Claus Holm

Seneste artikler af
Claus Holm
  • Store universiteter uden begrundelse

    Universitetsfusionerne i 2007 byggede ikke på gode grunde. Men konsekvensen er klar: Jo større universiteter — desto bedre universiteter! Hvorfor? Fordi!
  • Væmmelse ved viden

    Alle politikere kræver, at viden bliver en vækstmotor. Det kræver mod. Mod til et opgør med forskningsfrihed. Mod til et opgør med erhvervslivets frihed. Har danske politikere begge dele?
  • Den opinionsstyrende rektor

    Er en rektor egenrådig, fyrer man ham. Men en usynlig rektor, som agerer forskerkollega duer heller ikke. Den rette rektor er en helt tredje figur: den opinionsstyrende rektor
  • Tværdisciplinære uddannelser ønskes

    Forældre ønsker, at deres barn træffer sit eget studievalg. Tilbage står et skuffet arbejdsmarked og efterspørger flere ingeniører og færre humaniorastuderende. Hvordan får man studie-valg til at hænge sammen med et velfungerende arbejdsmarked?
  • Humaniora må komme med nye svar

    Naturvidenskaben fortæller os, at mennesket ikke er en unik skabning, men blot et genetisk blandingsprodukt. Men når naturvidenskaben redefinerer mennesket, må den historie-fortællende videnskab om mennesket, humaniora, så også ændre sig?
  • Investér i intetfang

    Forskere skal producere viden og ideer. Men viden- og idéproduktionen har brug for tid til at hvile trætte tanker
  • Den intellektuelles rolle er under forandring

    Kapitalens kritikere var de kritiske intellektuelle. Det nye ideal er, at intellektuelle træder i erhvervslivets tjeneste som kritisk-konstruktive videnspredere
  • Universiteterne skal træne deres markedsevner

    Universiteter bliver en af den nye konkurrence-stats mest magtfulde vidensinstitutioner. Men magter de danske universiteter markedets frihed?
  • Den nødvendige luksusvirksomhed

    Danske universiteter er i princippet samfundsøkonomisk ansvarlige, men spørgsmålet er, om der reelt sker en ansvarlig brug af universiteterne. Udover diskussionen om forvaltningen af forsk-ningsfrihed, presser en diskussion om de studerendes brug af læringsfrihed sig på

Sider

Mest læste
  1. Diskussionen om unges mistrivsel tager afsæt i et urealistisk ideal om et lykkeligt, smertefrit velbefindende. Men læringsprocesser er smertefulde, og de unge vil trives bedre, hvis vi siger klart, at uddannelse koster en vis følelse af inkompetence og ubehag, skriver leder af DPU, Claus Holm, i dette debatindlæg
  2. Er danskerne ved at ende som glade grise, meget krævende, ubehagelige at omgås og stadigt mere overfladiske og lallende i jagten på lykken?
  3. Sundhedsstyrelsens rapport 'Mental sundhed blandt voksne danskere' bygger på WHOs idé om mennesket som fuldstændig sundt og lykkeligt. En idé, der sygeliggør melankolikere
  4. Arbejdssituationen for de offentligt ansatte er intimiderende, ja, nærmest psykisk voldelig, lyder det fra sociolog Rasmus Willig. Og koret af konkurrencestatskritikere jubler. Problemet er bare, at han bygger sin påstand på fornemmelser i stedet for seriøs forskning
  5. Den klassiske mønsterbryder møder stolthed, når han fortæller om sit heroiske brud med sit opvækstmiljø. Den moderne mønsterbryder er derimod et ensomt menneske, der er os ligegyldig og halvpinlig at høre på
  6. Den sydafrikanske verdensmester på 800 meter for kvinder, Caster Semenya, er hermafrodit. Denne biologiske identitet blev forleden accepteret - eller gjorde den? Kampen mod den kønslige selvbestemmelse raser fortsat, men myndighederne er oppe mod nye modstandere
  7. Bliver ensomhed kun set som et problem, der skal afhjælpes, sættes vores 'ensomhedsevne' og samvittighedsfølelse over styr
  8. I disse år overhales den traditionelle danske velfærdsstats socialpædagogik af en livsduelighedspædagogik, der stiller krav og udfordrer, frem for bare at være beskyttende. For mange ligner det sikkert konkurrencestatens rå pædagogik, men for socialt udsatte børn er det en kæmpegevinst