Claus Bryld

Seneste artikler af
Claus Bryld
  • Mytemageri

    Det er en myte, at venstrefløjen forholdt sig ukritisk til Sovjetunionen
  • Linjevis af ministervås

    Kulturminister Brian Mikkelsen og hans spindoktorer kender ikke egen lov
  • Historie har en fremtid

    Historieskrivning må lære i lige så høj grad at forholde sig til fremtiden som til fortiden. Men det store problem er den fælles diskussion
  • Kampen om historien

    I en årrække har højrefløjen ført historiepolitik mod fortidens ’røde lejesvende’. Det eneste modtræk er åbenhedens og offentlighedens politik. Derfor: Luk arkiverne op Historisk set Mange af de fejder, som vi i de senere år har oplevet om historien, bærer præg af en ufrugtbar konfrontation...
  • Modstand før og efter ’45

    Vi kan takke modstands-bevægelsenfor dens indsats under besættelsen, men bør være kritiske over for efterspillet
  • Uforsonlige europæere

    Menneskerettigheder og vold er på uheldsvanger vis sammenknyttet i den vestlige politiske bevidsthed Uforsonlig I Europas historie er den ene konflikt fulgt på den anden. I 1600-tallet var der en krig i 30 år, der ødelagde ufatteligt store landområder og i hundredtusinder af mennesker...
  • Er fjenden min næste?

    På baggrund af lægen Kirsten Lylloffs offentliggørelse af de danske myndigheders umenneskelige behandling af tyske flygtninge efter befrielsen i 1945 stiller dagens kronikør spørgsmålet, om vi i dag ville handle anderledes overfor krigens ofre Al historie er både underminerende og opbyggende, kritisk såvel som normskabende...
  • Brandtale fremfor bekendelse

    At venstrefløjen endnu ikke har formået at gennemføre en åben debat om sin fortid, endsige frem-lægge en historisk analyse af almen betydning, interes-serer ikke Ole Lange HISTORIE Den 25...
  • Besættelsestiden og den kollektive erindring

    Et dementi af, at vi skulle have fremstillet danskerne som "skabs-nazister", vil vi have. Uden reservationer SVAR Information har haft svært ved at finde en grimasse, der kan passe til vores bog Besættelsestiden som kollektiv erindring...

Sider

Mest læste
  1. I de senere år har der i Sverige været stigende kritik af landets forhold til Tyskland i 1930'erne og til neutralitetspolitikken under krigen. Og i Danmark har der været en lignende debat om samarbejds-politikken. Men de to lande har draget vidt forskellige konsekvenser af erfaringen om krigen
  2. Det socialdemokratiske er ikke en ideologi, og det er heller ikke længere en folkebevægelse. Men hvad er det så? Historikeren Claus Bryld giver et bud
  3. Putin har med stor succes skabt en sammenhængende historie- eller erindringspolitik i Rusland. Her knyttes det evige Rusland knyttes sammen med den stærke, autoritære stat, som er i stand til at bøje alle individuelle viljer, så de går op i en højere national enhed
  4. Da Rosa Luxemburg sad fængslet for sin krigsmodstand i 1918, lavede hun sin samtids klogeste politiske analyse. I hendes tanker er der stadig inspiration at hente for nutidens socialister, men heller ikke hun var i stand til at forestille sig det 21. århundredes problemer med truslen mod selve jordens økosystem
  5. Historie er en diskussion, der aldrig slutter, en række realiserede og ofte urealiserede muligheder. Sådan må det være, for ellers ender historieskrivningen - igen - som propaganda ESSAY Historikerens og historiens rolle i samfundet blev aktualiseret med den vesttyske 'Historikerstreit' for 10 år siden...
  6. Sangen om lærken og de tusind, der fulgte, er den korte form af vor nationale myte om besættelsestiden: Få gjorde aktiv modstand, mange flere støttede dem i det små. Men hvornår og hvorfor begyndte vi at tro på den historie, spørger forfatterne til ny kontroversiel bog Når man taler om historie som konstruktion eller rekonstruktion, er besættelsestiden et godt eksempel...
  7. Vi kan takke modstands-bevægelsenfor dens indsats under besættelsen, men bør være kritiske over for efterspillet
  8. Sådan lød titlen på det essay, som Preben Wilhjelm udsendte sidste sommer – et essay, der advokerer for gennemgribende reformer inden for det eksisterende system. Essayet er imidlertid ikke blevet debatteret i den grad, det fortjener – derfor denne kronik