Claus Holm

Seneste artikler af
Claus Holm
  • Tiden kræver nye karakteregenskaber

    I Danmark har vi tradition for, at unges studievalg er styret af faglig interesse og lyst. Men en ny global konkurrencetilstand kræver, at lysten også omfatter vilje til at udføre kedsommelige pligter som moderne og fleksible medarbejdere
  • Uddannelsessystemet er arbejdsmarkedets nye reservehær

    Vil regeringen opnå et konkurrencedygtigt arbejdsfællesskab, skal danskere aftjene en værnepligt i uddannelsessystemet, der trimmer arbejdsmarkedets reservehær via livslang læring
  • Den dårlige, den dygtige og den dyre forskel

    Ideen om, at de dårligst uddannede skal have mindre i løn for at styrke konkurrenceevnen, er tvivlsom. Danmarks fordel er netop, at lønforskellene mellem lavt- og højtuddannede er relativt små
  • Væk mig når viden skaber vækst

    Forskningspolitikken skal skabe vækst og beskæftigelse. Men den nuværende finansiering og organisering af forskningen skaber først og fremmest massive mængder af ubrugt forskning. Det ændrer sidste uges forlig om forskningsreserven på 770 mio. kroner ikke på
  • Når intellektuelle og eksperter bidrager med viden

    Et demokratisk samfund kræver, at forskere opfører sig som bedre vidende intellektuelle. Problemet er, at for få opfører sig som intellektuelle
  • Frafald er en frihed

    Politikere ønsker studerende, der ikke fortryder deres uddannelsesvalg. Men ønsket preller af. Hvorfor? Fordi den største frihed for studerende er friheden til at fortryde
  • Skoler i hele landet, forny jer!

    Minister for børn og undervisning Christine Antorini vil revolutionere den danske folkeskole, men har hun metoderne til at få skolerne til at forbedre sig fundamentalt?
  • Kan vi få lov at lære hele livet?

    Hvis vi vil have livslang læring, betyder det et brud med forestillingen om 30 års uddannelse, 30 år på arbejdsmarkedet og 30 år på pension
  • Liberalismen dør, ligheden leverer profit

    Nordisk velfærdskapitalisme er bedst rustet at klare den økonomiske krise. Storbritannien står derimod — sammen med liberalismen — på afgrundens rand. Så de danske politikere kan trygt satse på lighed, det klarer krisen bedst

Sider

Mest læste
  1. Diskussionen om unges mistrivsel tager afsæt i et urealistisk ideal om et lykkeligt, smertefrit velbefindende. Men læringsprocesser er smertefulde, og de unge vil trives bedre, hvis vi siger klart, at uddannelse koster en vis følelse af inkompetence og ubehag, skriver leder af DPU, Claus Holm, i dette debatindlæg
  2. Problemet med banderne er, at disse grupperinger er afsondret i forhold til samfundets almene love og retsprincipper, som de ikke føler skyld i forhold til
  3. Er danskerne ved at ende som glade grise, meget krævende, ubehagelige at omgås og stadigt mere overfladiske og lallende i jagten på lykken?
  4. Den klassiske mønsterbryder møder stolthed, når han fortæller om sit heroiske brud med sit opvækstmiljø. Den moderne mønsterbryder er derimod et ensomt menneske, der er os ligegyldig og halvpinlig at høre på
  5. Arbejdssituationen for de offentligt ansatte er intimiderende, ja, nærmest psykisk voldelig, lyder det fra sociolog Rasmus Willig. Og koret af konkurrencestatskritikere jubler. Problemet er bare, at han bygger sin påstand på fornemmelser i stedet for seriøs forskning
  6. Sundhedsstyrelsens rapport 'Mental sundhed blandt voksne danskere' bygger på WHOs idé om mennesket som fuldstændig sundt og lykkeligt. En idé, der sygeliggør melankolikere
  7. Den sydafrikanske verdensmester på 800 meter for kvinder, Caster Semenya, er hermafrodit. Denne biologiske identitet blev forleden accepteret - eller gjorde den? Kampen mod den kønslige selvbestemmelse raser fortsat, men myndighederne er oppe mod nye modstandere
  8. Efterkrigstidens voksne har ikke taget ansvar for deres opdragelsesopgave. Derfor må kommende generationer af børn og unge opdrage sig selv – og de voksne