Jeppe Morgenthaler skriver den 14. august, at han under sin indlæggelse på Hvidovre Hospital oplevede et presset rengøringspersonale. Han fortæller om urin på gulvet i firesengsstuen og om et baderum, som var så ulækkert, at han måtte lege ’jorden er giftig’ med håndklæder. Det er naturligvis ikke i orden. Heldigvis oplevede Jeppe Morgenthaler at blive behandlet af et professionelt og omsorgsfuldt personale, men det kommer desværre til at stå lidt i skyggen af den mangelfulde rengøring.
Der kan ikke herske tvivl om, at der selvfølgelig ikke skal ligge tis på gulvet – derfor har vores hospitaler også et akutteam, som kan sørge for ekstra rengøring i den slags situationer. Jeg ved, at man på Hvidovre Hospital er meget kede af denne situation. I dag er det sådan, at der står et lille kort på sengebordet med et telefonnummer, hvor man kan ringe efter ekstra rengøring. Hospitalet vil fremover gøre denne service tydeligere.
Jeppe Morgenthalers indlæg rummer også en beskrivelse af nedslidte og skimmelbefængte badeværelser, og dér sætter han fingeren på et ømt punkt. For der er et stort behov for renoveringer af vores hospitaler – vi kender det også fra eksempelvis Herlev Hospital, hvor nedslidte og utidssvarende rammer er med til at besværliggøre og fordyre rengøringen.
Derfor er det ikke nok, at staten kun afsætter penge til de til nye supersygehuse. Der skal også være råd til renoveringer af de eksisterende bygninger. De nye hospitalsbyggerier kommer nemlig kun til at stå for omkring 20 procent af hospitalernes samlede arealer – de resterende 80 procent er alle byggede i 1960’erne og i 1970’erne. De skriger på renovering – og gerne mere end de løbende lappeløsninger for at undgå, at det drypper på sengestuerne, når DMI lover regn.
Nybyggerier og et stigende behov for renoveringer må dog aldrig blive en undskyldning for at lade tis ligge på gulvet. Det er på ingen måde i orden. Men faktum er, at en renovering af de eksisterende bygninger er et must, hvis vi skal levere den service, vi gerne vil tilbyde på Region Hovedstadens hospitaler.
Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden
Tak til Sophie Hæstorp Andersen for give sig tid til at besvare debatten. Men jeg synes, at det er som om, at det store, generelt snavsede billede af hospitalerne, ser ud til at undslippe hendes opmærskomhed. At der ikke er tale om en enkelt akut situation, men en mere omfattende mangel på bare et minimum af rengøring og ordentlig pleje, som beskrives i artiklen og i debatkommentarerne.
Se f.eks. kommentar i går d. 21/8 kl. 20.17 af Jette Laustsen, som lyder til at have fingrene på pulsen "indefra" systemet. http://www.information.dk/comment/1048273#comment-1048273
Et lille skilt på sengebordet på Hvidovre Hospital har intet at gøre med at løse de grundlæggende problemer, som beskrives så fint i Jette Laustsens kommentar. Der skal en omfattende holdningsændring til, både hos ledere og de ansvarlige politikere.
Og kan Sophie Hæstorp Andersen forklare, hvorledes disse tilstande kan trives, samtidig med at man har brugt mange, mange, mange millioner på at kvalitetssikre og akkreditere? Er det muligt at få oplyst, hvad kvalitetssikring og akkreditering har kostet i sundhedsvæsnet de sidste 10 år, og hvor mange millioner der er afsat til dette fremover?
Renovering OG rengøring...
Og - det er allerede mange år for sent, så der er noget at indhente.
jeg tror grundlæggende folk skal til at vånge op I forhold til de sidste 10års systematiske udhuling af statens indtægter eller Fogh's stræben efter minimal staten. Det er klart at når recepten hele tiden er mere "hver mand sin lykkesmed" eller "alle mod alle" dvs. mindre og mindre skatte grundlag for staten så er der ikke penge til at drive et stabilt og solidarisk velværdssamfund. Folk skal holde op med at tro på de liberale der i årevis har bildt os ind at flere og flere skatte lettelser , mere privatisering og generel indskrænkning af stat og fælleskasse ikke føre til afmontering af den solidariske og socialt sammenhægende samfundstænkning. Selvfølgelig gør den det, vågn op! De liberale har de sidste 10år fået alle vores samfundsdyder til at lyde som baneord. Lighed er yt, solidaritet er yt, offenligt er yt, social sammenhængskraft er yt, fagforeningsindflydelse er yt, at betale skat er yt, svage eksistenser er yt og man kan blive ved.. vi er på vej til at sejle i egen sø, kæmpe mod alle for at vinde og taber.
Tak, Sophie Hæstorp Andersen, for at tage kritikken seriøst og melde rent ud. Og til Morten Sabroe for at bakke min kronik op både på DR1 og TV2 Lorry. For at understrege at der ikke var tale om en enlig svale, bringer jeg her et uddrag af kommentarerne på mit Facebookopslag, da jeg delte min kronik:
1 Det er altid så sjovt at læse noget, som man har glemt man selv engang var oprørt over. Når man først bliver 'rigtig' syg, så bliver alting bare værre og værre, på så frygteligt mange niveauer. Shit mand, og så skal man aldrig indlægges i weekender og sommerferie, hallo! Godt du kom igennem det.
2 Det er godt, der bliver skrevet om det! Jeg fødte på Riget og havde ligeså en ubehagelig oplevelse, som jeg måske også burde skrive om. Hovedpointen er også her dygtigt personale i akut tidsmangel. Rigtig ærgerligt i et rigt land som Danmark!
3 Min far pådrog sig en infektion, da han blev opereret for et par år siden. Den tog 3/4 år at komme af med. No wonder, at det sker med den hygiejne-standard.
4 Da jeg for godt 8 år siden fødte på Hvidovre, kom jeg ikke bare hjem med en dejlig baby, men også lige en omgang lus. Ad!
5 Da vi i 2009 fik tvillingerne og måtte indlægges på Neonatal afd. På Hvidovre fik vi sammen med en anden familie en skøn MRSA-bakterie som tog næsten 2 år at få udryddet. Og det på en afdeling hvor der er særlig fokus på hygiejne i forhold til de for tidligt fødte børn!
6 Kan godt genkende billedet. Tænk hvad der kunne spares af genindlæggelser og sygedage med bedre rengøring. Dejligt at du er ok igen.
7 Min far er kommet hjem med sejlivede infektioner efter de sidste 3 operationer, og min farbror mistede livet som følge af en hospitalsinfektion, fejl og flytninger mellem sygehuse mens han var alt for syg til at blive overflyttet.
Tilbage står spørgsmålet; Hvad nu, Sophie Hæstorp Andersen? Hvad skal der ske herfra? Hvem og hvad sætter du igang - og sender du også dit ønske, om flere midler til renovering af Region Hovedstadens sygehuse og hospitaler, til regeringen?
De har så rygende travlt. Nåh har de det. Enhver omtale af hospitaler starter med denne besværgelse, måske af angst for at blive dårligt behandlet. Ingen brok fra min side for man kan jo aldrig vide.. Hospitaler kan meget mere i dag end de kunne for ganske få år siden og man er rasende dygtige til det med hjerter, knæ og hofter. Vi er mange der taknemmelige over dygtig og professionel behandling, men der er altså ofte og for ofte stadig en række meget uheldige følge-virkninger af opholdet. Og rengøring og hygiejne ER et kæmpeproblem. Når hver tredje hospitals-medarbejder ikke vasker hænder efter toiletbesøg, så har det intet med travlhed at gøre, men er et udtryk for en utilgivelig slatten holdning. Når sygeplejersker, læger og andre der IKKE gør rent kan se at stuerne, gangene og toiletterne er meget snavsede, men ikke gør noget ved så er det fordi der er en syg kultur på hospitalet. Jeg fik fjernet en lille hudkræftplet og fik flyttet hud fra halsen til kinden. Under denne operation var der sygeplejerskestuderende til stede og jeg skal love for at der blev afsprittet og renset og rengjort. En god ven havde ved stort set set samme operation det uheld at få stafylokok-bakterier, den evige skræk man lever med hvis man er indlagt. Det må være hele personalet der er ansvarlig for hygiejnen på en afdeling og der er ved grød tid, hvis man vil. Hele det hierarkiske system og den stupide arbejdsdeling der gør at en sygeplejerske ikke kunne finde på at rense et toilet, viser at der ER en syg kultur på hospitaler. Der findes simpelthen for mange der er for sløve, ligeglade og fulde af ævl om at man har såååå travlt, selv om patienterne aldrig ser dem. Jeg har ikke forstand på at drive et hospital, men det er der desværre temmelig mange i hospitalsvæsnet der heller ikke har. Patient betyder tålmodig. Hospitaler har de mest tålmodige klienter, men de bliver desværre glemt i en dårlig ledet virksomhed.
Der er en god kronik i Politiken i dag af Niels Barfod, der fortæller som sine mindre sjove oplevelser som indlagt, og som peger på, at det ikke kun er rengøringen, det er galt med - det er også den grundlæggende pleje. Det er så tragisk, at det ikke ville være til at holde ud, hvis ikke Niels Barfod heldigvis, ud over tydelig forargelse, har en humoristisk tilgang til sagen.
Jeg, og Niels Barfod så vidt jeg kan vurdere, er enige i ovenstående. At det også er et spørgsmål om ansvarsbevidsthed hos personalet. Men samtidig mener jeg, at miseren starter oppefra - fra ledelseslaget og politikerne. For det er derfra, at der sendes det signal, at patienterne ikke mere er det vigtigste. Det vigtigste er New Public management, offentligt-privat samarbejde, og privatiseringer- koste hvad det koste vil, også for patienterne.
Jeg savner en undskyldning fra de politikere og de ledere, der gennem de sidste mange år er blevet ved med at bilde befolkningen ind, at man kunne indføre dise tre vederstyggeligheder, uden at det ville gå ud over arbejdsglæde, ansvarlighed og patientbehandling.
Jeg kan desværre ikke linke.
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2806543/jeg-mindes-ikke-nogensinde...
:)
Tak Anne :-)
Som illustration af den forfærdelige udvikling i sundhedsvæsnet gennem de seneste år - i effektiviseringens navn - kan man muntre sig med en glimrende "sygehistorie" fra RH om konsekvenserne af nogle lægers deltagelse i LEAN:
http://ugeskriftet.dk/debat/kejsere-i-underbukser
Hvornår ser politikerne disse konsekvenser i øjnene? Hvornår indser man, at effektiviseringer nogle gange kan være hamrende ineffektive?