Læsetid: 3 min.

Ulighed + klimaændringer = socialt kaos

Globalt vokser såvel forskellene på rig og fattig som skaderne på klodens klima. Tilsammen er det en selvforstærkende cocktail, der kan lede til faretruende social instabilitet, lyder det i oplægget til World Economic Forum i Davos
Klimakatastrofer som de storme, der gentagne gange har tvunget indbyggere fra Filippinerne på flugt, og den voksende økonomiske ulighed udgør en ond cirkel. Som det er nu, har de 80 rigeste enkeltpersoner i verden samme velstand som den fattigste halvdel af verdens befolkning.

Klimakatastrofer som de storme, der gentagne gange har tvunget indbyggere fra Filippinerne på flugt, og den voksende økonomiske ulighed udgør en ond cirkel. Som det er nu, har de 80 rigeste enkeltpersoner i verden samme velstand som den fattigste halvdel af verdens befolkning.

Jay Directo

21. januar 2015

To udfordringer står højt på dagsordenen, når mere end 2.500 ledende repræsentanter for erhvervsliv, politik og internationale organisationer fra i dag mødes i Davos, Schweiz, til det årlige World Economic Forum (WEF): Global ulighed og globale klima- og miljøtrusler. Og ikke mindst koblingen mellem de to påpeges som en fare, der øger den risiko for social instabilitet, som mange af Davos-mødets deltagere synes stærkt bekymrede for.

»Virkningerne af klimaændringer forstærker den voksende kløft mellem rige og fattige,« skriver en af WEF-formændene, direktør for Oxfam International Winnie Byanyima, i sit oplæg til mødet.

I sig selv er den globale ulighed et alvorligt alarmsignal for verdens ledere, påpeger hun.

På sidste års møde offentliggjorde Oxfam en opsigtsvækkende statistik, der fortalte, at de 85 rigeste enkeltpersoner i verden har flere penge end den fattigste halvdel af verdens befolkning, dvs. 3,5 milliarder mennesker.

»I dag, et år senere, er det tal blevet endnu mere ekstremt: 80 milliardærer har samme velstand som den halvdel af verdens befolkning, der ligger i bunden,« påpeger Winnie Byanyima. Disse 80 multimilliardærer – med Bill Gates fortsat i spidsen – er således i løbet af de seneste fire år tilsammen blevet 600 milliarder dollar rigere og sidder nu netto på 1.900 milliarder dollar. Omvendt er den fattigste halvdel af verdensbefolkningen blevet fattigere siden 2010.

»Fortsætter denne tendens med en stigende andel af velstanden til de rigeste, vil den ene pct. i toppen have mere velstand end de øvrige 99 pct. af menneskeheden om bare to år,« vurderer Oxfam.

»Den ekstreme økonomiske ulighed er ude af kontrol og bliver værre. Fra Ghana til Tyskland, fra Sydafrika til Spanien øges gabet mellem rige og fattige hastigt,« siger Winnie Byanyima.

Og de menneskeskabte klimaændringer risikerer altså ifølge udviklingsorganisationen at gøre det værre.

»I takt med at temperaturerne stiger, bliver ekstreme vejrfænomener hyppigere og alvorligere. Afgrøder og livsgrundlag ødelægges, og anstrengelserne blandt personer med lav indkomst for at ernære deres familier undergraves. De, der har mindst ansvar, lider mest,« hedder det.

Den onde cirkel består i, at desto hårdere tørke, oversvømmelser etc., der rammer klodens udsatte og fattige lande og befolkningsgrupper og derved ødelægger deres økonomi, desto færre ressourcer har disse tilbage til at beskytte sig mod, hvad der måtte være på vej.

De aktuelle risici

Som oplæg til Davos-mødet har World Economic Forum udarbejdet sin 10. årsrapport om de globale trusler, Global Risks 2015, baseret på en rundspørge blandt 900 ledende beslutningstagere fra erhvervsliv, offentlig sektor og forskningsverdenen. Af årets rapport fremgår det, at beslutningstagerne placerer ’ekstreme vejrfænomener’ som den globale risiko, der har næststørst sandsynlighed for at ramme – efter ’mellemstatslige, regionale konflikter’. Mens ’vandkrise’ og ’fejlslagen klimatilpasning’ er henholdsvis nr. ét og nummer fem, når det gælder risici med størst forventet skadevirkning i 2015.

Når det gælder beslutningstagernes risikovurderinger, synes der over de seneste år »at være sket et skift fra generelle økonomiske risici til miljømæssige risici – lige fra klimaændringer til vandforsyningskriser. Selv om dette illustrerer erkendelsen af disse langsomt fremadskridende problemers vigtighed, er det slående så små fremskridt, der er gjort for at håndtere dem, i betragtning af de vidtrækkende og ødelæggende konsekvenser for denne og kommende generationer,« hedder det i rapporten til Davos-mødet. Ligesom Oxfams udspil påpeger rapporten tingenes sammenhæng og deres fælles betydning for det, der ligger højt på beslutningstagernes bekymringsliste: faren for den sociale stabilitet.

»Samfundenes skrøbelighed giver anledning til en voksende bekymring, næret af de underliggende økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige udviklinger,« hedder det.

Rapporten omtaler den stigende socioøkonomiske ulighed internt i lande som »en betydelig drivkraft bag den sociale skrøbelighed«, ligesom »virkningerne af klimaændringer vil lægge yderligere pres på samfundene« og bl.a. kunne udløse pludselige og ukontrollable flygtningestrømme.

»I takt med at samfundene bliver mindre homogene og mindre bundet sammen af fælles værdier samt mere polariserede mellem dem, der har, og dem, der ikke har, bliver de vanskeligere at lede effektivt. Det øger i sig selv risikoen for forlænget økonomisk stagnation og skaber potentiale for en selvforstærkende nedadgående spiral mod socialt kaos,« lyder den barske advarsel til de 2.500 deltagere ved starten på årets Davos-møde, der udspiller sig på baggrund af Den Internationale Valutafonds aktuelle nedskrivning af den forventede globale vækst i år til 3,5 pct., herunder blot 1,2 pct. vækst i eurozonen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Estermarie Mandelquist
  • Peter Jensen
  • Rasmus Kongshøj
  • John Fredsted
  • Carsten Søndergaard
  • curt jensen
  • lars abildgaard
  • Torben Nielsen
  • Holger Madsen
  • Ejvind Larsen
  • Torsten Jacobsen
  • Toke Andersen
Estermarie Mandelquist, Peter Jensen, Rasmus Kongshøj, John Fredsted, Carsten Søndergaard, curt jensen, lars abildgaard, Torben Nielsen, Holger Madsen, Ejvind Larsen, Torsten Jacobsen og Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Men hvem tør stille op mod verdens mægtigste ?
Politikerne tør ikke.
Pressen tør ikke.
Middelklassen tør ikke.

Hvem har så lidt at miste eller så stor en viljestyrke, at de tør trods det, at de sandsynligvis mister alt hvad de ejer, inklusiv deres liv.
Hvem?

Estermarie Mandelquist, Rasmus Kongshøj, John Fredsted, Niels-Holger Nielsen, Carsten Søndergaard, Peter Knap, Morten Rasmussen, lars abildgaard, Torben Nielsen, Holger Madsen, Torsten Jacobsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Brava, bravo bravissimo .. Kære og ærede Davos-medlemmer - som I kan høre fra vores "stand-up" komiker i år Winnie Byanyima - Så giv hende da lige en hånd .. .. og haha gentager lige:
"I dag, et år senere, er det tal blevet endnu mere ekstremt: 80 milliardærer har samme velstand som den halvdel af verdens befolkning, der ligger i bunden " .. Så kan enhver jo se hvilket heeeerligt succesful 2014 vi har haft - ikke mindst takket være vores VIP gæstemedlemmer .. de altid trofaste politikere.

Rasmus Kongshøj, curt jensen, Morten Lind, Torben K L Jensen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Det er interessant at bemærke sig at ét modsvar på de her skitserede udfordringer, i Danmark synes at være en voksende national-konservativ bevægelse. Den har endnu ikke fundet sin endelige form, men synes at være karakteriseret ved en (fortsat) idolisering af det kapitalistiske system, og en erkendelse af (for Danmark) globaliseringens økonomiske velsignelser, kombineret med en stærk modvilje mod at tage nogen form for ansvar for de negative konsekvenser, som selvsamme globaliserede kapitalisme medfører.

Også i nærværende dagblad kan man i kommentarsektionen fornemme denne bevægelses voksende tilstedeværelse. Frygt er selvfølgelig kittet der binder dette mangeartede bæst sammen. En vis selvtilfredshed med at være efterkommere(!) af brave, af oplysningstidens velsignede lys besmittede mennesker, kan man også spore. 'Vi er bedst - Vi har gjort nok - Vi må beskytte os selv og vores' kunne være deres motto.

En sådan bevægelse er selvfølgelig slet slet ikke på omgangshøjde med hverken tiden eller tidens problemer. Den er ironisk nok i bund og grund dekadent, selv om den uden skam påkalder sig alskens store tænkere og strømninger som arvegods. Den er i al sin selvtilfredshed og rethaveriskhed først og fremmest latterlig, men morskab er alligevel ikke en passende reaktion. Oprør derimod!...

Rasmus Kongshøj, Morten Lind, John Fredsted, Niels-Holger Nielsen, Brian Larsen, Carsten Søndergaard, curt jensen, lars abildgaard, Jacob Jensen, peter fonnesbech, Henriette Bøhne, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Næsten alt den vækst der har været i Verden de sidste 20 år er gået til den rigeste 1%. Men den fattigste halvdel ejer nu så lidt, at der ikke er nok at hente der, så de sidste 10 år er de rigestes rigdomsforøgelse hentet hos middelklassen. Jeg (og mange andre) har penge placeret i en pulje, hvor målet er en fordobling på 5 år, og det er det normale mål for kapitalfonde. Dvs. hvis "min investeringsforening" og kapitalfondene skal leve op til deres/vores mål, så må middelklassen nødvendigvis afgive en del af deres velstand (og hele væksten) til "os"! Gæt hvem der i DK kommer til at betale for det?

Rasmus Kongshøj, Morten Lind, John Fredsted, Herman Hansen, Jens Thaarup Nyberg og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Hvis det er sådan du ser på det, Henrik Leffers, hvorfor medvirker du så aktivt til denne udbytning af middel- og underklassen? Som det fremgår af artiklen her, er det ikke mere forbrug der er brug for. Så hvad vil du dog bruge alle de penge til? Er du også en af de frygtsomme?

Rasmus Kongshøj, John Fredsted, Niels-Holger Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er gemen kriminalitet, intet andet end, kriminalitet og samarbejdesvillige politikker.

Hvis de 3,5 milliarder fattigste mennesker i verden, fik demokratisk indflydelse i forhold til antal, ville de 80 rigeste mennesker i verden, med overvejende sandsynlighed, blive behørigt beskattede, de fattigeste betalt, en mere rimelig løn for deres arbejde og prisen for CO2 udledning betalt ved kasse 1.

Regningen for klimaforandringerne, betales ikke af 'The Filthy Few', men de burde nok tænke på klimaforandringerne, for de rammer alle.

Rasmus Kongshøj, Morten Lind og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Hvis fattige holder op med at få 100 efterkommere over 2 generationer vil problemet kunne løses relativt smertefrit for dem. Det ledsagende billede af skraldebunken siger sådan set alt :-)
De 'rige' kan nok vænne sig til at det er 3 dage med bumletog og en døgn med færge - til Mallorca - og samme tilbage, - og lign. for det kan man lovgive om, og det var det også indtil forleden. No big deal.
Ikke hele universalløsningen på aktuelle fordelingsproblemer og lignende småting, men det var de væsentligste led i at en sådan overhovedet får gang på jord. Værsgo'.

Philip B. Johnsen

Det er dyrt, at være fattig det kræver, mange hårdt arbejdende børn, at betal de rige for såsæd, så alle kan spise igen.

Betal rimelige priser, for de fattiges arbejde, det er svineri, at hylde imperialisme og ureguleret kapitalisme.

peter fonnesbech

Jamen , hvor er det dog herligt at alle at de aller rigeste og dem med mest indflydelse har denne sublime indsigt i tingenes tilstand.

Enten gør de noget effektiv ved det, eller osse kan man vel forvente noget der vil kunne minde om den franske revolution version 2.0

Det eneste problem her er tidsrammen !

Håber at "Davos-klubben" også kigger lidt på den dårlige regeringsførelse i en række lande, korruption, nepotisme , diktaturer o s v - det er her, en betydelig del af "ondets rod" ligger.

Fornuftig regeringsførelse,demokrati, fornuftig og retfærdig beskatning, retssikkerhed , respekt for menneskerettigheder m v vil kunne løse mange problemer i en række lande

Der står bl.a. i artiklen: "Disse 80 multimilliardærer – med Bill Gates fortsat i spidsen – er således i løbet af de seneste fire år tilsammen blevet 600 milliarder dollar rigere og sidder nu netto på 1.900 milliarder dollar."

Og hvem er det lige som tvinger eksempelvis hele Danmarks befolkning til at støtte Bill Gates? Jo da, vores Folketing som jo i den grad vil digitaliserer danskernes verden ud til mindste detalje, således at dem som virkelig har brug for det offentlige, de mødes af en digital mur som er vanskelig at gennemtrænge ... fremmedgørelse kan man vist kalde det!

Fint nok med computere (kunne vel næppe skrive disse ord her uden én sådan), men måden vi fra samfundets side med få års mellemrum tvinges til at udskifte disse maskiner, og derved kanaliserer endnu flere penge direkte over i eksempelvis Bill Gates pengetank, skyldes påstanden om at samfundet sparer penge ved denne voldsomme digitalisering.

Men det er vist en påstand uden nogen større sandhedsværdi ... ja, hvem tjener egentlig på denne digitalisering og som jo i øvrigt den ene gang efter den anden viser sig at være fejlbehæftet? Og hvem er det lige der sættes på gaden uden job?

Jo, dem der befinder sig et pænt stykke oppe i hierarkiet tjener på dette cirkus, mens dem uden uddannelse betaler prisen ved at de mister deres job. Trist udvikling.

Nå, men lad mig lige komme med et andet og let forståelig eksempel på hvorfor hovedparten af jordens befolkningerne finder sig i den skæve fordeling og noget som desværre kan fortsætte indtil jorden bryder sammen af træthed, nemlig ordet "vækst":

Se, hvis vi leger lige med et eksempel, nemlig det at i Skælskør ligger der et hus til 500.000 kr., mens et hus komplet magen til beliggende i Hellerup koster 5 mio.kr. Nogle år efter er huset i Skælskør grundet ordet "vækst" steget til 600.000 kr., og derfor går ejeren rundt og gnider sig i hænderne med en lun følelse af at han er blevet rigere ... følelsen af at være fattig eller rig er jo relativ.

Men det er han ikke. Han er faktisk blevet fattigere, for huset i Hellerup er nemlig også steget med de samme % og er derfor nu 6 mio. kr. værd! Spændet mellem de to husejere, der før var 4.5 mio. kr., er nu vokset til 5.4 mio. kr.

Det er jo tal fablerier.

Andelen af verdens fattigste befolkining vokser, de får flere børn, flere og flere. Andelen af de 80 rigeste vokser ikke. Der er 80 og vil altid være 80.

Philip B. Johnsen

'Vi er bare et skridt foran de andre lande'

Banditter i habitter
Kast nu et ekstra blik, på den milliardstor servicekontrakt på Thulebasen, der tilsyneladende er gået til 'de amerikanske myndigheder'!

Men i virkeligheden!

Firmaet hedder Exelis Services et dansk datterselskab af det 100 procent ejede amerikanske Vectrus, der har vundet servicekontrakten.

Vectrus' lille datterselskab, der er blevet betegnet som et skuffeselskab, har til en kontraktsum på 2,4 milliarder kr. med staten.

Vectrus har ukendte ejere og der bliver ikke betalt skat, det har regeringen, skrevet under på, de hemmelige, ejere er tilbudt skattely, solidt placeret i Ugland House på Cayman Islands og 1209 North Orange Street i Delawar, med regeringens velsignelse.

Genkender nogle stilen, yes der er Bjarne Corydon style og med samme undskyldning, som i DONG salget, EU kræver denne handel gennemføres og markedet fungere på den måde.

Sådan er det jo.

Link: http://www.information.dk/comment/970567#comment-970567

Link: http://www.business.dk/industri/nu-fordufter-mt-hoejgaards-guld-kontrakt

John Fredsted, Niels Duus Nielsen, curt jensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

@ Lise Lotte Rahbek. På et tidspunkt er der nogen der tør. Det ved de rigeste, ellers ville de overhovedet ikke være bekymret.

Ivan Breinholt Leth

Jan Williams. Folketinget tvinger os ikke til at bruge Windows og Windows baserede programmer. Brug Ubuntu Linux. Det fungerer ganske udmærket, og så slipper du både for at støtte Bill Gates og for en lang række malware programmer.

@Ivan

Korrekt! Men hvor mange forsøger sig ud i sporten med at skifte styre-program? Jeg har faktisk forsøgt at bruge Ubuntu Linux, men det faldt ikke ud til min fordel, ja, jeg måtte opgive og det skyldes utvivlsomt mine manglende evner ud i computerens verden ... og disse manglende evner tror jeg, at jeg deler med rigtig mange, jeg må i hvert fald ustandseligt hjælpe mine lidt ældre venner med problemer desangående ... også min mor har brug for megen hjælp, men som jeg svagt mistænker at have anskaffet sig en sådan sag, så jeg jævnligt bliver nødt til at kigge forbi, og det jo egentlig ikke så ringe endda!

randi christiansen

Man kan jo stærkt undre sig over, at qua det repræsentative demokrati er det lykkedes the filthy few at få folkets mandat til at bestjæle selv samme folk. Hexerei oder nur behandigkeit? Folkeforførelse og bedrag. Thatcher, reagan og resten af slynglerne - gå væk.

Man kan også bare bruge en hacket windows hvis ikke man kan finde ud af Ubuntu.
I Thailand kan man købe dem på stranden for 5 dollars.
Så i stedet for at købe en ægte windows med office og hele molevitten kan man bruge pengene på en ferie i Thailand, hvor de så også falder nogle krummer til lokalbefolkningen, ikke mindst ved køb af hackede Microsoft produkter.

Er det ikke bare herligt smart indrettet det hele?

Og Bill Gates bliver bare rigere alligevel. Han har heller ikke længere brug for Windows :-)

Randi,
det store problem er ikke Thatcher og Reagan men de mange tusinde Henrik Leffers'er. Uden dem ville Thatcher ikke være mere end en tosset kone med en håndtaske der vrøvler fra en sæbekasse på Hyde Park Corner.

randi christiansen

Curt - det jo det, jeg siger - men det alligevel mærklit, at det kan lade sig gøre. Soma i drikkevandet, luften, mikromakro luftbårne bølger ... natlig hypnose, subliminale tv signaler - Wtf foregår der? Er de underjordiske ved at tage over - næsten mindre mærklit end det, der nu foregår af selvundergravende tåbeligheder.

Randi,
Jeg tror at vi desværre ikke behøver søge længere væk end den menneskelige natur. Grådighed, griskhed, misundelse, had, er kun nogle af de få negative kræfter der ligger tæt under huden på os.
Vi kan så meget godt, men allerede som 3 årige lærer vi at det er nemmere og hurtigere at smadre klods-tårnet end at bygge det. Den erkendelse klistrer sig åbenbart fast i bevidstheden...
Vi kan så meget, kan sende rumfartøjer mod andre stjerner, kan forvandle ørken til haver, bygge tårne højere end et bjerg, flytte bjerge, men styre vores følelser og længsler, det kan vi ikke. Det er vel det katolikkerne kalder for "arvesynden" og i alle religioner drejer sig i sidste ende om at vi skal lære at få følelsernes hærgen under kontrol. Men se bare hvad selv religionerne så ender med at blive misbrugt til, af få dødsmarte trolde, der ser sig selv som hele menneskehedens befriere. Og det er ikke kun Islam, dem allesammen.

Så nogle få der synes det er sjovere at ødelægge end at opbygge kan smadre på et øjeblik hvad der har taget mange konstruktive mennesker megen sved og tid at bygge. Sådan har det altid været og sådan vil det være indtil alle har lært at det.
Måske lærer vi det aldrig. I så fald vil det før eller senere lykkes idioterne at smadre så meget at vi til sidst alle dør.

Der virker som om vi er godt på vej mod det allerede.

Hvis vi levede i et univers hvor det er sværere at ødelægge end at bygge, hvor det er mere belønnende for jeg-et at dele end rage til sig, så ville alt være i fineste orden og alle ville have det som maddiker i spæk, på grund af den samme menneskelige natur der som vandet, vælger den nemmeste, hurtigste vej uden hensyn til ret meget andet.

georg christensen

instabilitet er, hvad vi verdensfolket i dag oplever, og den skabes på grund af ukontrolleret "magtbegærd", og samfunds privatiseringens grådigheds , optimerings modeller , samfundene lader sig åbent lyst , af uegnede politiske ledere styre og forvirret af privatiserede (særinteresse modeller), nye særinteresser styrter frem, private globale særinteresser er i fuld gang med at overtage styringen, for at danne nye private samfund, styret af nye politikere, med nye "love, forordninger og bekendtgørelser", medens de gamle samfunds politikere bare sidder på side linien, og, måbende ser til , i forståelsen af, at deres tid er forbi. Hvor EU modellen før var min foretrukne, har den i dag med sin manglende "ideologi" om sammenhold, forvandlet sig til private særinteresses enevældige styreformer, hvor kun Russerne og Tyrkerne har vist sig som modstandere, og hvor tyrkerne med Erdogan kører på vejen mod en anden styreform som også skræmmer mig en lille smugle medens Russerne med deres Putin giver mig nye håb, som med Kinesernes hjælp og støtte til Russerne , snart kan overtager Europa, medens Europæernes politikere kæmper for private særinteressernes "samfunds nassernes" skadevoldernes, i forhåbningen om at få en del af kagen, når "samfundene" af sig selv bryder sammen .

John Fredsted

Om mødet i Davos: Man sætter da ikke ræve til at vogte gæs. Jeg kan slet ikke tage deres udmeldinger alvorlige.

Randi, ja det er det nok. Men pengetankens størrelse er en hurtigt skiftende variable. Mens fornemmelsen for ansvar virker temmelig stationær, dvs. den vokser jo ikke proportionelt med pengetankens størrelse, og det er også et stort problem.

Der bør simpelthen være en grænse for hvor meget en enkelperson må eje.
Det har vi næsten haft med progressiv beskatning, som i USA har været hele 90% men stadig uden absolut maksimum beløb, og selv denne beskatning har ikke hindret folk som Bill Gates.

Vi kan godt fastsætte grænser for fattigdom, dvs. acceptable minimums beløb for hvor lidt et menneske må eje, men så snart man nævner en maksimumsgrænse, så begynder folk at rulle med øjnene og beskylder en for at være kommunist og så videre.
Men en fornuftig fordeling af godterne har intet med politisk isme at gøre. Det er ren sund fornuft.

Michael Bruus

"Men hvem tør stille op mod verdens mægtigste ?"
Det gør terroristen LLR.

Og vi ser da også, at terrorisemen stiger i takt med uligheden.

I overskriftens ligning mangler befolkningstallet.
En folkevandring fra Afrika mod Spanien - skildret i en ca 25 gammel spillefilm, som jeg desværre ikke har kunnet finde (?) - bliver imødegået med våben.
Nød og elendighed bliver bekæmpet på den ubarmhjertige og dyriske måde. Men Spanien, som det første land, opfatter situationen som en fare for egen liv og sikkerhed - og kæmper i selvforsvar.
Filmens forudsigelse kunne opdateres i dag med en ny, umenneskelig dimension.

Lise Lotte Rahbek

Michael Bruus
Hm. Jah.. den tanke skal jeg vist lige have vendt nogle omgange.
Kan terroristen i virkeligheden være en af de få reelle modstande mod rigdommens tyranni og klodens ødelæggelse på grund af tanketomt forbrugeri..

.. *tænker*

Hvid griskheden, som en af de 7 dødssynder, var god sag og et politisk mærkesag i et parti, blev det parti Danmarks største - og det samme i hele den vestlige verden.

Michael Bruus

Formlen er meget simpel:
Idealisering / devaluering = splid og terrorisme.

Idealiser én befolkningsgruppe og devaluer en anden, og du har skabt ulighed og splid. Hos den devaluerede gruppe, vil det svageste led i kæden flippe ud og du har nu terroristen eller frihedskæmperen alt afhængig af på hvilken side du selv står.

Medicinen mod dette er gammeldags socialdemokratisk mor psykologi: ”det kan godt være, at du har betalt for frikadellerne, men der skal sgu være mad på alle tallerkenerne. ”

Philip B. Johnsen

randi christiansen00:10
Det er forkert, at undervurdere ekstrem kapitalmagt, der findes en væsentlig del af årsagen til status quo, for så vidt, et enkelt magtspil, hvor en udfordring ved politisk forandring i spillereglerne, kan straffes alvorligt økonomisk, som f.eks. en EU skat på finansielhandel, resultere i handlen flytter til USA, eller lukker Luxembourg finten efter afsløringen af Jean-Claude Juncker i Lux-Gate skandalen, så flytter 'The Filthy Few' pengene til Cayman Islands mf.

Banditter i habitter hævet over småtingsafdelingen, som nationale lovbrud og retstat.

randi christiansen

Marianne - jo større pengetank jo større økologisk aftryk - og som det ses nu med katastrofale konsekvenser. Hvis rigdommen blev administreret ansvarligt, ku vi ikke være mere ligeglade med de 80' perverterede forhold til penge og den medfølgende magt. Verden i dag er i overhængende klima-miljø og socioøkonomisk fare pga det finansielle system, den ressourceadministratio, som thatcher, reagan o.a. før og efter påtog sig ansvaret at være bannerførere for. Der var mange, som sagde nej - som altid har sagt nej, men pengemagtens over-og forførelsesmagt er mægtig. Det kostede os i 70'erne liv, social status og økonomiske muligheder at være modstykke til det vækst-og overforbrugssamfund, som selv nuværende regering og samtlige politikere - bortset fra EL og alternativet - stadig helt ufatteligt promoverer som vejen til velstand. Når man taler om, at 'vi' bare kan lægge vores forbrugsmønstre om, er det en alt for forsimplet analyse, som overser den skruetvinge, som magten har lagt den almindelige borger i. Jeg har levet alternativt, og på en sten og handlet økologisk siden det blev muligt og stadig flere med mig. Den bagvedliggende bevidstgørelse herfor bliver massivt modarbejdet af kræfter, der er så stærke, at det er dem - ikke den almindelige borger - der har ansvaret for nuværende krig, kaos, elendighed - for de klima-miljø og socioøkonomiske katastrofer, som nu betyder, at menneskeheden er i overhængende, muligvis uafvendelig fare. Og når vores politiske repræsentanter fortsætter ad det ødelæggende spor, er det bl.a. p.g.a. de gældsforpligtelser, som er eskaleret med den håbløst uintelligente administration af fællesejet, den overordnede økonomiske ramme, som er os pålagt, og som borgerne dagligt må finde sig i. Omstilling til økologisk økonomi er løsningen - du har ret i, at det ser ud til, at forandringen kun kan komme nedefra - det er vi mange, der har ofret meget for i mange år.

Poul Sørensen

Hvis bare vi kan får politikerne til at nedsætte en kommision, der kan starte en dialog og opsætte nogen realistiske delmål.... (ironisk)