Claus Holm

Seneste artikler af
Claus Holm
  • Fri mig for forældet snak om fritidsrøveri

    Stop kritikken af, at lange skoledage stjæler børns fritid. Forstå i stedet skolen som et sted med fri tid til eleverne. Ideen om fri tid i skolen er den vigtigste liberalistiske og opdragelsesmæssige idé i dag
  • Hvordan spilder vi børns tid på en nyttig måde?

    Forstå at spilde tid for at vinde tid! Dette gode gamle råd kommer fra filosoffen Jean-Jacques Rousseau, og regeringen kan med fordel følge det, når den reviderer den pædagogiske læreplan for de nul- til seksårige børn
  • Kritikken af konkurrence-staten bliver lidt for letkøbt

    Arbejdssituationen for de offentligt ansatte er intimiderende, ja, nærmest psykisk voldelig, lyder det fra sociolog Rasmus Willig. Og koret af konkurrencestatskritikere jubler. Problemet er bare, at han bygger sin påstand på fornemmelser i stedet for seriøs forskning
  • Udsatte børn skal presses til et bedre liv

    I disse år overhales den traditionelle danske velfærdsstats socialpædagogik af en livsduelighedspædagogik, der stiller krav og udfordrer, frem for bare at være beskyttende. For mange ligner det sikkert konkurrencestatens rå pædagogik, men for socialt udsatte børn er det en kæmpegevinst
  • Voksnes opdragelsessvigt er et svigt af verden

    Efterkrigstidens voksne har ikke taget ansvar for deres opdragelsesopgave. Derfor må kommende generationer af børn og unge opdrage sig selv – og de voksne
  • De dygtigste forskeres frihed udnyttes dårligst

    Professorer er ikke længere faglige fyrtårne, der egenhændigt vil definere deres arbejde. Snarere forventer de, at universiteterne bliver bedre til at formulere tydelige og klare forventninger til, hvordan de udfylder rollen som professor
  • Brug din frihed til det relevante

    Vi har brug for at den enkelte studerende frigør sig fra forestillingen om uddannelse, som sit eget personlige projekt. I stedet synes jeg, at den studerende bør se fordelen i, at gøre en indsats sammen med andre, for andre
  • Morten Østergaard er en ny Napoleon

    Ifølge uddannelsesministeren er masseuniversitetet ikke et valg mellem Humboldt eller humbug, men er det et valg mellem Humboldt og Napoleon?
  • Tiden kræver nye karakteregenskaber

    I Danmark har vi tradition for, at unges studievalg er styret af faglig interesse og lyst. Men en ny global konkurrencetilstand kræver, at lysten også omfatter vilje til at udføre kedsommelige pligter som moderne og fleksible medarbejdere

Sider

Mest læste
  1. Sundhedsstyrelsens rapport 'Mental sundhed blandt voksne danskere' bygger på WHOs idé om mennesket som fuldstændig sundt og lykkeligt. En idé, der sygeliggør melankolikere
  2. Arbejdssituationen for de offentligt ansatte er intimiderende, ja, nærmest psykisk voldelig, lyder det fra sociolog Rasmus Willig. Og koret af konkurrencestatskritikere jubler. Problemet er bare, at han bygger sin påstand på fornemmelser i stedet for seriøs forskning
  3. Bliver ensomhed kun set som et problem, der skal afhjælpes, sættes vores 'ensomhedsevne' og samvittighedsfølelse over styr
  4. Nordisk velfærdskapitalisme er bedst rustet at klare den økonomiske krise. Storbritannien står derimod — sammen med liberalismen — på afgrundens rand. Så de danske politikere kan trygt satse på lighed, det klarer krisen bedst
  5. I disse år overhales den traditionelle danske velfærdsstats socialpædagogik af en livsduelighedspædagogik, der stiller krav og udfordrer, frem for bare at være beskyttende. For mange ligner det sikkert konkurrencestatens rå pædagogik, men for socialt udsatte børn er det en kæmpegevinst
  6. Efterkrigstidens voksne har ikke taget ansvar for deres opdragelsesopgave. Derfor må kommende generationer af børn og unge opdrage sig selv – og de voksne
  7. Professorer er ikke længere faglige fyrtårne, der egenhændigt vil definere deres arbejde. Snarere forventer de, at universiteterne bliver bedre til at formulere tydelige og klare forventninger til, hvordan de udfylder rollen som professor
  8. Kernen i Eric Wilsons forsvar for melankolien er en protest mod lykke som lalleglad lidelsesfrihed. Han fremhæver i stedet den romantiske ironiker, der tåler en vis portion lidelse, forfald og død - og kan beundre og erfare livets skønhed så meget desto mere intenst