Claus Bryld

Seneste artikler af
Claus Bryld
  • Kulturkampens grænser

    Sagen om Muhammed-tegningerne viser 'kulturkampens' grænser. Denne opfindelse til indenrigspolitisk brug, vendt imod venstreflø-jen, de såkaldte kulturradikale og efterhånden også mod indvandrerne, har været anvendelig som propagandainstrument i den indenrigspolitiske kamp, men er nu stødt på en naturlig grænse i den større verden...
  • Findes imperialismen?

    Blandt danske forskere er al debat om fænomenet imperialisme koncentre-ret om en sikkerheds-politisk synsvinkel, mens traditionen for at forklare imperialismen ud fra økonomiske dynamikker og 'nødvendigheder' næsten er væk
  • Stakkels RUC

    RUC har været et plaget universitet, plaget af politikere og eksterne rektorer i 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne og nu af en ambitiøs, ikke-valgt ledelse, som med himmelstormende planer vil lave universitetet om til et lære- og forskningssted under permanent revolution...
  • PH, socialismen og demokratiet

    Henning Tjørnehøj kritiserer i en kronik den 14. december PH's syn på Socialdemokratiet og støtte til kommunisterne i 1930'erne, i øvrigt uden at nævne, at selvsammme PH senere blev (kritisk) socialdemokrat...
  • Sverige og Anden Verdenskrig

    I de senere år har der i Sverige været stigende kritik af landets forhold til Tyskland i 1930'erne og til neutralitetspolitikken under krigen. Og i Danmark har der været en lignende debat om samarbejds-politikken. Men de to lande har draget vidt forskellige konsekvenser af erfaringen om krigen
  • PET's arkiver skal bevares

    I 1983 udsendte jeg debatbogen Historie og offentlighed. Kampen om arkivadgang i Danmark, hvor jeg gennemgik problemkomplekset og gjorde rede for mine egne, forgæves, anstrengelser for at få adgang til besættelsestidsarkiverne...
  • Hvad ville jeg have gjort?

    Det kan man jo ikke vide, men de fleste vil nok helst placere sig blandt heltene i modstandsbevægelsen. Det er det, Anders Fogh Rasmussen gør – og på absurd moralistisk vis stiller som krav til alle andre i et forsvar for sin egen tilpasningspolitik
  • 1968 – historie eller myte

    68-venstrefløjen er blevet negativt mytologiseret i nutidens debat. Over for denne delvise dæmonisering skal man ikke stille noget rosenrødt billede eller prøve at idyllisere tiden mellem ca. 1967 og 1978, hvor bevægelsen ebber ud
  • Demokratiet ved korsvejen

    Puslinglandet vil i dag ikke vedkende sig sine radikale år i begyndelsen af 1970’erne. Men faktisk er et nyt oprør helt nødvendigt

Sider

Mest læste
  1. I de senere år har der i Sverige været stigende kritik af landets forhold til Tyskland i 1930'erne og til neutralitetspolitikken under krigen. Og i Danmark har der været en lignende debat om samarbejds-politikken. Men de to lande har draget vidt forskellige konsekvenser af erfaringen om krigen
  2. Det socialdemokratiske er ikke en ideologi, og det er heller ikke længere en folkebevægelse. Men hvad er det så? Historikeren Claus Bryld giver et bud
  3. Putin har med stor succes skabt en sammenhængende historie- eller erindringspolitik i Rusland. Her knyttes det evige Rusland knyttes sammen med den stærke, autoritære stat, som er i stand til at bøje alle individuelle viljer, så de går op i en højere national enhed
  4. Da Rosa Luxemburg sad fængslet for sin krigsmodstand i 1918, lavede hun sin samtids klogeste politiske analyse. I hendes tanker er der stadig inspiration at hente for nutidens socialister, men heller ikke hun var i stand til at forestille sig det 21. århundredes problemer med truslen mod selve jordens økosystem
  5. Historie er en diskussion, der aldrig slutter, en række realiserede og ofte urealiserede muligheder. Sådan må det være, for ellers ender historieskrivningen - igen - som propaganda ESSAY Historikerens og historiens rolle i samfundet blev aktualiseret med den vesttyske 'Historikerstreit' for 10 år siden...
  6. Sangen om lærken og de tusind, der fulgte, er den korte form af vor nationale myte om besættelsestiden: Få gjorde aktiv modstand, mange flere støttede dem i det små. Men hvornår og hvorfor begyndte vi at tro på den historie, spørger forfatterne til ny kontroversiel bog Når man taler om historie som konstruktion eller rekonstruktion, er besættelsestiden et godt eksempel...
  7. Vi kan takke modstands-bevægelsenfor dens indsats under besættelsen, men bør være kritiske over for efterspillet
  8. Sådan lød titlen på det essay, som Preben Wilhjelm udsendte sidste sommer – et essay, der advokerer for gennemgribende reformer inden for det eksisterende system. Essayet er imidlertid ikke blevet debatteret i den grad, det fortjener – derfor denne kronik