Læsetid: 3 min.

Tusindvis af politifolk kan få adgang til overvågning af biler

Mindst 5.000 personer skal kunne få adgang til et kommende system, der skal overvåge borgere ved at registrere nummerplader. Det skriver Rigspolitiet i et dokument, som Information har fået aktindsigt i. Risikoen for misbrug og læk af data øges, hvis så mange får adgang, siger ekspert
Den siddende regering fylder altid meget i medierne, men det er sjældent godt. Ny dansk forskning viser, at omtalen tit er negativ og skader regeringens plads i meningsmålingerne. Valgkampe kan pudsigt nok være et lille pusterum

Den siddende regering fylder altid meget i medierne, men det er sjældent godt. Ny dansk forskning viser, at omtalen tit er negativ og skader regeringens plads i meningsmålingerne. Valgkampe kan pudsigt nok være et lille pusterum

Jakob Dall

28. april 2015

Når Rigspolitiet indfører et nyt system, der skal overvåge bilister ved at scanne og registrere nummerplader, skal det være muligt for 100 samtidige brugere at få adgang til den del af systemet, som samler og kan analysere oplysningerne om de registrerede bilister.

Samtidig skal det være muligt for i alt 5.000 brugere at tilgå samme del af systemet. Det viser en aktindsigt i de krav, som Rigspolitiet har stillet til en kommende leverandør af systemet. Peter Blume, der er professor i persondataret på Københavns Universitet, betegner de 5.000 potentielle brugere som »mange«.

»Helt basalt er det sådan, at jo flere, der har adgang til et system, jo større er risikoen for læk og misbrug. Den største sikkerhedsrisiko er ikke systemet i sig selv, men brugerne – den menneskelige faktor. Det er i virkeligheden den gamle historie om, at jo flere, der kender en hemmelighed, jo mindre en hemmelighed er det,« siger han og understreger, at det er op til den myndighed, der bliver såkaldt dataansvarlig for systemet, at skønne, hvor mange der skal have adgang til systemet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

Blind tillid til politiet?

Ønsker vi virkelig at give politiet adgang til mere overvågning og dermed om oplysninger om den enkelte borger?

Jeg har egen krop mærket, hvordan politiets muligheder kan misbruges. Bl.a. Kombinationen med en ringe datasikkerhed i Danmark indebærer, at jeg må fraråde yderligere indsamling af data.

Læs om min egen oplevelse på http://www.information.dk/152270

Felix Austin, Peter Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

hvorfor ikke gå hele vejen og giv os alle en chip. Hvis man er lidt smart, kan man sikkert få nogen, der ikke bare viser hvor vi er, men også kan fjernstyre os. Vorherre bevares, og INGEN af al den ekstra-overvågning har bevisligt stoppet eller opklaret ET eneste terrortilfælde.

Jens Jørn Pedersen

I stedet for at bruge penge på al det isenkram, så indoperer en chip med GPS og alle data.
Når man så har en læser ved grænsen, så kan man se om man er på kontanthjælp, og om man har lov til at tage ud af landet. Hvis man ikke har lov, så kan vi nå at stoppe vedkommende inden Hamborg, Stokholm etc. etc.

Jeg er dybt rystet over mangel på respekt for mennesket. Det er totalt at opgive en personlige integritet.

Politiet er jo også mennesker, der er ustabile som alle andre. Nogen falder i narkobrønden, nogen bliver korrupte, nogen ...

En spydspids indenfor alt dette er Morten Østergaard, der virkelig er uden historie og systemmand.

'Det skal bruges til at fange blandt andet tilrejsende kriminelle og folk, der ikke har fået synet deres bil.'
Hvis folk ikke har fået synes deres bil ved politiet det allerede: Hvorfor aflægger man ikke bare besøg på adressen???

Anne-Marie Krogsbøll

Jeg har ikke en dyt forstand på teknikken bag dette, hvilket får mig til at stille de muligvis dumme spørgsmål: Kan man være sikker på, at systemet ikke også kan benytte ansigtsgenkendelse?

Anne-Marie Krogsbøll

Jens Jørn Pedersen:
Jeg har fået dette svar af en, der lyder kyndig, på Version2:

"Ikke selve nummerpladescanningen, men der vil muligvis også blive gemt et billede af bilen, som afhængig af vinklen kan vise føreren eller bilens passagerer. Det billede vil potentielt kunne udsættes for automatisk ansigtsgenkendelse, teknisk set. Jeg tvivler dog på at de kommende regler om ANPG (bekendtgørelse eller lov) vil tillade dette (denne behandling af persondata vil næppe overholde proportionalitetskravene, hvis det gøre systematisk for alle fotograferede biler)."

Jeg er så ikke selv overbevist om, at der ikke vil være nogen, der får gode ideer på et tidspunkt - der kan jo opstå presserende situationer, der kan bane vejen for en mere omfattende registrering, f.eks. af ansigter også.

Jeg er lidt i tvivl om, om løsningen rent teknisk kun vil fotografere nummerplader, eller om den fotograferer bybilledet mere bredt? Hvis den er indrettet på udelukkende at fokusere på nummerplader, og det ikke er så enkelt at ændre, så er problemet med ansigter måske ikke så stort.

theis ottosson

Anne-Marie Krogsbøll.
Der er formentlig tale om "brede" totalbilleder f.eks fra motorvejsbroer som på artiklens billede. Zoom >> nummerplade, zoom >> ansigt, klik >> ansigtsgenkendelse, klik >> synk med diverse "big data".
Plus kameraer på patruljerende politibiler. Kameraer på betjente har været på tale men er vist dømt "over stregen" - indtil videre.
Politiets nye "bilistovervågning" er i øvrigt kun en lille brik i det samlede overvågningsperspektiv. Privatliv var noget vi havde nede i forrige århundrede.

Anne-Marie Krogsbøll, Jens Jørn Pedersen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Theis Ottossson:

Tak for uddybningen. Det lyder nogenlunde som jeg frygtede.

Det er rystende, at man i ramme alvor kan begrunde en sådan registrering med f. eks. at ville have fat i folk, der ikke har fået synet deres bil!

Uanset at jeg afgjort går ind for, at man skal få synet sin bil af hensyn til øvrige trafikanter, så må der være en grænse. Men noget tyder på, at vi er på vej mod en situation, hvor der ikke længere er nogen bagatelgrænse for, hvad der kan begrunde omfattende overvågning. De tider er åbenbart forbi, hvor begrundelsen for at bryde med ellers grundlægende borgerettigheder var at forebygge terror.

Lad os håbe, at man fra de kontrollerende myndigheder ikke giver tilladelse til det fulde scenarie her.

Kurt Loftkjær

Overvågningens stormflod

Politikernes ønske om at overvåge enkeltindividet har karakter af en stormflod, som drukner al velbegrundet modstand. Enkeltindividet kan i uendelighed fremkomme med afgørende argumenter udnævnt, at der lyttes.

Den 11. september 2001 synes at være vendepunktet for politikernes forhold til beskyttelse af borgernes privatliv. Tilsyneladende overvældet af præsident George Bush Jr's "enten er i for USA eller også er imod" har fokus flyttet sig fra privatlivets fred til fred for USA's trusler.

Den evindelige udvidelse af statens overvågning har efterhånden nulstillet alle væsentlige argumenter imod og transformerer dem til trivialiteter grænsende til kværulanteri.

Men argumenterne er stadig gyldige!

Kurt Loftkjær

Med rettelse:
Overvågningens stormflod

Politikernes ønske om at overvåge enkeltindividet har karakter af en stormflod, som drukner al velbegrundet modstand. Enkeltindividet kan i uendelighed fremkomme med afgørende argumenter uden, at der lyttes.

Den 11. september 2001 synes at være vendepunktet for politikernes forhold til beskyttelse af borgernes privatliv. Tilsyneladende overvældet af præsident George Bush Jr's "enten er i for USA eller også er imod" har fokus flyttet sig fra privatlivets fred til fred for USA's trusler.

Den evindelige udvidelse af statens overvågning har efterhånden nulstillet alle væsentlige argumenter imod og transformerer dem til trivialiteter grænsende til kværulanteri.

Men argumenterne er stadig gyldige!