Mette Frederiksen har som formand for Socialdemokraterne strammet partiets linje i udlændingepolitikken.
Men trods holdningen om, at flygtningekrisen er en trussel mod selve den danske velfærdsmodel, retter hun i Berlingske et hårdt angreb mod regeringen for en snæversynet politik på udlændingeområdet og nedskæringer i udviklingsbistanden.
Regeringspartiet, Venstre, står ifølge S-formanden for en ensidig udlændingepolitik, der kun fokuserer på at stramme uden at komme med løsninger på eksempelvis integration.
Mette Frederiksen siger også, at hun har udlændingeminister Inger Støjberg (V) "mistænkt for at være mere optaget af at lyde hård i retorikken end af faktisk at løse de egentlige problemer", ligesom hun mener at kunne "konstatere, at Støjberg ikke altid giver det reelle billede af de beslutninger, hun selv træffer".
Svær situation
Alligevel har Socialdemokraterne forpligtet sig til at stemme for en stribe lovforslag fra Venstre-regeringen, der blandt meget andet vil betyde, at flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus skal vente mere end tre år på at blive genforenet med deres familie.
- Jeg mener, at vi er i en situation, hvor der kommer så mange mennesker hertil, at vi bliver nødt til at kunne kontrollere antallet. Og her er familiesammenføringsreglerne et af de redskaber, der er, siger Mette Frederiksen til Berlingske.
Hun kalder det en svær situation, men peger på, at antallet af udlændinge i Danmark har "betydning for, om vi kan opretholde det unikke velfærdssamfund, som vi har bygget op gennem generationer."
Mette Frederiksens kritik preller dog af på integrationsminister Inger Støjberg.
- Det er simpelthen svært at tage seriøst. Da Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister, tordnede antallet af udlændinge på kontanthjælp i vejret. Den integrationsopgave, vi står med nu, er arvet fra hendes fejlslagne politik, siger hun til Berlingske.
Opdateret 13. december 2015 kl. 07:34
Socialdemokratiet = DF light.
Store tønder buldrer mest, og her er en kæmpe, men som de siger i det østlige midt-Italien; "nelle botti piccine ci sta il vino buono", - det er i de små tønder, du finder den godeste vin.
Sagen er jo, at de gamle og trofaste kærnevælgere i det tidligere så altfavnende Socialdemokrati har kigget alt for længe efter ægte og hjertevarm socialdemokratiske solidaritet, og forlader nu partiet i større antal, og det kan Mette ikke forhindre med sine platte kritik af den politik, hun selv fører an med - altså DF light.
"Hun kalder det en svær situation, men peger på, at antallet af udlændinge i Danmark har "betydning for, om vi kan opretholde det unikke velfærdssamfund, som vi har bygget op gennem generationer.""
Ved at fremmale et billede af, at indvandring ligefrem truer velfærdssamfundets fremtid, hælder Mette Frederiksen i den grad vand på DF´s mølle. Jeg kan ikke lade være at få den tanke, at problemet måske i virkeligheden er, at hun faktisk tror på DF´s propaganda? Hvis det er tilfældet, så er det da klart, at Socialdemokraterne har svært ved at udforme og markedsføre en sammenhængende selvstændig politik på området.
" Mette var det ikke dig , som startede denne fest " ?
Naturligvis vil immigrationen fra dysfunktionelle lande skabe problemer. Når så mange kommer på så kort tid og forventer forsørgelse i mange år går, det galt. At tro analfabeter kan bestride et arbejde her, er en illusion. Arbejdet er jo givet til underbetalte østeuropæere. Helt i tråd med den overordnede politik, der er styret af E.U.
Kim, dit "naturligvis" er en (for) let omgang. Du taler kun om immigration. Men aktuelt er problemet en flygtningekrise. Det er den, der gør forskellen. Og dér er det for letbenet at tale om dysfunktionelle lande - det drejer sig om lande, hvor der er borgerkrig. Folk flygter ikke fra hjemlandet, fordi det ikke er så prægtigt som vores, men fordi de er truet på livet. Det ved vi, for vi deltager selv militært. Forventer de forsøgelse i mange år? Først og fremmest håber de på beskyttelse, på en fremtid, på et liv. Er de analfabeter? Nogle, sikkert nok. Men hvis du nu skulle høre til dem, der råber op om, at det da kun er de rige og stærke, der når hertil, så burde du ane et paradoks, hvis du er en smule snu.
Det velfærdssamfund har hun jo aktivt været med til at afvikle - ikke på grund af nogle få tusinde flygtninge, som ret beset ville kunne være det mest oplagte middel til at øge aktiviteter i samfundet.
Tværtimod er det velfærdens afvikling, der nu giver os problemet med f.eks. manglende indkvarteringsmuligheder.
Hvad mener hun dog med denne (del)sætning: '...opretholde det unikke velfærdssamfund, som vi har bygget op gennem generationer."
Det er i høj grad afviklet, baseret på politiske intention om dette. Hun var selv i 1. række om at medvirke på afviklingen. Og det havde og har intet med flygtningene at gøre. Det er bare en nem måde, at udspille marginaliserede grupper over for hinanden. Og mange mennesker i klemme tager tråden taknemmelig op.
Mette Frederiksen udfører den svære øvelse at blæse og have mel i munden!!!
G ikke SL
Socialdemokraterne ville være mere troværdige, hvis de førte anstændig sociademokratisk politik, fremfor at kopiere DF's politik i håb om, at få de vælgere tilbage, som engang var socialdemokrater. Socialdemokratiet skabte vores velfædstat, støttet af stærke fagforeninger. Som Thomas Nielsen sagde engang "Vi har sejret ad helvede til".
Socialdemokratiske vælgere blev troløse, fordi de fik det økonomisk, så fordelagtigt, at de blev husejere mm. og derved blev deres fokus flyttet fra solidaritet til ejerskabsfornemmelse.
Med Mette Frederiksen ved roret, ville S blive lidt mere socialdemokrater, hvis de førte de svages og anstændighedens politik. Ved at gøre familier så fattige, at deres børn kun følger i fattigdommens fodspor, skubber vi fremtidens børn ud i armod.
Der er ingen tvivl om at dansk velfærd heller ikke kan overleve, hvis ikke der bliver skabt værdier i Danmark. Vi skal understøtte dansk industri, i særdeleshed dem der arbejder med teknologier, der gør det muligt at beholde arbejdspladser i Danmark. Vi kan ikke leve af at klippe hinanden.
Vi skal også behandle de mennesker, der kommer til Danmark, som flygtninge ordentligt, men vi skal også kræve, at de deltager i det samfundet de er flygtet til.
Ingen har godt af, at blive parkeret på et sidespor. Sidesporet bliver overvokset af frustrationer, fattigdom og derved associal adfærd.
Da jeg var barn fik vi, at vide at man skulle passe på med at lave grimasser, fordi hvis vinden vendte så ville grimassen blive siddende.....Socialdemokratiet fortsætter med at lave grimasser der passer til DF's udspil og man kan være bekymret for, at de kravler så langt op i grimasse-træet, at de ikke kan komme ned igen....
- Det socialdemokratiet burde gøre var at udtænke en plan, der i praksis kan pege imod en løsning af hjemsendelsesproblemet, så flygtninge kommer hjem når der er fred.... fordi hverken DF eller nogen af de andre borgerlige partier har, på trods af deres stor irritation over flygtninge problemet, været i stand til at levere en fornuftig plan på dette problem.... spørgsmålet er om socialdemokratiet er blevet så borgerlige, at de heller ikke er stand til at udtænke en seriøs plan...
Ideerne fører verden, sådan har altid været; folket udgør arbejdeskraft I production, og det gør det uanset det politiske system. Velfærdstaten er universel I princippet, det afhænger af de politiske partier de styrer landet, Socialdemokratiet, som er inspereret af den II internatinale indenfor Marxismen har kunnet føre folkevenlig politik. Fex. Thomas Nielsen. Jeg sagde disse ideer er Universelle, og de er det også. Man hører tit de borgelige sige om alt progressivt som socialistisk og de er imod. De fleste menneske I verden er for velfærdstsat, og er I praksis nogle steder på trods det diktatur de lever under. Der findes mange steder : pension, børne penge, skole til alle etc.. og med system skift I nogle af de arabiske lande vil komme flere rettigheder, så som dagpenge( sats er ikke høj, men det er en sag som følger nationalproduktet.) og mange flere. Altså de gode er universel. kun fascism og krig er det ikke.