Claus Christensen

  • 3. juni 2000

    Michelins lille røde

    Til biddet For 100 år siden var der 2.000 biler i Frankrig. Det var jo ikke meget, og især ikke, hvis man som brødrene Michelin havde bestemt sig for at leve af at levere dæk til dem...
  • 27. maj 2000

    Heja, Sverige

    Til biddet Just hjemkommet fra Stockholm må man endnu en gang konstatere, at svenskerne kan noget, vi ikke kan. Og det er ikke Volvoer og ishockey det hele. F.eks. kan de få et indendørs marked til at fungere, så forbrugere derovre under samme tag kan vælge mellem fem-seks forskellige fiskehandlere, det samme antal slagtere, ostehandlere, grønthandlere, charcuterier, specialkøbmænd og et par diske, hvor man kan tanke op i friskbrygget kaffe og glimrende fadøl (og i modsætning til hvad mange måske tror, så falder svenskerne ikke besvimet om af forargelse, hvis man bestiller en fadøl uden at spise et måltid til og se skyldbetynget ud samtidig)...
  • 20. maj 2000

    Gå indenfor med en pighvar

    Til biddet Hvis man skal tro vejr-udsigten, skal dette, der skrives i ca. 28 graders varme (forstærket af et fladt trætag og varmen fra en printer i et kontor kun med ovenlysvinduer; og hold så op med at tro, at madskribenter udelukkende arbejder iført stråhat og bare tæer med den kølige hvidvin inden for rækkevidde), læses på en regnvejrslørdag, hvor temperaturen næppe kommer over de 15 grader...
  • 13. maj 2000

    Blege, stilkede asparges

    Til biddet Der er ingen grund til at være sentimental over for asparges. Som jordbær, nye kartofler og fjordrejer hører de forsommeren til, og som dem skal de nydes, mens de er her, og naturligvis iført hvidt tøj og store hatte, helst i nærheden af vandet, men mindst i en skov, og uden for enhver tvivl til tonerne af Aksel Schiøtz, der synger Drachmann...
  • 6. maj 2000

    Nu grønnes skoven

    Til biddet Af Vi er vist kommet til at love en skovtur. Det vil sige ud i naturen, hvor salig Dan Turèll en gang skrev, at han ikke kunne opholde sig mere end en times tid, før han begyndte at lede efter den sprække, hvor man kommer en krone i og får det hele til at virke...
  • 29. april 2000

    Spis med Paris

    Til biddet Noget af det bedste ved mad er at læse om det - især historier om gode måltider, skrevet af de lykkelige og forstandige få, som både kunne forstå og formidle oplevelser, så siderne dufter, og både tid og kultur bliver levende...
  • 22. april 2000

    Så' det påske, mit lam

    Til biddet Ahhh, påskefrokost, spring op på mit skød som en nyudfoldet damaskserviet og lad mig kærtegne alle dine små højdepunkter. Lad mig plukke af din righoldighed og dvæle ved dine pauser...
  • 15. april 2000

    Red barnet

    Andre folks gryder Børn elsker at lave mad. Og er der noget hyggeligere end at gå i køkkenet med de kære små? Og det er da også så udviklende for dem, ikke? Ifølge vores omfattende, men ikke nødvendigvis statistisk dækkende erfaringer, er de i særdeleshed glade for at skære ting ud, at forme ting i dej, at røre ting sammen, som ikke er for tyktflydende - og at slikke skålen...
  • 8. april 2000

    Ode til Ole

    Til biddet Ole har en pølsevogn i Nordhavnen, hvor der også ligger et kontor, som vi nogle gange bruger, når vi skriver. Så bliver vi sultne og går over til Ole, og taler bl...

Sider

  1. Anmeldelse
    28. august 2009

    Isnende intriger på magtens tinde

    Rumle Hammerich har begået sin bedste film – og den første overbevisende danske erhvervs-thriller, ’Headhunter’
    Rumle Hammerich har begået sin bedste film – og den første overbevisende danske erhvervs-thriller, ’Headhunter’
  2. Anmeldelse
    15. april 2005

    Lige i æblet

    Det er guddommeligt morsomt, når Anders Thomas Jensen parodierer behandlersamfundet og jonglerer med godt og ondt i sin hidtil bedste film, ’Adams æbler’
  3. Anmeldelse
    6. september 2002

    Alt går fra hinanden, Babe

    Livet gør ondt i Susanne Biers intense dogmedrama ’Elsker dig for evigt’, som handler om kærlighedens foranderlighed og rummer hudløse scener, man sent vil glemme
  4. 21. oktober 2000

    Oh, den oksesteg!

    Til biddet Den rødhårede kok slog sig hårdt på sin velmarmorerede bagfjerding og udbrød: »Gammeldags oksesteg! Vi skal sgu da have gammelsdags oksesteg! Med glaserede perleløg og gulerødder, aspargeskartofler, ribsgelé, græskar, syltede grønne tomater, drueagurker og rysteribs!« Manden ved tastaturet var overvældet...
  5. 16. februar 2001

    Vive la cassoulet!

    Den store klassiske gryderet varmer mangt et fransk hjerte i den kolde tid
  6. Klumme
    21. august 2010

    Nu er det sæson for vagtler

    Beregn et par fugle pr. snude og vælg så en af de mange tilberedningsformer
  7. Anmeldelse
    21. marts 2003

    Hvor er hans ben, Svend?

    Der er gang i kødhakkeren i Anders Thomas Jensens morbide delikatesse, ’De grønne slagtere’, som med høj humor karikerer menneskets forfængelighed
  8. 15. februar 2008

    Mad med syre - nyre!

    Det kan godt være, vi tror, vi har taget den franske madkunst til os med alt, hvad den har at byde på. Men næh nej, nyren er stadig genstand for ufortjent ringeagt - ufortjent, fordi den bare smager godt
    Det kan godt være, vi tror, vi har taget den franske madkunst til os med alt, hvad den har at byde på. Men næh nej, nyren er stadig genstand for ufortjent ringeagt - ufortjent, fordi den bare smager godt