Claus Bryld

Seneste artikler af
Claus Bryld
  • En lærke nedskudt

    Sangen om lærken og de tusind, der fulgte, er den korte form af vor nationale myte om besættelsestiden: Få gjorde aktiv modstand, mange flere støttede dem i det små. Men hvornår og hvorfor begyndte vi at tro på den historie, spørger forfatterne til ny kontroversiel bog Når man taler om historie som konstruktion eller rekonstruktion, er besættelsestiden et godt eksempel...
  • Jørgen Hæstrup død

    Gymnasielæreren, der blev besættelsestidens historiker og gav modstandsbevægelsen synlighed og status NEKROLOG Jørgen Hæstrup var noget så sjældent som en engageret historiker, der på en videnskabelig måde skrev om sin egen tid og forhold, han selv havde deltaget i...
  • Oprørets stærke enker

    De menneskelige omkostninger ved at følge moralens bud NY BOG I mange år efter krigen blev der ikke talt meget om modstanden mod Hitler under det nazistiske regime. Hverken flertallet af tyskere eller de allierede sejrsmagter havde nogen interesse i at fremhæve den indre modstand - tyskerne, fordi de havde været medløbere eller passive, de allierede, fordi de ville stå som enesejrherrer...
  • Styret af tv-programmer

    Gregers Dirckinck-Holmfelds Danmarks-krønike er velskrevet men uforpligtende underholdning Ny bog Fra 1976 til 80 udsendte den legendariske journalist Paul Hammerich med stor succes en Danmarkskrønike i tre bind om tiden 1945-72, fra befrielsen til folkeafstemningen om dansk medlemsskab af EF...
  • Den uendelige historie

    Historie er en diskussion, der aldrig slutter, en række realiserede og ofte urealiserede muligheder. Sådan må det være, for ellers ender historieskrivningen - igen - som propaganda ESSAY Historikerens og historiens rolle i samfundet blev aktualiseret med den vesttyske 'Historikerstreit' for 10 år siden...
  • Krigsforbrydere og helte

    HYKLERI Med udgangspunkt i Werner Thierrys læserbrev den 23. august om krigforbryderdomstole kune man spørge, om det ikke det ikke ville være en opgave for Information at klarlægge, hvorfor de mennesker, som Thierry kalder "dydsdragonerne" - de politisk korrekte moralens vogtere - fører sig frem, som de gør? Der er naturligvis mange motiver, men det "naragtige", som Thierry nævner, er langt fra den eneste forklaring...

Sider

Mest læste
  1. I de senere år har der i Sverige været stigende kritik af landets forhold til Tyskland i 1930'erne og til neutralitetspolitikken under krigen. Og i Danmark har der været en lignende debat om samarbejds-politikken. Men de to lande har draget vidt forskellige konsekvenser af erfaringen om krigen
  2. Det socialdemokratiske er ikke en ideologi, og det er heller ikke længere en folkebevægelse. Men hvad er det så? Historikeren Claus Bryld giver et bud
  3. Putin har med stor succes skabt en sammenhængende historie- eller erindringspolitik i Rusland. Her knyttes det evige Rusland knyttes sammen med den stærke, autoritære stat, som er i stand til at bøje alle individuelle viljer, så de går op i en højere national enhed
  4. Da Rosa Luxemburg sad fængslet for sin krigsmodstand i 1918, lavede hun sin samtids klogeste politiske analyse. I hendes tanker er der stadig inspiration at hente for nutidens socialister, men heller ikke hun var i stand til at forestille sig det 21. århundredes problemer med truslen mod selve jordens økosystem
  5. Historie er en diskussion, der aldrig slutter, en række realiserede og ofte urealiserede muligheder. Sådan må det være, for ellers ender historieskrivningen - igen - som propaganda ESSAY Historikerens og historiens rolle i samfundet blev aktualiseret med den vesttyske 'Historikerstreit' for 10 år siden...
  6. Sangen om lærken og de tusind, der fulgte, er den korte form af vor nationale myte om besættelsestiden: Få gjorde aktiv modstand, mange flere støttede dem i det små. Men hvornår og hvorfor begyndte vi at tro på den historie, spørger forfatterne til ny kontroversiel bog Når man taler om historie som konstruktion eller rekonstruktion, er besættelsestiden et godt eksempel...
  7. Vi kan takke modstands-bevægelsenfor dens indsats under besættelsen, men bør være kritiske over for efterspillet
  8. Sådan lød titlen på det essay, som Preben Wilhjelm udsendte sidste sommer – et essay, der advokerer for gennemgribende reformer inden for det eksisterende system. Essayet er imidlertid ikke blevet debatteret i den grad, det fortjener – derfor denne kronik