Kronik

Velkommen til den arbejdsløse fremtid

Kunstig intelligens er kommet for at blive, og det vil betyde automatisering af job fra sekretærer til læger. Men hvordan håndterer vi som samfund, at en tredjedel af befolkningen er permanent arbejdsløse?
Kunstig intelligens er kommet for at blive, og det vil betyde automatisering af job fra sekretærer til læger. Men hvordan håndterer vi som samfund, at en tredjedel af befolkningen er permanent arbejdsløse?

Johanne Sorgenfri/iBureauet

19. marts 2016

Der er ingen tvivl om, at rigtig mange job vil blive afløst af maskiner i fremtiden. En nylig rapport fra Cevea om fremtidens danske arbejdsmarked anslår, at næsten 900.000 job – ca. en tredjedel af alle danske job – er i høj risiko for at blive automatiseret inden for de næste 20 år.

Chauffører bliver erstattet af selvkørende biler, og robotter overtager det rutineprægede og manuelle arbejde. Det har vi hørt før.

Overraskelsen for de fleste ligger nok i, at det ikke kun er de meget manuelle jobs, der forsvinder. Kunstig intelligens bliver med voldsom hast bedre til at læse og forstå tekster.

IBM’s Watson-computer slog i 2011 verdensmestrene i Jeopardy! og leverer i dag råd og vejledninger til læger om mulige behandlinger af patienter. Rådene bygger på patientjournaler og videnskabelige artikler, som Watson er i stand til at læse og forstå.

Det er derfor langt fra utænkeligt, at vi om meget få år vil se selv teksttunge professioner – f.eks. læger, jurister og kontorarbejdere – blive overtaget af kunstig intelligens. Spørgsmålet er, om vi som samfund er klar til at håndtere det?

Watson opdaterer dig

Når man hører ordene ’kunstig intelligens’, ledes tankerne hen på film som Rumrejsen år 2001 eller I, Robot, hvor computere og robotter har fået overmenneskelig intelligens med skæbnesvangre følger for menneskeheden.

Denne type kunstig intelligens, ofte kaldet ’stærk kunstig intelligens’, er vi dog langt fra at have. Så langt, at det endnu kun er spekulationer, om det overhovedet er muligt at lave sådan en.

Vores hverdag er til gengæld allerede gennemsyret af en mere simpel form for kunstig intelligens, nemlig ’svag kunstig intelligens’. Vi benytter os alle sammen af denne type kunstig intelligens – når vi foretager en søgning på Google, skriver med vennerne på Facebook eller bruger vores smartphone, holder programmer øje med os og prøver at lære, hvad vi synes bedst om eller har brug for på et givent tidspunkt.

Kunstig intelligens kommer altså ikke nødvendigvis i en let genkendelig robotform, men som software, der kan erstatte hundredvis af ansatte – og som i øvrigt kan downloades og installeres på få minutter.

Forestil dig, kære læser, at du om få år føler dig utilpas. Du går ikke længere til lægen – i stedet logger du på en hjemmeside (og lad os håbe, at de har fået styr på NemID til den tid) og beskriver dine symptomer.

I den anden ende sidder Watson, der på et splitsekund gennemgår millioner af patientjournaler, forskningsartikler, kliniske studier m.m., og præsenterer dig for en liste af de mest sandsynlige diagnoser og tilhørende behandlinger.

Watson kan holde sig opdateret inden for lægevidenskaben på en måde, som slet ikke er menneskelig mulig, så diagnosticeringen vil ikke fejle noget. Til gengæld findes praktiserende læger nu kun i historiebøgerne.

Eller hvad med den morgen, chefen annoncerer indkøbet af Apples nyeste skud på stammen, iSecretary. Programmet har i løbet af de sidste 15 minutter læst sig igennem virksomhedens interne dokumenter og medarbejdernes kalendere og e-mails og har planlagt den næste medarbejderworkshop. Sekretærerne har til gengæld fået seks måneders løn og en henvisning til nærmeste jobcenter.

Lyder det som en fjern fremtid? Så lad mig minde om, at kunstig intelligens allerede i 2012 skrev avisartikler. Vel var det ikke just Shakespeare, men det var godt nok til ikke at kunne skelnes fra den ægte vare. Og så sent som i januar løftede den delvist danskejede virksomhed Wise.io sløret for en automatiseret kundeservice, der selv læser og besvarer e-mails. Så ser fremtiden pludselig ikke så fjern ud længere.

Demokratisk utilpashed

Problematikken omkring fremtidens brug af kunstig intelligens bliver taget meget alvorligt ude i verden. Faktisk så alvorligt, at man nu taler om ’den fjerde industrielle revolution’. I årets første måned var der særligt fokus på netop denne udvikling ved det årlige møde i World Economic Forum i den schweiziske alpeby Davos.

Kendetegnende for den fjerde industrielle revolution er, at den udvisker grænserne mellem, hvad der er digitalt, og hvad der er biologisk. Samtidig finder den sted med hidtil uset fart og rammer stort set alle erhverv i alle lande.

Udviklingen af kunstig intelligens går ikke bare hurtigt – den er abstrakt og uhåndgribelig, og det er måske den største fare for os. Vi ender med at blive løbet over ende, hvis ikke vi begynder at forberede os. Men på hvad?

Klaus Schwab, grundlægger af og bestyrelsesformand i World Economic Forum, er overbevist om, at den afgørende faktor i fremtidens produktion vil være talent snarere end kapital:»Dette vil skabe et arbejdsmarked, som i stigende grad er opdelt i low-skill/low-pay- og high-skill/high-pay-segmenter, som igen vil føre til øgede sociale spændinger,« skrev han i et oplæg til Davos-mødet.

Vi skal altså forberede os på et samfund, hvor der simpelthen ikke er arbejde til alle. Et stærkt polariseret samfund, hvor lavtuddannede står uden arbejde, middelklassen er forsvundet, og de højtuddannede skovler penge ind. »En winner takes it all-økonomi,« som Schwab skriver. »En opskrift på demokratisk utilpashed og forfald.«

Men er fremtiden så lutter dystre udsigter? Måske ikke. Nok vil en masse job blive automatiserede eller forsvinde helt. Men det åbner samtidig for nye muligheder – helt nye professioner, som sagtens kan være mere tilfredsstillende for den enkelte og gavnlige for samfundet, end dem, der forsvinder.

Cevea-rapporten om fremtidens jobtab nævner da også, at den industrielle udvikling fra 1850 til i dag ikke har medført færre job, blot andre typer.

Problemet er, at den fjerde industrielle revolution ser ud til at gøre op med den udvikling på kort sigt, da den foregår med en sådan fart, at man ikke kan nå at opkvalificere arbejdsstyrken hurtigt nok. Og det vil utvivlsomt tære hårdt på velfærdssamfundets sikkerhedsnet.

I de seneste år har den politiske debat været stærkt fokuseret på at få så mange som muligt i arbejde. Dagpengedebatten fyldte meget ved sidste folketingsvalg, og kontanthjælpsloftets ditto fylder meget nu. Det er da også klart, at man må løse de aktuelle udfordringer, samfundet står over for.

Men vi bliver samtidig nødt til at overveje, hvordan vi indretter et samfund, hvor en betydelig del af befolkningen står uden for arbejdsmarkedet. Cevea-rapporten understreger, at de ca. 900.000 job ikke først ryger om 20 år – udviklingen er skam allerede i gang.

Jeg savner i den grad at se nogle ansvarsbevidste politikere. I stedet for at diskutere, hvordan vi tvinger syge mennesker i arbejde, skal vi diskutere, hvordan vi holder folk i live uden et.

De kommende årtier bliver den største stresstest af vores samfund i historien. Det vil uden tvivl kræve et samfund, der er langt mere fleksibelt end i dag, med kontinuerlige trepartsforhandlinger og månedlige revisioner af love og reguleringer, så de tilpasses den hastigt foranderlige omverden.

Måske vil vi se en helt ny type af socialt bevidste virksomheder. Måske vil vi se en stram regulering af den private sektor. Medarbejderkvoter i stedet for CO2-kvoter. Uanset hvad, vil det kræve en global indsats. Der er ikke nogen entydig løsning på den enorme udfordring, samfundet står over for.

En ting er dog sikker: Samfundet om bare 20 år vil se radikalt anderledes ud, og ser vi blot til fra sidelinjen, vil der måske slet ikke været et samfund tilbage.

Kristoffer Stensbo-Smidt er ph.d.-studerende i kunstig intelligens ved Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Kristensen
  • Thomas Oxvig
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Jørgen Wassmann
  • Kristian Rikard
  • Niels Duus Nielsen
  • Flemming Berger
  • Jørgen Steen Andersen
  • Britta Hansen
  • peter fonnesbech
  • Niels-Simon Larsen
Søren Kristensen, Thomas Oxvig, Anne-Marie Krogsbøll, Jørgen Wassmann, Kristian Rikard, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, Britta Hansen, peter fonnesbech og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

@ Anne-Marie Krogsbøll 12:31
Vedrørende din kommentar om at takke nej til behandling, hvis det indebærer indsamling af data.
Jeg copy paster lige en korrespondance:

From: Sup Aya XXXXXXXXX
Sent: 17. marts 2016 20:14
To: info@hormonlidelser.dk
Subject: Spørgsmål

Att: Klaus Kølendorf

Jeg har et par spørgsmål vedrørende den praksis jeg oplevede i din klinik kl 8:00 i morges.

Jeg opridser lige situationen igen:
Efter at have afleveret mit sundhedskort til klinikkens sekretær,
gav hun mig en samtykke-erklæring, bad mig læse den og skrive under.
Erklæringen var den der ligger på
http://www.hormonlidelser.dk/PtVejl/SAMTYKKE_PATIENTER.pdf

Jeg sagde, at jeg ikke kunne give dette samtykke, der i min optik er formuleret som en ladeport til videregivelse og salg af mine sundhedsdata, og spurgte hvad årsagen var til, at samtykkeerklæringen ikke er yderligere differentieret.
Du kom ud i modtagelsesværelset, sagde at du kunne forstå mig, at det var Sundhedsstyrelsens initiativ, og hvis jeg ikke kunne give samtykket skulle jeg gå.
Jeg spurgte om jeg kunne bruge min aftalte konsultation til at stille nogle spørgsmål,
og fik svaret "Nej!".

Jeg vil gerne vide:

Hvilken afdeling eller hvilke personer fra Sundhedsstyrelsen har implementeret denne praksis på din klinik?

Vil det sige, at praksis på din klinik er, at borgere der ikke ønsker at underskrive samtykkeerklæringen,
ikke kan modtage behandling på din klinik?

Hvilken lovhjemmel er der til denne praksis?

Gør det samme sig gældende for patienter der ikke bruger den offentlige sundhedsforsikring?

Afslutningsvis vil jeg gerne vide, om du har hævet honorar for de tre minutter jeg sad i venteværelset på din klinik?

Med venlig hilsen
Sup Aya XXXXX

Og svaret:

Speciallægeklinikken for medicinske hormonlidelser (info@hormonlidelser.dk)
Føj til kontakter
17-03-2016
[Behold denne meddelelse øverst i indbakken]
Til: 'Sup Aya XXXXXX'
info@hormonlidelser.dk

Modtaget og sendt til din egen læge

Mvh

Klaus Kølendorf

Speciallægeklinikken for medicinske hormonlidelser Vodroffsvej 56A, st, 1900 Frederiksberg C.
v/ Klaus KØLENDORF & Jens FABER. email: info@hormonlidelser.dk - web: hormonlidelser.dk

Og mit svar:
Sup Aya XXXXXXX
17-03-2016
Til: Speciallægeklinikken for medicinske hormonlidelser

Modtaget og sendt til sundhedsjurist Kent Kristensen
og Patientdataforeningen.

Venlig hilsen
Sup Aya XXXXXXX

Anne-Marie Krogsbøll, Bill Atkins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Og en mere:

Fra: Sup Aya XXXXXXXX
Sendt: 27. marts 2016 20:51
Til: Morten Rasmussen
Emne: Jeg takker nej

Kære Morten Rasmussen

Du har gensendt tilbuddet om
at deltage i screeningsundersøgelse for tarmkræft for alle 50-74 årige.

Jeg takker nej, da jeg savner ordentlig information vedrørende:
- Hvilke databaser og servere kommer mine sundhedsdata til at være på?
- Hvem har adgang til data?
- Hvem kan købe mine sundhedsdata?

Jeg kan anbefale denne side, fra Etisk Råds Konference om sundhedsdata i 2015:
http://etiskraad.23video.com/video/10783274/moderne-sundhedsforskning-en...

Venlig hilsen
Sup Aya XXXXXXX

Og svaret:

Morten Rasmussen (Morten.Rasmussen@regionh.dk)
Føj til kontakter
27-03-2016
[Behold denne meddelelse øverst i indbakken]
Til: Sup Aya XXXXXX Cc: CSU-FP-Tarmkraeftscreening
Morten.Rasmussen@regionh.dk

Kære Sup Aya XXXXXXX

Den eneste ekstra database dine oplysninger om deltagelse i tarmkræftscreeningen optræder i, er det invitations og administrationssystem der sørger for at du får invitationen til deltagelse i tarmkræftscreeningen, den vil også få data fra resultatet af afføringsprøven samt din status til næste screeningsrunde startene i 2018. De eneste der har adgang til disse data er vores sekretærer ansat på Bornholms sygehus og undertegnet.

Data vil blive overført til Dansk tarmkræft screenings database der sikre kvaliteten i tarmkræftscreeningen.

Ingen kan købe dine sundhedsdata, men man kan ansøge om at få dele af data udleveret i en anynomiseret form til brug ved forskning. for at få adgang til data kræver det en forsknings protokol godkendt af den videskabetiske råd og dataregistertilsyntes samt styregruppen for tarmkræftscreenings databasen.

Der kan være mange gode årsager til ikke at deltage i tarmkræftscreeningen men frygten for at ens sundhedsdata bliver solgt burde ikke være en.

Du har mulighed for at framelde dig tarmkræftscreening undersøgelsen midlertidigt eller permanent på hjemmesiden http://www.borger.dk eller ved at kontakte vores screeningssekretariat på tlf. 3867 1717

Har du behov for yderlige oplysninger er du også velkommen til at henvende dig igen.

Med Venlig Hilsen

Morten Rasmussen
Overlæge Ph.-D
Tarmkræftscreeningschef i Region Hovedstaden
Abdominalcenter K
Bispebjerg Hospital

Jeg er har kun skimmet pilotrapporten:

https://www.regionh.dk/kliniskedatabaser/rkkp-databaser/Documents/_Pilot...

og er ikke en ørn til statistik, men når jeg på side 5 i den læser
"Databasen baseres på data fra regionernes fælles Invitations og Administrationsmodul (IAM),
Landspatientregisteret (LPR), Patologiregisteret samt på sigt evt. andre relevante registre. Der
foretages ingen yderligere primær dataindsamling. Det er hensigten, at data fra de forskellige
datakilder skal kobles i en automatiseret og standardiseret proces. Desuden er det hensigten, at
indikatorresultater samt de bagvedliggende data skal kunne tilgås fra ledelses- og
informationssystemerne (LIS-systemer) i de enkelte regioner og fra Analyseportalen.
I forbindelse med implementeringen af screeningsprogrammet er der udarbejdet en detaljeret
kodemanual ”Screenings- og adenomkontrol program for tyk- og endetarmskræft” (bilag 3), der
bl.a. beskriver den nye kode praksis i Landpatientregisteret i forbindelse med
screeningsprogrammet."
- har jeg svært ved at gennemskue omfang og konstruktion af data-registreringen i forsøget
og bliver sgu noget i tvivl om hvem der har adgang til hvad ...

Bill Atkins, Anne-Marie Krogsbøll og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kristoffer Stensbo-Smidt

Anne-Marie: Beklager at jeg først får svaret nu. Du har nogle rigtig gode overvejelser. Lad mig dog først slå fast, at jeg på ingen måde har tilknytning til hverken IBM eller Watson specifikt - ej heller interesser i de to, ud over den rent akademiske. Jeg forsker ganske vist i kunstig intelligens, men med det formål at hjælpe forskningen i astronomi. Jeg er uddannet astrofysiker og har ingen medicinsk viden, ud over det jeg hører fra mine kolleger. Det største anvendelsesområde i min forskningsgruppe, som netop arbejder med kunstig intelligens, er helt afgjort medicin, men så vidt jeg ved er ingen involveret i Watson. Hovedparten af forskningen handler om at træne computere til at opdage f.eks. kræft og Alzheimers hurtigere, end det bliver gjort i dag, så man kan sætte tidligere ind med behandling. Jeg håber, at det gør dig lidt mere tryg. :)

Mht. hvordan Watson præcist virker, så kan jeg kun komme med kvalificerede gæt. Det er dog klart, at Watson bliver bedre, jo mere korrekt litteratur, den læser, og tilsvarende bliver dårligere, hvis litteraturen konkluderer forkert. Selvom Lancets redaktør mener, at der er problemer med op imod halvdelen af al medicinsk forskning, så er der stor forskel på, hvor store disse problemer er. Redaktøren nævner selv at problemerne rangerer fra for små studier (underforstået at det statistiske grundlag ikke kan bære den konklusion, forfatterne laver) til deciderede interessekonflikter. Det er klart, at sidstnævnte er et kæmpestort problem, og selvfølgelig skal man heller ikke konkludere på for løst et grundlag. Men studier, der er for små, er relativt lette at tage højde for, hvis man er Watson. For Watson kan sammenligne hundredevis af lignende studier, og tilsammen kan det statistiske grundlag blive så godt, at man faktisk kan konkludere noget ud fra det. Så jeg tror, at Watson kan tage højde for en hel del af de problemer, Lancets direktør nævner. Desuden har Watson mulighed for at følge patienters behandling, og på den måde løbende opdatere sine anbefalinger til, hvilke behandlinger der er mest effektive. Hvis en dyr behandling på den måde er mindre effektiv end en billigere, vil den billigere blive foretrukket i fremtiden.

Men igen må jeg slå fast, at nutidens læger kæmper med præcis de samme problemer, som Watson står overfor. Og givet at Watson kan læse al videnskabelig litteratur i verden, kan jeg ikke se andet, end at den kan foretage langt mere "velovervejede" valg.

Watson behøver ikke blive udstyret med lægers beslutninger om, hvilken medicin eller behandling den skal anbefale. Dette burde allerede ligge i litteraturen. Om IBM bevidst får Watson til at anbefale visse typer produkter over andre, ved kun IBM selv. Det vil altid være en mulighed, men ikke en nødvendighed, for Watson er netop i stand til selv at lære den bedste behandling alene ud fra den videnskabelige litteratur. Det er præcis forskellen på kunstig intelligens og et "dumt" program, som i virkeligheden ikke vil være andet end et opslagsværk a la netdoktor.dk.

Hvilken aftale staten og IBM har, kan jeg ikke svare dig på, men måske kan jeg kaste lidt lys over det med Watsons beslutningsalgoritme ("scoring algorithm"). Jeg ved af gode grunde ikke, hvordan Watsons algoritmer specifikt ser ud, men beslutningsalgoritmer er kernen i al kunstig intelligens. Uden en godt designet beslutningsalgoritme vil programmet simpelthen ikke virke, og det er netop derfor, at man ikke bare kan lave et "one size fits all"-program. Det er derfor hverken overraskende eller bekymrende, at Watson bruger beslutningsalgoritmer.

En beslutningsalgoritme er intet andet end en matematisk funktion, der kan vægte forskellige forhold - i Watsons tilfælde kan det eksempelvis være for at afgøre, om en given behandling skal anbefales mere eller mindre end andre. Forholdene, der skal vægtes, vil være mange: hvor alvorlig er sygdommen, hvor almindelig er den, rammer den typisk en speciel type personer, hvor stort statistisk grundlag er der for behandlingen, hvor ofte hjælper den, hvilke bivirkninger er der, er litteraturen omkring behandlingen troværdig osv. Mange disse forhold vil i sig selv skulle vurderes ud fra deres egne beslutningsalgoritmer. Både vurderingen af forholdene og deres indbyrdes vægtning er dog noget, Watson selv skal lære - uden indblanding fra mennesker (ellers var der jo ingen pointe i at have en kunstig intelligens i første omgang). Læringen foregår ved, at Watson læser en masse materiale, og derefter bliver stillet overfor en række spørgsmål - det kunne være hvilken diagnose, en bestemt patient skal have. Watson giver sit bud, og det sammenligner man så med den rigtige diagnose. I starten vil Watson sikkert skyde langt forbi, men processen her gentages millioner eller milliarder af gange, og hver gang justerer Watson selv de forskellige vægtningsparametre, sådan at Watsons gennemsnitspræcision bliver så høj som muligt. Det er rå statistik, intet andet.

Så selvom det er mennesker, der har designet "udformningen" af beslutningsalgoritmen, vil det være Watson selv, der står for at beregne den vægtning, der giver det mest korrekte resultat. Dermed ikke sagt, at IBM ikke godt kan få Watson til at foretrække visse produkter eller behandlinger, men det vil kræve ekstra arbejde, og det er på ingen måde nødvendigt for at Watson kan fungere.

Vi kan dog hurtigt blive enige om, at åbenhed fra IBMs side ville være godt. Som alle virksomheder er de sikkert bange for at miste forretningshemmeligheder, men om ikke andet ville det være rart, hvis staten ville stille krav om at uafhængige eksperter gik Watson igennem, inden den blev taget i brug.

Mht. IBMs køb af medicinske data og analyser, så giver det god mening, da Watson netop skal have noget at lære ud fra. Og her er det uden tvivl lettere at købe data fra private firmaer end at forhandle med statsejede hospitaler. Jeg siger ikke, at det er etisk forsvarligt - kun at det, set fra IBMs side, klart er det letteste. :)

Du har desværre ret i, at der ikke er stor politisk interesse for emnet. Jeg har selv forsøgt at skrive rundt til politikere, men man hører desværre ofte, at de skam tager problemstillingen alvorligt, men at der ikke mange medier, der er interesserede i at dække den. Der er lidt hønen eller ægget over det - politikerne er interesserede, hvis pressen er, men pressen er kun interesseret, hvis befolkningen er, og befolkningen er typisk interesseret i det, politikerne taler om. Den bedste løsning må være den demokratiske - vi må skrive flere læserbreve i flere forskellige medier, og samtidig kontakte vores politikere direkte, både de lokale og dem i Folketinget. Forhåbentlig kan vi sammen få vendt folkestemningen.

Sup Aya Laya, Jens H. C. Andersen, Bill Atkins og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Kristoffer Stensbo-Smidt

Jens: "Findes der egentlig en anerkendt definition af kunstig intelligens?" Godt spørgsmål - jeg ved det faktisk ikke. Jeg plejer at sige, at det er computerprogrammer, der på baggrund af deres erfaring omkring et problem, kan lære sig selv at blive bedre til at løse det. Det er meget løst, og dækker sikkert mest den svage kunstige intelligens.

Jens H. C. Andersen, Anne-Marie Krogsbøll og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Sup Aya Laya:

Sikke en historie! Og rigtigt godt, at du stritter imod og forlanger ordentlige informationer. Det er jo helt uigennemskueligt, hvad det samtykke dækker. Groft! Jeg er spændt på at høre fortsættelsen.

Mht. tarmkræftscreeningen så ville jeg ikke selv stole på, at data ikke i et eller andet omfang videregives - anonymiseret, eller i særlige tilfælde ikke-anonymiseret. Jeg mener, at lovgivningen giver mulighed for det - uden samtykke - til forskning. Men det er kompliceret lovgivning - svært at være sikker på. Men anonymisering er i hvert fald ingen garanti for, at det ikke et eller andet sted i processen afanonymiseres - evt. ved samkøring med andre Big Data.

Sup Aya Laya, Lise Lotte Rahbek og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Kristoffer Stensbo-Smidt:

Tak for dit grundige svar. Hvis jeg alligevel må sprøge lidt uddybende - du skriver: " Det største anvendelsesområde i min forskningsgruppe, som netop arbejder med kunstig intelligens, er helt afgjort medicin, men så vidt jeg ved er ingen involveret i Watson. Hovedparten af forskningen handler om at træne computere til at opdage f.eks. kræft og Alzheimers hurtigere, end det bliver gjort i dag, så man kan sætte tidligere ind med behandling".

Det synes jeg jo alligevel er interessant - er der virkeligt tale om HELT uafhængig forskning?

Jeg spørger, fordi jeg ved, at demens-området er et område, som Lundbeck har store økonomiske interesser i - og at man netop arbejder målrettet på at kunne opspore "demens" tidligt, for at kunne sætte tidligt ind med bl.a. medicinsk behandling - noget, som Lundbeck jo i så fald ville tjene stort på. Så er afdelingen slet ikke på nogen måde sponsoreret af midler enten direkte fra Lundbeck (eller andre medicinalfirmaer) - eller via en af de store forskningsfonde?

Jeg er meget kritisk overfor tidlig opsporing af demens. Dels er der indtil videre ingen gode muligheder for behandling. Dels giver den farmakologiske behandling grimme bivirkninger, og forværrer sandsynligvis forløbet på længere sigt. Dels mener jeg ikke, at det nødvendigvis er en god til at få fortalt i en ung alder, at man er disponeret for demens. Og det er med til at sygeliggøre store befolkningsgrupper.

Hvis der var virkeligt effektive og rimeligt sikre behandlingsmuligheder - så var det noget andet. Men det er der ikke. Så dette er sandsynligvis et eksempel på, at denne typer AI er langt mere til gavn for private økonomiske interesser end for den befolkning, der skal lægge data og privatliv og liv til.

Og jeg bliver (selv om du lyder sympatisik, og jo netop forsøger at rejse en vigtig debat) nødt til at spørge: Hvor får afdelingen (hvilken afdeling, iøvrigt?) data fra til denne forskning? For der er man vel også nødt til at have adgang til sygehistorier og diverse sundhedsdata?

Og hvorfor skal det være lettere at købe data private end fra staten? Bliver patienterne bag disse data overhovedet spurgt, eller får det at vide? Ellers er det jo rent tyveri!

Anne-Marie Krogsbøll

Kristoffer fortsat:

Jeg laver lige en separat kommentar vedr. mediernes manglende interesse, for der kommer jeg nemt til at skrive noget, som jeg før har været ude for, er blevet "modereret" til total sletning:

Lundbeck (og sikkert også NOVO og andre) har flere af de store medier på lønningslisten! Både Information og Politiken har aftaler til millionbeløb med Lundbeck, i form af sponsorater til uddeling af priser for videnskabsformidling og "Danmarks bedste lærer". Og jeg mener også, at Lundbeck har samarbejde med DR (og sikkert også TV2) - men jeg husker ikke lige præcist hvordan. Jeg ville blive forbavset, hvis ikke de også har sponsorater eller aftaler med de andre store medier.

Dette gør de jo ikke for deres blå øjnes skyld. Det er Big Business - i stil med den historie om Novartis, der kom frem for et par dage siden. Hvis medierne har udsigt til at kunne indgå denne slags kontrakter med medicinalfirmaer, så stækker det deres lyst til at se kritisk på medicinalindustrien betragteligt!

Og jeg tænker, at det er grunden til, at Information har været ret flittige til at slette kommentarer, hvor jeg har peget kritisk på Lundbeck - dog i mindre grad de seneste måneder, hvilket er glædeligt. Nu er det spændende, om denne kommentar får lov at stå.

Men i hvert fald: Så længe hele medicin- og sundhedsområdet er så sammenfiltret og så korrumperet, så kommer der, efter min bedste overbevisning, ikke noget sundhedsmæssigt godt ud af tiltag som Watson og andre AI-maskiner i sundhedsvæsnet.

Hvis der kunne komme styr på korruptionen indenfor området, og på regler og love og praksis omkring persondatasikkerhed og respekten for privatliv, så er det da muligt, at det ville kunne skabe banebrydende forskning til glæde for befolkningen. Men det er desværre ikke noget, der tyder på lige nu, tvært imod - vore politikere er i gang med at sælge os i det skjulte.

Så du har ret - vi må i gang med at være aktivistiske med pen og blæk og civil modstand, og hvad vi nu kan finde på for at få politikerne til at respektere, at vi ikke vil være datamalkekvæg og forsøgsdyr for medicinalindustrien.

Anne-Marie Krogsbøll

Nyhed i dag: Apple vil give genetiske data fra Iphone-brugere videre til forskere: http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/it/forskere-far-adgang-til-genetiske...
Hvis det var mig, der købte en sådan app, ville jeg godt nok læse det med småt meget grundigt - gerne sammen med en advokat. Hvilke forskere er der tale om? Hvem kan disse data på længere sigt sælges videre til? Bliver jeg orienteret, hvis data sælges videre? Men hvor mange gør mon det?

Desværre tror jeg, at rigtigt mange sænker paraderne fuldstændigt, så snart de hører ordet "forsker". De er slet ikke klare over de enorme pengeinteresser, der lurer i baggrunden.

Jens H. C. Andersen, Sup Aya Laya og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kristoffer Stensbo-Smidt

Anne-Marie:

"Det synes jeg jo alligevel er interessant - er der virkeligt tale om HELT uafhængig forskning?"
Spørger du, om min forskning er uafhængig af medicinalindustrien? Det kan jeg forsikre dig for. Jeg glæder mig til den dag, Lundbeck eller Novo Nordisk støtter forskning i astronomi, men det har nok lange udsigter. :)

"Så er afdelingen slet ikke på nogen måde sponsoreret af midler enten direkte fra Lundbeck (eller andre medicinalfirmaer) - eller via en af de store forskningsfonde?"
Afdelingen er bestemt støttet af både virksomheder og fonde - ligesom alle andre forskningsgrupper er. Universitetet har desværre kun penge til at holde nogle få forskere på lønningslisten. Forskerne er fuldstændigt afhængige af eksterne midler, og de bruger desværre en meget stor andel af deres tid på at skrive fondsansøgninger. Tidligere støttede visse institutter med f.eks. 1/3 ph.d.-stilling, hvis forskeren kunne finde resten af pengene udefra. Efter de nylige nedskæringer er den ordning lagt i graven, og forskerne skal selv finde alle pengene (ca. tre millioner per ph.d.-stilling, eller fem-ti millioner til et forskningsprojekt). Der er desværre meget få offentlige midler at søge, så en enorm del af forskningsmidlerne kommer fra f.eks. private fonde, eksempelvis Lundbeckfonden eller Carlsbergfondet.

Om Lundbeck støtter forskning i gruppen, ved jeg helt ærligt ikke. Jeg tror det ikke. Selv er jeg støttet af midler fra Det Frie Forskningsråd (http://ufm.dk/forskning-og-innovation/rad-og-udvalg/det-frie-forskningsrad), som hører under Forsknings- og Innovationsstyrelsen, men skulle Lundbeck sponsorere min kaffe, vil jeg nu ikke ligge søvnløs over det. :)

Man kan mene, hvad man vil om virksomhedsstøttet forskning, men det er nu engang vilkårene, hvis man vil forske. Det kan afgjort give interessekonflikter m.m., men så vidt jeg ved, er det - heldigvis! - yderst sjældent, at virksomhederne forsøger at påvirke forskningsresultaterne. Typisk sponsorerer virksomhederne helt eller delvist et projekt, som så udføres af en forsker eller ph.d.-studerende. Virksomheden bestemmer typisk projektets fokus, f.eks. at finde en metode, der kan finde begyndende kræft i et scanningsbillede. Derfra er det så op til forskeren, hvordan det skal gøres (hvis det overhovedet kan lade sig gøre). Forskningen publiceres i øvrigt på lige fod med "fri" forskning, så der er på mange måde ikke den store forskel på de to typer.

"Hvis der var virkeligt effektive og rimeligt sikre behandlingsmuligheder - så var det noget andet. Men det er der ikke."
Er der effektive og rimeligt sikre behandlingsmuligheder for kræft? For nogle typer, ja, for andre, nej. Skal vi lade være med at fortælle patienter, at de lider af kræft, hvis der kun er 10% chance for, at de overlever? Hvornår er behandlingen effektiv og sikker nok til, at du synes, at vi skal begynde at tjekke patienter?

Og hvor skal behandlingsmulighederne komme fra, hvis man ikke må tjekke patienter eller bruge patientdata, som er hele grundlaget for medicinsk forskning? Uden den forskning kan vi jo aldrig gøre os håb om at behandle eksempelvis demens. Der er en grund til, at lægevidenskaben er nået længere end at ofre tre æg og en krage i østvendt retning ved fuldmåne. Den slags fremskridt sker altså ikke af sig selv.

Jeg vil igen gøre det helt klart, at jeg ikke har nogen faglig viden inden for medicin, men det er min klare opfattelse, at mine kollegers forskning ikke kun bruges til at fortælle patienter, at de kræft, Alzheimers osv. - den bruges også til at forstå sygdommene. Hvis man kan opdage en sygdom i de meget tidlige stadier, kan man lære meget mere om, hvad der får sygdommen til at udvikle sig, og hvordan den gør det. Det kan alt sammen hjælpe med til at finde nye behandlinger.

Jeg er helt med på - og, som jeg har sagt flere gange, også enig i - at lovgivningen er problematisk, når det kommer til sundhedsdata. Men jeg synes ikke, at det er sort/hvidt. Hvis ikke vi havde sundhedsdataene, havde vi heller ingen forskning. Ligesom vi heller ikke kunne have det velfærdssamfund, vi har, hvis ikke staten havde adgang til en masse data omkring os. Ting har en pris, og selvom vi absolut skal tage prisen alvorligt, må vi også se på, hvad vi får for den. Forskning, der forhåbentlig en dag vil føre til behandlinger af en lang række sygdomme, er for mig en meget værdifuld ting.

"Så dette er sandsynligvis et eksempel på, at denne typer AI er langt mere til gavn for private økonomiske interesser end for den befolkning, der skal lægge data og privatliv og liv til."
Den holdning må du selvfølgelig gerne have, men jeg vil tillade mig at være dybt uenig i den. Medicinsk forskning - om den gør brug af kunstig intelligens eller ej - er i min optik altid til gavn for befolkningen. Selvom det kunne være ønskværdigt, at al forskning foregik i fuld åbenhed på universiteter, er det desværre ikke tilfældet. Men medicinalvirksomhederne tjener jo altså kun penge, hvis deres produkter faktisk gør gavn i behandlinger. Selvfølgelig er der produkter og diagnoser, som er diskutable (og forhåbentlig bliver vi klogere med tiden), men mon ikke diabetespatienter er ganske tilfredse med Novo Nordisk og den forskning, de har bedrevet?

Lad mig lige slå fast, at jeg på ingen måde mener, at virksomhedsstøttet forskning - medicinsk eller ej - er uproblematisk. Der er i høj grad problematikker, men der kommer bestemt også positive ting ud af det. Og den vinkel, synes jeg, er vigtig at få med.

"Hvor får afdelingen (hvilken afdeling, iøvrigt?) data fra til denne forskning? For der er man vel også nødt til at have adgang til sygehistorier og diverse sundhedsdata?"
Afdelingen er Billedgruppen, Datalogisk Institut, Københavns Universitet.
Hvor dataene kommer fra, ved jeg ikke (jeg arbejder som nævnt med astronomi, ikke medicin). Nogen samarbejder med forskellige hospitaler i Hovedstadsregionen, så det er nærliggende at antage, at noget data i hvert fald kommer herfra.
Hvor detaljerede dataene skal være, ved jeg heller ikke. Det skal ikke være voldsomt detaljeret, så vidt jeg har forstået. Typisk bare scanningsbilleder samt en indikation af, om patienten endte med at få eksempelvis kræft. Herefter er det computerens opgave at finde ud af, hvor tidligt der er indikationer på kræft. Det er i hvert fald, hvad jeg har fanget henover kaffemaskinen.

"Og hvorfor skal det være lettere at købe data private end fra staten?"
Det var et rent gæt fra min side. Men jeg tror, at det er rimeligt kendt (eller om ikke andet en udbredt myte), at stater er tunge at danse med. Private virksomheder kan ofte lave deres egne kontrakter mht. bruger- eller patientdata, som lettere giver dem mulighed for at bruge dataene eller sælge dem videre. Jeg er helt klar over, at det netop er dette, du er imod - jeg forsvarer heller ikke proceduren. Jeg prøvede blot at sige, at det sandsynligvis er lettere at købe data fra private virksomheder, end at få dem af staten, så det kan ikke overraske, hvis IBM valgte at gå den vej - uanset om man kan lide det, eller ej.

Lad mig afslutningsvis gentage, at jeg aldrig nogensinde har arbejdet med medicinske data, og at jeg heller ikke har umiddelbare planer om det. Min forskning er finansieret af Det Frie Forskningsråd (med et mindre tilskud fra Datalogisk Institut). Jeg var selv med til at definere rammerne for mit ph.d.-projekt, før vi fik pengene til det.
Jeg har ingen faglig viden om medicin eller patientdata i det hele taget, så jeg vil helst undgå en længere diskussion om det. Ikke fordi det ikke er interessant eller relevant (det er det i høj grad!), jeg har bare ikke fagligheden til at udtale mig om det. Kronikken handlede om kunstig intelligens på fremtidens arbejdsmarked, netop fordi jeg mener, at min faglige viden inden for AI er stor nok til, at jeg kan give et kvalificeret bud på scenariet. Debatten om datasikkerhed er supervigtig, men jeg er bange for, at vi blot ender med at udveksle fælles uvidenhed. Det er nok bedre at bede en læge eller jurist om at skrive en ny kronik, og så fortsætte diskussionen der. :)

Anne-Marie Krogsbøll og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Kristoffer:

Tak for, at du stadig giver dig tid til at svare.

"Spørger du, om min forskning er uafhængig af medicinalindustrien? Det kan jeg forsikre dig for."

Nej, det spørger jeg ikke om - jeg tror skam på, at din forskning ikke er finansieret af medicinalindustrien. Mit spørgsmål var affødt af, at du oplyste, at din afdeling i øvrigt mest beskæftigede sig med forskning indenfor sundhedsområdet. Og du skal selvfølgelig ikke stå på mål for et område, som ikke er dit, men det kunne jo være, at du vidste noget om det.

"Det kan afgjort give interessekonflikter m.m., men så vidt jeg ved, er det - heldigvis! - yderst sjældent, at virksomhederne forsøger at påvirke forskningsresultaterne."

Men de behøver ikke aktivt forsøge at påvirke resultaterne - der er i tidens løb en del modige forskere, der selv har peget på den selvjustits mht. resultater, som sponsorering medfører - for forskerne ved godt, at hvis de ikke "leverer", så bliver det svært at få sponsorater fremover.

Og dette pres virker jo også indirekte på den måde, at man tilpasser emnet for ens forskning til det, man forventer at kunne få sponsorstøtte til - ikke nødvendigvis til det, som man dybest set godt ved, der er brug rent folkesundhedsmæssigt.

Desuden er det velkendt, at forskningsresultater, der ikke lige passer i medicinalfirmaets kram, ofte simpelthen ikke bliver offentliggjort, og derfor ikke kommer til at indgå i den samlede pulje af forskningsresultater. Hvordan mon det kommer til at forholde sig i forhold til Watson? Får den også lov til at søge i ikke-offentliggjorte resultater? Jeg tvivler.

Jeg er ikke enig i, at AL medicinsk forskning nødvendigvis er gavnlig. Hvis rammer og forudsætninger og metoder er tilpasset medicinalindustriens behov, i stedet for befolkningens, så er det ikke givet, at der kommer noget brugbart ud af det - tvært imod.

Min kommentar om eksempel på skadeligt forskningsfokus drejede sig om Alzheimers - ikke om kræftforskning. Men hvis denne kræftforskning er sponsoreret af medicinindustrien, så ville jeg være meget på vagt overfor dens egentlige formål.

Som du selv skriver, så er forskningen herhjemme under stort pres pga. nedskæringer, og der er garanteret mange forskere, der gør deres bedste under umulige forhold. Det er jo netop det, jeg prøver at pege på, og gøre opmærksom på, at så længe det forholder sig sådan, at forskningen grundlæggende er "korrumperet", så kan det kun blive værre af at stoppe forskningen ind i monstrer som Watson, hvor det bliver helt uigennemskueligt, hvad der foregår.

For Watson og brugen af den ejes og styres af præcis de økonomiske interesser, som i forvejen korrumperer forskningen og stjæler vores privatliv.

Mht. Lundbeck så har Lundbeck en stor forskningsfond, Lundbeck-fonden. Det kan da være, at jeg tager fejl, men jeg ville gætte på, at Lundbeck-fonden gemmer sig et eller andet sted som sponsor for din afdelings medicinske forskning. Det kalder jeg ikke uafhængig forskning - selv om de måske selv vil kalde det sådan, fordi der er skubbet en fond ind som mellemled mellem Lundbeck og forskeren. Lundbeck har f.eks, personer siddende i fondens bestyrelse, så de er ikke uden indflydelse på, hvad der forskes i.

Så vi er helt enige om, at det er skiftende regeringers manglende vilje til at støtte uafhængig forskning, og beskytte vores privatliv, der er med til at forværre denne udvikling. men meget uenige om, hvor slemt det står til.

"Men medicinalvirksomhederne tjener jo altså kun penge, hvis deres produkter faktisk gør gavn i behandlinger."

Der er vi heller spor ikke enige - der er talrige eksempler på, at disse firmaer tjener deres penge på præparater, som tvært imod direkte skader folk. Her kan jeg kun opfordre dig til at læse Peter Gøtzsches bøger "Dødelig medicin og organiseret kriminalitet" og "Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse", som giver talrige eksempler på, hvor skadelig medicinalindustrien generelt er for vores sundhedstilstand, og i hvor høj grad de korrumperer lægerne. Indenfor psykiatrien er det helt galt - medicinalindustrien har mange tusinde menneskeliv på samvittigheden.

Gøtzsche er meget udskældt i de kredse, der har forlovet sig med medicinalindustrien, og jeg vil gætte på, at dine kollegaer i den medicinske forskning ser rødt, hvis du nævner ham - men indtil nu er der ingen, der har forsøgt at trække ham i retten for injurier, hvilket man må formode, at man straks havde gjort, hvis man forventede at kunne vinde en sådan retssag. Gøtzsche er efterhånden både verdenskendt og respekteret i hele verden, prisbelønnet og regnet som ekspert på området. Så det er ikke sådan lige at affærdige hans påstande om, hvor slemt det står til.

Jeg har selv under min tid som ansat i psykiateren set eksempler på, hvorledes medicinalindustrien hverver læger og forsøgspersoner - det var ikke kønt.

Og på "Læger uden Sponsors" hjemmeside www.laegerudensponsor.dk er der mange, mange historier om den omfattende korruption i medicinalindustrien, som også medfører korruption i sundhedsvæsnet, og i de offentlige institutioner, der skulle styre dette område til befolkningens bedste, men som ligger under for industriens pres.

Så jeg vil takke dig meget for at rejse denne debat i forhold til risikoen for omfattende arbejdsløshed, det er meget vigtigt. Men jeg mener ikke, at denne debat kan skilles fra debatten om brug af vores sundhedsdata i medicinalindustrien - med eller uden vores samtykke, for det bliver et af de store anvendelsesområder for denne teknologi - en kæmpe slagmark.

Uanset om vi taler om omfattende arbejdsløshed eller brug af sundhedsdata, så bør diskussionen tage udgangspunkt i fokus på, hvilke økonomiske interesser, der gemmer sig i denne udvikling. "Follow the money", som man siger.

Hvilke påvirkninger er vore politiker for eks, udsat for, når de er I Davos sammen med Novo, Lundbeck, IBM, Novatis m.m.? Og hvilke studehandler kan der tænkes at være indgået? Hvilken indflydelse har disse firmaer f.eks. på TTIP-forhandlingerne? Hvad snakker Løkke med diverse interessenter om, når han netop nu er i USA? Hvorfor skal dette efter al sandsynlighed gemmes af mørkelygten? (Nu må vi se, om der bliver adgang til referater)

Sundhedsdata er af skiftende politikere i både blå blok og Socialdemokratiet (jeg er i tvivl om SF)udset til at være en af Danmarks kommende guldgruber - og man gør sit bedste for at spænde ben for kravet om samtykke, da det kan spænde ben for dette eksporteventyr. Om der er tale om direkte korruption på politisk plan, er svært at vide - men jeg ville blive forbavset, hvis det ikke var tilfældet. Som det aller mindste er der tale om en udbredt naivitet fra politisk side i forhold til disse økonomiske interesser.

Men det er trods alt VORES privatliv og VORES data, det handler om, for uden vores data, ingen Watson! Ingen politiker har ret til at sælge dem i al hemmelighed! Og ingen forskere burde have ret til at bruge dem uden vores samtykke!

Herman Hansen

Konkurence, politisk korrekthed, frygt for stigmatisering, borgerlige værdier er allerede ved at robotisere den menneskelige adfærd. Sociopartiske træk grænser til begrebet psykisk robusthed, hvor empati, medefølelse og menneskelighed er ved at blive erstattet af kalkuleret rå kapitalistisk konkurence. Fra sammenhæng og fællesskab til en hver sig selv.

...Hvor var det nu lige jeg har hørt om det før? Nå jo. USA.

Martin Sørensen

Fire reformer der. kikker på problemet.

Direkte Demokrati, med et parlament, med mange flere folkeafstemninger og udpræget decentralisering. af beslutnings processen. ja et system efter sweizisk model. dette vil sikre. et samfund i harmonisk balance. hvor lovgivningen er indrettet efter at vi er mange uden job. og mulighed for at kunne få et job.

Penge skabt uden gæld. fremtidens jobløse fremtid vil ikke kunne generere penge da vores nuværende model. skaber penge som gæld. økonomien skal ind og hvile i en ikke vækst. orienteret økonomisk doktrin derfor skal alle banker ha fuld solvens bag alle ind og udlån, hvilket betyder at penge vil ophøre med og være gæld. men bliver nu symbol på værdi.

Ubetinget basisindkomst. samfundet. uden jobs skal sikre at vi kan løbe med maskinerne og ikke i et evigt konkurrence samfunds kapløb imod. hvem der ender med at være mest fattig. vi skal erkende der bliver ikke jobs nok til alle og vi vil. være ned til at lave en ubi som der dækker ca 50% af median indkomsten. alle ny skabte penge i samfundet skal ind i ubi. delen. som der udbetales til os alle. og ubi skal være to delt. en fast garanteret del, som man kan leve af og en variabel. del der udgør samfundens dividende. hvor vi stopper med. at. se arbejde som et skatte opjekt.

Fuld grundskyld og en, tranaktions afgift samt belastnings afgifter, skal afløse. indkomst skat og moms. ved og målrette skatten så den rammer spekulationens værdien. i form af både spekulation i jord som der gør at vi ser så stor ulighed, som vi gør, mellem rig og fattig mellem dem der ejer den rigtige jord og dem som ikke ejer jord. spekulation ved at flytte mange penge rundt . spekulation i vores skatte system. som der gør at rige faktisk ikke betaler skat. ja det vil. ændres med fuld grundskyld og tranaktions skatten. der er en simpel skat betalt af afsenderen af en tranaktion som gebyret på at sende. en betaling som vi ser idag. ved et mastercard og ligende. her er det bare staten der tager de penge. direkte i statskassen. som en nem skat der gør at vi ikke har behov for hverken revisorer eller andre skatte advokater. det bliver verdens nemmeste samfund og være. selvstændig i. vi vil alle ophøre med og være ansatte og bliver mere eller mindre selvstændige. der samarbejder, Et land lægger skat på det som samfundet vil ha mindre af. og der er næppe en økonom i verden der ikke mener at indkomst skatten og momsen er den mest repressive måde et samfund kan opkræve skat på overhoved.

De fire reformer arbejder som en synergi i samme retning. de hænger sammen og kan ikke ses individuelt. vores demokrati er dysfunktionelt. med en befolkning der er blevet demokratiske tilskuere hvilket aldrig har været demokratisk med en elite der som jeg også er del af som medlemmer af et parti ( ok mit parti er så ikke, på de bonede gulve endnu vi kæmper for at blive opstillings klar med et klart mål Retsforbundet tilbage til folketinget i 2019 som der er vores, 100 års jubilæum som parti) .

Penge reformen er lige så vigtig som basis indkomsten der gør at vi indretter vores liv, som vi kan. skattereformen og den demokratiske reform-. alle fire reformer hænger sammen og kan ikke ses uafhængeligt men som et samlet svar overfor udfordringen med jobbene der forsvinder med klimaet. og energiens udfordring. og de totalitære tendenser som vores samfund har fået, i manglen på et svar. problemet er at vi har nogen der er blevet MEGET rige. af at lave meget lidt. med spekulation i jord og aktier med penge dannet som gæld der har gjort største delen af os fattige. og uligheden total. med basis indkomsten som sikkerhed, vil vi alle kunne løbe med maskinerne. vi vil alle kunne leve af og lave lidt. for nu vil værdierne af spekulationen ende ud på de mange og ikke de få. det er stadigt et totalt frit marked. en ren markedsøkonomi hvor du kan blive rig men nu aldrig rigtig fattig. de fire reformer hænger sammen. og er et samlet svar på de udfordringer vi har som samfund. nu

Sider