhørt grad og skabt massive forskelle mellem de mennesker der lever her i landet. Det er måske derfor ”sikkert”, at dyrke eliten, overklassen, de privilegerede, dem der er noget, det man i
England kalder ”Titled People”. Vil man i øvrigt se en fantastisk beskrivelse heraf kan den engelske tv-serie, ”Upstairs, Dawnstairs” ses med stor fordel.

Man kunne måske med føje mistænke filmproducenten Regner Grasten for, at ville træde ned i snobbesporet for det er jo overklassen der sammen med race og apartheidpartiet Dansk Folkeparti styrer det danske samfund.

Komparativt er der jo også netop produceret, i udlandet, to insignifikante spillefilm om den franske kvindelige modeskaber Coco Chanel, bl.a. senest med premiere her i februar 2010 ”Coco Chanel og Igor Strawinsky” hvor den danske skuespiller Mads Mikkelsen agere russeren Strawinsky. Coco Chanel var som Baronessen også en selverhvervende kvinde der bl.a. også havde en kærlighedsaffære med storfyrste Dmitri Pawlowitsch Romanow, en nevø til den russiske Zar. M.a.o. endnu en overklassekvinde. Så Hr. Grasten vil nok positionere og markedsføre sin film i denne overklassekvinde genre.

Det fremgår af oplysningerne omkring den nye påtænkte filmproduktion, at den vil an-drage op til 65 millioner kroner. Tak skal I ellers have, er det Madonna der skal spille Karen Blixen? Eller Helen Mirren, nå nej hun er jo nok blevet for rynket til, at spille ung pige. Hellen M. har jo ellers spillet ”QUEEN” for nogle år tilbage og ”Elisabeth I” for flere år tilbage. Så hun har ellers den rigtige snobbede mine og grimasse der kan passe til et filmisk overklasseprojekt.

Nej, der er faktisk i 2010 stærkt behov for andre typer af dokumentar og spillefilmspro-duktioner, for eksempel om besættelsestiden 1940 til 1945, og tiden før og efter. Mæng-den af spillefilmsproduktioner om BOPA, Holger Danske, de Spaniensfrivillige m.fl. er ikke mange.

Eller spillefilm om den barske politiske kamp imellem den danske højrefløj, deres ven-ner på den amerikanske ambassade og den danske venstrefløj efter 1945. Der var oppe imod massive politiske, efterretningsmæssige, politimæssige og andre stygge kræfter der ville fastholde klassesamfundet etc. For 65 millioner kroner kunne der produceres mindst tre dokumentar tv-serier, tre dokumentarfilm og en spillefilm! Men den slags produktio-ner kan jo være farlige: for tænk hvis danskerne skulle vækkes af deres politiske apati. Hvis det gik op for dem hvordan de er blevet massivt, politisk, kulturelt, socialt og øko-nomisk røvrendt som man sagde tidligere på Vesterbro i København.

Og producere en ny film med DFI midler om Baronesse Blixen, ”Tanne”, vil være det tætteste man kan komme på MISBRUG af kulturmidler. Helt ærligt talt, fordel i stedet de 65 millioner til Kofoeds Skole, Mændenes Hjem, Kirkens Korshær og lignende insti-tutioner og derudaf brug 25 millioner til særlige boliger for de mange hjemløse.

For Hr. Grasten vil nok kunne søge støtte hos A.P.Møller Fonden der med glæde vil give støtte, formentlig 65 millioner, til hans meget fine filmproduktion. Måske også de danske rederier vil give en skærv og Mary Fonden eller en anden royal fond. MGM, FOX m.fl. er ved, at gå konkurs da færre og færre gider se de mediepølser der produceres i filmfa-brikkerne i Hollywood. Så der er der nok ingen hjælp, at hente til en efterfølger til ”OUT OF AFRICA”.

Filmography glemmer den hjertevarme, dybtfølte hyldest til Lenin "Lenin, din Gavtyv" fra 1970'erne. Lenin beærede jo København med besøg under 1. Verdenskrig og kastede glamour over Det Kgl. Bibliotek, hvor mange af hans idéer til befrielse af Menneskeheden blev undfanget!

Nu står den så på Anja & Viktor og "Karen". Tiderne skifter!

Per Meinertsen

Blot en korrektion til forrige indlæg. Regner Grasten var 16 år, da ”Lenin, din Gavtyv” havde premiere, og selvom man har hørt om unge producenter, så har han kun haft det at gøre med denne film, at den er instrueret af hans moder Kirsten Stenbæk, med manuskript af Kirsten Stenbæk og Regners fader, Bent Grasten.
Filmen var ret speciel og fik en blandet modtagelse, men var efter min mening ganske underholdende.