Christian Munch-Hansens blog

Kvalme og fryd

Hvorfor Danmarks Radios stolte kube af et koncerthus forener to modsatrettede følelser i en jazzlytter. Lørdag 24. januar var der galla med Gonzalo Rubalcaba og Richard Galliano

(Følgende er min anmeldelse, som af uransagelige årsager ikke blev bragt i papiravisen):
 
17. januar 2009 åbnede det officielt, Danmarks Radios akustisk og æstetisk forbløffende, nye koncerthus. Kun en uge efter – i lørdags - var det så rammen om en stort anlagt gallakoncert, arrangeret af Copenhagen Jazz Festival i samarbejde med DR, under Vinterjazz 2009 med den cubanske solopianist Gonzalo Rubalcaba og akkordeonspilleren Richard Galliano med strygergruppe.
 
Sidstnævnte blev en oplevelse ud over det sædvanlige. Men først en personlig note, der ikke har kunnet undgå at spille ind på min indgang til benævnte koncert. Når jeg i de seneste måneder indtil flere gange om ugen har passeret DR-Byen med Koncerthusets blå kube som visuelt vartegn, har det fyldt mig med nedtrykthed og kvalme. Ikke bygningen i sig selv, men det, som den er kommet til at repræsentere.
 
For den uansvarlige leg med danskernes skattekroner gennem dårlig byggeledelse og horrible budgetoverskridelser blev jo en kærkommen anledning for redaktionen i DR Musik, bannerført af chefredaktør Ole Mølgaard, til i starten af 2008 helt at skaffe sig af med JazzLive-redaktionen, der igennem årtier har dokumenteret den sprællevende jazzscene herhjemme og internationalt. Denne skandale har sendt lammelse og chok igennem den danske jazzscene. Og for at det ikke skal være løgn, vil DR indenfor de næste par måneder helt stoppe den kontinuerlige journalistiske formidling af jazz i landets radio (kun jazz som uformidlede båndsløjfer bliver tilbage)! Det sker med fyringen af den sidste fuldtidsansatte jazzmedarbejder Ib Skovgaard. Derfor kvalmen. Den bygning har kostet meget mere end penge.
 
Tungt i længden
 
Trods dette væsentlige kulturpolitiske problem kunne jeg dog godt nyde salens varme kulører og eminente akustik. Først med den cubanske pianist Gonzalo Rubalcaba alene ved Steinway-flyglet. Rubalcaba er en usædvanlig musikalsk begavelse, men det blev kun sporadisk tydeligt i hans ret kedsommelige og for lange solosæt. Rabalcaba benyttede sig især af små vignetter, afventende melodilinjer og grublende klange. Det var spændende til en begyndelse, men tungt i længden og kun glimtvis med den rytmiske nerve og levende frasering, som er hans virkelige styrke, og som i en helt anden målestok kommer til udfoldelse, når hans spiller med rytmegruppe. En dejlig overraskelse var det, at Rubalcaba imod slutningen inviterede Richard Galliano på scenen til fire uforudsete duo-numre.
 
Den mesterlige interaktion mellem de to musikere dannede en smuk bro til aftenens anden afdeling. Og her oplevede vi for alvor, hvordan musikken og salen åbnede sig med en musikalsk generøsitet, der fik nakkehårene til at rejse sig.
 
Uimodståeligt
 
Galliano har jo været her mange gange i vidt forskellige konstellationer, siden han i 2000 besøgte Danmark for første gang. Denne aften havde han – som det også var tilfældet ved hovedstadens jazzfestival i 2007 – medbragt en strygergruppe, hvis lyd i sandhed fik lov til at leve i koncertsalens rum.
 
Galliano præsenterede (vanen tro) en både passionsfyldt og poetisk blanding af tango, latin, fransk musette- og kunstmusik med fokus på rytmer, fejende flotte melodibevægelser og improvisationer. Musikken var nærmest uimodståelig: en konstant levende bølgebevægelse af flamboyante passager, poetisk ømhed og melankoli. Her var bl.a. Erik Satie, især Astor Piazzolla og i særdeleshed Gallianos egne valse og tangostykker, der i mange tilfælde er på højde med det materiale, han fortolker. Denne franskmand er et fænomen, en sand mester, der fortsat er værd at lytte til. Han kurerede endda kvalmen for en stund.
 
Vinterjazz 2009:
Gonzalo Rubalcaba Solo + Richard Galliano Sextet
Koncerthuset, Studie 1, lørdag 24. januar 2009

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jakob Davidsen

Hej Christian!
Rigtigt godt at høre fra dig igen!
Jeg kan sagtens forstå dine blandede følelser omkring kocerthuset, men jeg tror umiddelbart at man skal passe på med at koble DR's skandaløse nedsabling af jazzen sammen med det. Koncerthuset og dets økonomiske overdrev er udelukkende blevet brugt som en god grund til at fjerne noget man reelt ikke ønsker repræsenteret i æteren. Jeg husker DMA Jazz 2007 hvor Kenneth Plummer fra scenen dybt beklagede nedlæggelsen af Jazz-Live, og kaldte jazzen for hjerteblod. Han lovede så at det skulle reetableres så snart økonomien kom på fode igen, og ja det er jo ligefrem ikke sket. Jazz-live skal det lige bemærkes kostede det samme at producere som P3-Guld, og hvad har DR-Update (TV2-News nummer to!), som blev oprettet samtidig med den store nedskæringsrunde i 2007, ikke kostet at have startet op. Jeg synes ikke at P3-guld skal skrottes, men det siger noget om at det her er en prioritering og intet andet. Og det gør det jo desværre ikke mere opløftende...
Jeg tror at Koncerthuset på sigt vil blive en kæmpe gevinst for det danske musikliv, især hvis man også sørger for at de forskellige musikmiljøer får sin gang der som udøvende og lyttende.
Bedste hilsner
Jakob
PS: Glæder mig løbende over dine skriverier både i avis og på blog.