Kommentar

’Remain’ var værst, men det var ’Leave’ også

I kaosset efter det britiske nej til fortsat EU-medlemskab ligger der en gylden chance for venstrefløjen til at definere et nyt europæisk projekt
I kaosset efter det britiske nej til fortsat EU-medlemskab ligger der en gylden chance for venstrefløjen til at definere et nyt europæisk projekt

Michael Kappeller

30. juni 2016

Sent i sit liv stillede Freud det legendariske spørgsmål »Was will das Weib?« (hvad vil kvinden?) som indrømmelse af sin forvirring over den kvindelige seksualitets gåde. Er vi ikke i dag forvirrede på samme måde? »Hvad vil Europa?«

Brexit-afstemningens fulde dimension står klart, når vi ser på den større historiske kontekst. I både Vest- og Østeuropa ser vi tegn på en langsigtet omkonfigurering af det politiske liv. Indtil for nylig kappedes to dominerende partier om vælgerkorpsets gunst – dels et centrum-højre-parti (kristdemokrater, konservative, liberale, populister osv.), dels et centrum-venstre-parti (socialister, socialdemokrater) – og derudover en række småpartier, der henvendte sig til smallere vælgergrupper (grønne, neofascister osv.).

Nu har vi fået en samlet establishmentfraktion, der går ind for globalkapitalismen som sådan og som regel er relativt tolerant over for spørgsmål som abort, homoseksuelles rettigheder, etniske minoriteter osv. – og over for den står en stadig stærkere indvandrerfjendsk fraktion, som forgrener sig ud i direkte racistiske og neofascistiske grupperinger.

Europa er fanget i en ond cirkel, der svinger mellem på den ene side et Bruxelles-teknokrati, der er ude af stand til at trække kontinentet ud af dets inerti, og på den anden en folkelig vrede imod samme inerti – en vrede, som nye, mere radikale venstreorienterede bevægelser prøver at samle op, men som primært højrefløjens nationalpopulisme har forstået at slå mønt af.

Brexit-folkeafstemningen rykkede ind i denne nye modsætningsakse, hvilket siger alt om, hvad der var så forfærdeligt galt ved den. Betragt blot de sære sengekammerater i Brexit-lejren: højreorienterede ’patrioter’, populistiske nationalister næret af frygten for indvandrere blandet op med desperat arbejderklasseraseri. Er en sådan blanding af patriotisk racisme med vreden fra ’almindelige mennesker’ ikke et ideelt grundlag for en ny form for fascisme?

EU spilder tiden

Vi skal ikke lade os narre af intensiteten i de følelsesmæssige investeringer i folkeafstemningen. Dette valg tilslørede de sande spørgsmål: Hvordan bekæmper vi ’handelsaftaler’ såsom Det Transatlantiske Handels- og Investeringspartnerskab (TTIP), der udgør en reel trussel mod den folkelige suverænitet? Og hvordan kan vi afværge de økologiske katastrofer og økonomiske ubalancer, der skaber større fattigdom og flere migrationsstrømme. Jaet til Brexit har medført et alvorligt tilbageslag for disse kampe.

Da Stalin sidst i ​​1920’erne blev spurgt, hvilken politisk orientering, der var værst – højrefløjen eller venstrefløjen – vrissede han: »De er begge værst!« Forholder det sig ikke lige sådan med det valg, de britiske vælgere blev stillet over for? ’Remain’ var værst, fordi det var ensbetydende med at blive hængende i den inerti, der holder Europa nede. ’Leave’ var også værst i den forstand, at det fik førnævnte ’inerti’ til at se ud som det mindre af to onder.

I dagene før folkeafstemningen cirkulerede der pseudo-dybe tanker i vores medier: »Uanset resultatet bliver EU aldrig det samme – unionen vil have lidt uoprettelig skade.« Men faktisk er det modsatte tilfældet: Intet har virkelig forandret sig, bortset fra at Europas inerti er blevet umulig at ignorere. Europa vil igen spilde tiden på lange forhandlinger mellem EU-landene, der fortsat vil gøre ethvert storstilet politisk projekt uigennemførligt.

Grib chancen

Den forvirring, der ligger bag Brexit-folkeafstemningen, er ikke begrænset til Europa – den er en del af processen i hele vores samfunds aktuelle krise, der viser sig i ’fabrikation af demokratisk samtykke’. Vi ser den igen og igen reflekteret i den voksende kløft mellem de politiske institutioner og den folkelige vrede, der også har frembragt en Trump og en Sanders i USA. Tegnene på kaos findes overalt: Fra den seneste debat om våbenkontrol i den amerikanske kongres til Demokraternes sit-in-protest.

Er tiden da inde til fortvivlelse? Nej. Husk på Mao Zedong gamle motto: »Under himlen hersker der totalt kaos – situationen er fremragende.« En krise må tages alvorligt, uden illusioner. Men også som en chance, som det må gælde om at udnytte til fulde. Selv om kriser er smertefulde og farlige, er det også det terræn, hvor kampe skal udkæmpes og vindes.

Tilbyder den herskende forvirring os ikke en unik chance for at reagere på behovet for radikale forandringer på en mere hensigtsmæssig måde? Med et projekt, der kan bryde EU-teknokratiets og den nationalistiske populismes onde cirkel? Den sande front burde ikke gå mellem de anæmiske teknokrater og de nationalistiske lidenskaber. Men mellem deres onde cirkel og et nyt paneuropæisk projekt, der kan adressere de sande udfordringer, som menneskeheden står over for i dag.

Nu da der som et ekko af Brexits sejr også lyder krav om udtræden af EU i flere andre lande, kalder hele situationen på lige præcis et sådant projekt. Hvem griber chancen? Desværre næppe den eksisterende venstrefløj, som er berygtet for sin enestående evne til aldrig at gå glip af en chance for at gå glip af en chance.

© Slavoj Žižek og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Ejvind Larsen
  • Torben R. Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • erik mørk thomsen
Olaf Tehrani, Ejvind Larsen, Torben R. Jensen, Niels Duus Nielsen og erik mørk thomsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian Lucas

Det er et glimrende spørgsmål og hvis politikere er modige nok vil de kunne plotte EUs rute mod en stemme for e decideret TYPE-1 civilisation. Det er vores eneste chance.

Det værste foreslag var det første som kom frem, nemlig Pernille Skipper (i sit foreløbigt svageste øjeblik som politiker) der foreslår et dansk exit af EU. Elendig ide.

Søren Knudsen, Gert Romme og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

"Det værste foreslag var det første som kom frem, nemlig Pernille Skipper (i sit foreløbigt svageste øjeblik som politiker) der foreslår et dansk exit af EU. Elendig ide."

DK er ligesom UK dybt splittet omkring dette spørgsmål. Og nu da UK er ude, er det da en rimelig anledning til at markere, at der også er en del danskere, som gerne vil ud af unionen. Som ikke ønsker at påtvinges et tysk-romersk diktat, men foretrækker samarbejde mellem frie stater, som definerer egen politik omkring arbejdsmarked, indvandring, valuta, etc.

Eliten vil fortsat gøre knæfald i Bruxelles (nu også DF) og fortælle os, at unionsmodstandere er dumme og urealistiske. Men unionsmodstanden er stadig dybfølt og udbredt.

Troels Brøgger, Philip B. Johnsen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Der er ingen tvivl om hvad EU vil; mere af det samme, mere TTIP, EU er spild af tid. Grunddefinitionen på fascisme er når ejerne af de største virksomheder bestemmer lovene, det er det vi lever under, 85 % af alle lovene her i landet er lavet i EU, vi har tusindvis af skadelige stoffer ingen her i landet ønsker. Vi vil stoppe kræftepidemien, vi skal have Dansk selvbestemmelse indskrevet i Grundloven, samarbejde ja, men vi har ansvaret for vores børns fremtid.

Vi på venstrefløjen vil skabe velfærdsReformationen, der bryder EU-teknokratiets onde nedadgående cirkel, der er tusinde af milliarder i Danmark, alt andet er hjernevask, tro ikke på det samlede rige establishment og propagandamedierne. Selv om kriser er smertefulde og farlige, er det også det terræn, hvor velfærdskampe skal udkæmpes og vindes, vi må starte forfra ligesom i forrige århundrede, civil ulydighed og civile strejker, vi ses på de sociale medier.

Vi vil adressere de sande miljøudfordringer, som menneskeheden står over for i dag. Vi vil afværge de økologiske katastrofer og økonomiske ubalancer, der skaber større fattigdom, Danmark kommer til at ligne det socialt skæve USA hvis ikke vi rejser os nu. Vi vil gribe Brexits sejr og kræve en udtrædelse af EU for vores land.

Højrefløjen siger: »Under himlen hersker der totalt kaos – situationen er fremragende.«

Regeringen siger at intet virkelig har forandret sig, de fortsætter udplyndringen som sædvanligt, krigene og ydmygelsen af de nødlidende, de arbejdsløse og de fattige. U-Løkke vil have endnu flere EU-afstemninger, han bliver ikke klogere, fint, Come on, Danexit nu.

Nils Bøjden

Det er lige meget.

UK kommer ikke til at melde sig ud af EU alligevel. Afstemningen var en "vejledende" afstemning. For at kunne melde sig ud kræver det at der vedtages et forslag i parlamentet omaktivering af artikel50. Dette kommer ikke til at ske. Ud over SNPs medlemmer i parlamentet, er der et markant flertal i parlamentet for videre deltagelse i EU.

Afstemningen er et misfoster, skabt af mennesker uden kontakt til virkeligheden. Det giver derudover ikke nogen mening af foretage en flertaltafstemning i et land (med mindre det er et egentligt lovforslag) nå landet regeres ved stemmekredse.

Så jeg vædder er stor kold fadøl på at der ikke kan opnås konsensus i parlamentet om at sende en artikel50 anmodning til EU. Derudover kan der ikke opnås konsensus om hvad man så skal i stedet for.

Hvor mange artikel50 anmodninger skal EU modtage, før de realiserer, at de i det mindste bør skifte deodorant ?

Robert Kroll

Kære Peter Sterling ( kl 14.46)

Du skriver bl a , at "85 % af alle lovene her i landet er lavet i EU".

Der er flere opgørelser (bl a i Altinget d 20 maj 2014, som er let overskuelig) , og alt i alt, så er tallet "85%" en rablende vild overdrivelse.

Nogle politikområder er mere knyttet til eu ( f eks klima) end andre , og f eks skattelovene er stort set "hjemmelavede varer" uden nævneværdige " fremmede ingredienser".

Niels Duus Nielsen

De forfordelte gav eliten fuckfingeren, det var, hvad der skete. Den politiske og økonomiske elite og medløberne fra de elitære medier fik et klart signal om, at mere end halvdelen af den britiske befolkning har mistet respekten for dem. Med god grund:

Eliten indleder en angrebskrig i et fjernt land, og står derefter undrende over for, at de mennesker, de angriber, kan finde på at slå igen. Men de er hurtuge til at udnytte denne omstændighed til at indføre drakoniske kontrolforanstaltninger, der rammer alle borgere.

Eliten tilrettelægger et indviklet økonomisk system, der bryder ynkeligt sammen, hvorefter de gård stik imod alle deres egne principper og lader skatteyderne holde deres elitære venner i finansbranchen skadesløse. Og bruger samtidig denne krise som argument for, at de fattige skal spænde livremmen ind, mens de rige skal spænde livremmen ud.

Og når folk brokker sig over at skulle gå ned i levestandard på grund af elitens misrøgt af de fælles værdier, svarer eliten arrogant igen ved at anklage folk for at være misundelige, stupide, idioter etc.

Her havde briterne en mulighed for at give eliten fuckfingeren og de gik ikke glip af denne chance.

Glenn Greenwald giver en lang, men interessant analyse af hele dette spørgsmål, hvor han bl. a. kommer ind på, hvorfor så umage sengekammerater som den yderste højre- og venstrefløj kan være sengekammerater i dette spørgsmål, og hvordan det moderne demokrati ikke længere er et reelt, men blot et formelt demokrati, hvor folk får lov at vælge mellem forskellige elitære og etablerede partier, hvis interesser fastlægges af erhvervslivet og hvis retorik kontrolleres af medie- og spinarbejdere, som qua deres høje løn og store travlhed ikke har tid til at omgås og derfor ikke forstår, hvad der rører sig blandt almindelige mennesker.

De, der har elitestatus, støtter selvfølgelig den politiske status quo, der både har givet dem og til stadighed opretholder denne status - til gengæld har de netop derfor ikke fantasi til at forstå, at folk, der lider under virkningerne af Irakkrig, finanskrise og nedskæringer i den offentlige service, ikke nødvendigvis finder denne status quo så fantastisk, men gerne ser den ændret. Hvorfor de i ren og skær angst over at miste deres elitestatus arrogant afviser folkets krav med det sædvanlige "Vi har ikke forklaret det godt nok" - eller med andre ord "Folk er sgu for dumme".

https://theintercept.com/2016/06/25/brexit-is-only-the-latest-proof-of-t...

Jens Falkenberg, Anne-Marie Krogsbøll, Benny Jensen, Vladan Cukvas, Jakob Trägårdh og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

'EU holder er skarpladt pistol for dit barns pande.'

Du kan vente og se, men jeg garantere dig, at EU ikke blinker, før de øger trykket på aftrækkeren, jeg ved det med sikkerhed, for EU gør precist dette hver eneste dag, hvis du tror jeg lyver, så lyt til eksperterne bag COP21 slutdokumentet, din statsminister har underskrevet.

Velkommen til virkeligheden folkens.
'Please help the world!

Klimaforandringerne 'uden filter':

Kilde:
Going Beyond "Dangerous" Climate Change
Speaker: Professor Kevin Anderson
Chair: Professor Tim Dyson

Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Nils Bøjden

Og der er ikke et britisk nej til fortsat medlemskab. Nej'et gælder kun spørgsmålet: Synes i som befolkning at det er en god ide at vi er med i EU. Hvis man havde ønsket et svar på om man skulle være medlem eller ej, havde man fremsat spørgsmålet som et lovforslag.

Så UK fortsætter som medlem af EU som om intet var hændt, hvad der heller ikke er. Vejledende folkeafstemninger er et demokratisk misfoster.

Vladan Cukvas

Jeg kan ikke rigtig forstå hvad Žižek mener europæerne burde gøre nu.

For det første findes der ikke en venstrefløj i Europa. Europæisk politik har mistet vinger. Denne udvikling fandt sted siden starten af ’90erne, da venstrefløjen straks omfavnede ideen om et EU, som fra starten var tænkt som et ægte neoliberalt projekt. Nogle af dem troede naivt, at de kan gøre en forskel ved at arbejde ”indefra”. Det endte med at bosserne smed nogle ekstra skillinger til dem og de udviste loyalitet over for fællesskabet, som om det fandtes. Det var for en kort stund den største propaganda sejr for EU eliten, at de bildte mennesker rundt om i Europa, at EU handler om fællesskabet.

Folk har det med at tro mere på synet af deres bankkonto end på de fantastiske fortællinger om EU. Flere og flere mennesker ser EU både som årsag til deres elendighed og som en spændetrøje, der gøre det svært, hvis ikke umuligt, at gøre noget ved situation. Og de har ret i deres opfattelse, da EUs teknokratiske elite ønsker at bevare status quo.

Brexit er måske begyndelsen på det kaos Slavoj taler om, men kaosset truer fra flere sider. Det skal nok komme, men spørgsmålet er om vi fortsat skal søge udvej igennem EU. For 17millioner briter lyder det som at slå panden mod muren og de søgte en vej udenom EU.

Vladan Cukvas

Niels Bøjden
Jeg ved ikke om UK forlader EU eller om det bliver ind i EU. Jeg tror ikke, at der er nogen der ved det på nuværende tidspunkt. Jeg er godt klar over, at folkeafstemningen ikke var bindende, men kan på den anden side udløse en politisk krise hvis regeringen ignorerer den (forudsat UK har en regering). Hvad der sker fremover er rent politik og eliten vil ikke tøve med at bruge alle tricks og kneb, trusler og stav for at ”lede folket på rette vej”.

Situation i EU både økonomisk og politisk er så råddent, at Brexit vil måske være for EU det som Gavrilo Princip var for den Østrig-Ungarske kejserrige. Med deflation og den enorme gæld vil der måske om et par år ikke være nogen EU at forlade.

Jens Lerdorf

At Brexit var/er et ”wake up call” til EU fællesskabet (debatteret i et andet indlæg herinde på Informationen), er mest fairplay overfor begge parter, dem der er for og dem der er imod. Der er sikkert lange lister over alle de gode ting EU fællesskabet har bragt med sig men også lange lister over de dårlige ting EU har begået, så et flertal ønsket Danexit kan ligeså let blive en realitet i fremtiden.
Et fælles EU militær tvivler jeg f.eks. på, vil kunne kunne opnå et folkeligt flertal i Danmark, men er altså det EU har foreslået, at vi skal have og bidrage til! Så EU fællesskabet er nødt til at lægge sin stil lidt om og få opfrisket sit sande fredelige formål og få en meget bedre føling med EU borgerne, hvis dette for mange indrømmet, mere og mere tvivlsomme eksperiment, skal overleve.

Nils Bøjden

" men kan på den anden side udløse en politisk krise hvis regeringen ignorerer den"

Regeringen har ikke noget med det at gøre andet end de ville have i Danmark, nemlig arbejdet med at fremsætte lovforslaget om aktivering af artikel50. Resten er op til parlamentet. Og så længe befolkningen stemmer på mennesker der mener at UK skal blive i EU, lige så længe bliver UK i EU.

Finn Thøgersen

Nils Bøjden,

Uh, det kræver ikke noget lovforslag at aktivere artikel 50 da det er et såkaldt Royal Prerogative, dvs det (rent formelt) er Dronningen der gør det (via hendes tjener, Premierministeren).

At det så vil være klogt at få parlamentets opbakning til den slags er en anden sag.

I det øjeblik der er valgt en ny konservativ leder som har committed sog på Brexit, så er de konservative MPer også de facto committed, med mindre nogle af dem da ønsker der skal være borgerkrig i begge de store partier.
At der så nok vil blive indgået en række clearinger medd andre MPer er an anden sag.

Det vi kan være mest sikre på er at der ikke kommer valg i utide hvis det på nogen måde kan undgåes, det vil nemlig kræve at 2/3 stemmer for det og det vil svare til at få kalkuner til at stemme for Thanksgiving.

Labour er i dyb krise der formodentligt mindst varer året ud.
Hovedparten af deres vælgere (udenfor London) stemte Leave
Med UKs valgsystem risikerer de indtil videre at blive stort set udraderede.

Conservative vil være skrøbelige i lang tid efter en ny PM er valgt
Deres MPer er langt gladere for EU end deres vælgere og forsøg på at smyge sig uden om Brexit vil være en opfordring til at et større antal MPer hopper over til UKIP

LibDem vil kunne hente stemmer blandt de EU begejstrede (som er et klart mindretal af Remans stemmerne), men i mandater er gevinsten nok mere negrænset

UKIP vil have alletiders chance for massiv strandhugst blandt skuffede Conservative og Labour vælgere

Extreme partier som BNP, EDF mfl vil have den bedste chance for et nationalt gennembrud de kunne ønske sig

Så valg bliver der ikke hvis det på nogen måde kan undgåes

Nils Bøjden

@Finn Thøgersen

"Uh, det kræver ikke noget lovforslag at aktivere artikel 50 da det er et såkaldt Royal Prerogative, dvs det (rent formelt) er Dronningen der gør det (via hendes tjener, Premierministeren)."

Det tror jeg ikke er korrekt. Jeg er omkring 99.8% (måske lidt mere) overbevist om at det kun kan udføres efter godkendelse i parlamentet.

https://ukconstitutionallaw.org/2016/06/27/nick-barber-tom-hickman-and-j...

https://infacts.org/no-pm-invoke-article-50-without-parliaments-approval/

Hvis afstemningen havde været mellem 2 veldefinerede valg kunne det måske lade sig gøre at PM foretog afsendelse af artikel 50. Men da det er usikkert hvad en opsigelse af medlemskab medfører (og det vil helt sikkert medføre diverse lovændringer) , har PM ikke tilladelse til at påføre landet disse valg uden parlamentets godkendelse.

Nils Bøjden

@Finn Thøgersen

Og så glemmer du SNP som i forvejen sidder på 47% af pladserne i det skotske parlament. VEd et nyvalg ville dette med overvejende sandsynlighed overstige 50% og dermed yderligere besværligheder forr en mulig regering i London med forandlinger med EU.

Ivan Breinholt Leth

Nils Bøjden
30. juni, 2016 - 15:22
Er du sikker på det? Er det ikke sådan, at der skal være enten et flertal ved en folkeafstemning eller et parlamentsflertal? Kan du henvise til, hvor du har dine oplysninger fra.

Nils Bøjden

@Ivan Breinholt Leth

" Er det ikke sådan, at der skal være enten et flertal ved en folkeafstemning"

Folkeafstemningen var en vejledende afstemning og ikke en besluttende.

Troels Brøgger

Ja ja Niels Bøjden, det er altid godt at tage den pragmatiske position, det kan da godt være du har ret i at England ikke kommer ud af EU, men hvis VI skulle vædde ville det være om mere end en fadøl, og jeg ville håne dig ned i helvede hvis du tabte :) (Du ville jo så desværre kunne gøre det samme, så egentlig er jeg glad for at vi ikke vædder..)

Nils Bøjden

@Ivan Breinholt Leth

Læg mærke til sætningen: "What happens next is therefore a matter of politics not law.""

Det betyder at parlamentet skal være nogenlunde enige om dels hvad man vil, dels hvordan man vil eksekvere det. Og mht. udmeldelse af EU kommer det ikke til at ske. Hvordan skal politikerne kunne blive enige om noget som et flertal af PMs ikke ønsker gennemført? Bla. derfor forsøger britterne i øjeblikket at få forhandlinger med EU om betingelserne i den fratrædelsespakke der potentielt kan opnås. Dette kommer ikke til at ske. EU kommer ikke til at indgå forhandlinger med UK om fratrædelsespakke før artikel50 anmodning er afsendt. Og i samme sekund UK afleverer en artikel50 anmodning starter skotterne deres afstemning om selvstændighed igen, så de kan fortsætte som medlemmer af EU. Hadrians mur bliver derved en Schengen grænse, hvilket egentlig er en morsom tanke. Måske kommer det også til at gælde for Nordirland, da jeg ikke kan forestille mig at de ønsker en Schengen grænse til Irland (og formodentlig heller ikke ønsker at komme ud af EU)

Touhami Bennour

Underligt I et democratisk système bruges begreber lånt af psykanalysen, som" at æde hatten" som compensation. Da ingen er forhindret i at sige det han tænker, begreber som ( kompensere, projisere, fortrænger, sublimere etc..) bliver psychoanalyse ikke mere nødvendig, og dermed det ubevidste slettet. Jeg har selv fundet ud af det uden at lære det fra demokrater I danmark. Man kan undersøge eller spørge Googel og således kende problemet før katastrofen indtræffer. Psykoanalysen var nødvendigt I et autoritært politisk system eller indoktrinering fra kulturs eller traditions side.

Nille Torsen

Det er usandsynligt at et selvstændigt Skotland kunne blive medlem af EU. Spanien har gjort det klart at de ville nedlægge veto (for at forhindre et selvstændigt Catalonien).

Nils Bøjden

"Spanien har gjort det klart at de ville nedlægge veto (for at forhindre et selvstændigt Catalonien)."

Jeg er til gengæld ret overbevist om at de penge Spanien har fået og fremover skal have fra EUs redningsfonde er af en størrelsesorden så de ikke vil modsætte sig et ultimatum der hedder : Hvis Skotland ikke kommer ind i får i ikke flere penge. Spanien får ca 2mia Euro om året. Det kan jeg ikke se at de kan undvære. Så de springer nok op som løver, men falder ned som lam når realiteterne kommer på bordet.

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/312753/eu_vender_tommelfinge...

http://europa.eu/about-eu/countries/member-countries/spain/index_da.htm

Nils Bøjden

@Nille Torsen

Og de argumenter Spanien indtil videre har brugt som værn mod Cataloniens selvstændighed kan ikke overføres til Skotland. Man har brugt den spanske grundlov som modargument til de afstemninger der har været (og som har vist overvældende majoritet for et selvstændigt Catalonien).

Så at overføre de argumenter tli at Skorland ikke skal kunne blive selvstændigt medlem af EU, når regeringen i London over i købet accepterede den folkeafstemning der blev afholdt i Skotland (i modsætning til den spanske regering om de afholdte afstemninger i Catalonien), vil nok blive mødt med et skuldertræk.

Sören Tolsgaard

Niels Bøjden giver en indføring i det feudale princip: Del og hersk!

Og når nu David Cameron går af, og en mere EU-skeptisk konservativ overtager posten som PM, vil denne enten gennemføre udmeldingen af UK, eller, hvis dette forhindres, udskrive valg og lade resultatet afgøre, hvad der videre skal ske.

En fortsat majoritet af EU-tilhængere i parlamentet har dog ikke forhindret, at det resterende EU de facto har ribbet UK for alle poster og al indflydelse i EU, og sikkert fortsat vil gøre det for at markere, at man straffes hårdt for ulydighed mod Bruxelles.

Den tysk-franske inderkreds er dog i virkeligheden ganske godt tilfreds med, at UK er sat på porten, nu stiger deres indflydelse, om end i et stadig mere svækket EU.

Det indser de dog næppe, og UK må i alle tilfælde gå videre med at indrette sig på en mere selvstændig politik, som også vil vise andre vejen frem.

Nille Torsen

@Nils Bøjden.

Hvis EU har valget mellem at nægte Skotland medlemskab, og at se Spanien blive opløst, så tror jeg at valget bliver nemt. Med al respekt, tvivler jeg på at Skotsk medlemskab har SÅ stor betydning for EU

Nils Bøjden

"Hvis EU har valget mellem at nægte Skotland medlemskab, og at se Spanien blive opløst, "

Spaniens opløsning har intet med EU at gøre. Det er noget der kommer til at ske mellem Catalonien og Spanien, og dermed et indenrigs politisk anliggende for Spanien Og det kommer til at ske.

Skotland har allerede i dag et selvstyre der er langt mere vidtrækkende et det regionale selvstyre som Catalonien har. Og de eneste 2 grunde til at Skotland ikke allerede i dag kan melde sig ind i EU som selvstændigt land er udenrigspolitik og finanspolitik som begge er defineret i London. Social, uddannelse, politi, arbejdsmarkedsforhold osv er allerede anliggender for det skotske parlament.

http://www.gov.scot/About/Factfile/18060/11552

Nils Bøjden

@Sören Tolsgaard

Du tager i den grad fejl. Tyskerne er de der er mest bekymret for en mulig britisk EU exit. Med Uk ude vil de sydeuropæiske lande sammen med Frankrig kunne lægge en ny EU finanspolitik. For tyskernes penge. Og hvis det sker vil tyskerne bakke ud og så vil EU knække over i et sydeuropæisk EU og et nordeuropæisk EU (uden Polen).

Nils Bøjden

"r, hvis dette forhindres, udskrive valg og lade resultatet afgøre, hvad der videre skal ske."

Da hverken Labour eller Torys har interesse i at udskrive valg kommer dette ikke til at ske. Labour ville i deres nuværende borgerkrigslignende tilstand blive udraderet med det eksisterende valgsystem og Conservatives ville muligvis blive udsat for den samme ydmygelse. Så tror du at de 2 store partier i parlamentet vil udskrive valg?

Niels Duus Nielsen

Det er et interessant demokratisk eksperiment, vi er vidne til:

Et flertal af befolkningen vil et, de folkevalgte vil noget andet. I teorien skulle det så være muligt at afholde et valg, hvorefter parlamentsmedlemmernes flertal så skulle mene det samme som folket.

Spørgsmålet er, om det virker i praksis? Udgår de folkevalgte fra folket? Eller tilhører de valgbare en elite, som ikke har samme interesser som deres vælgere?

Nils Bøjden

@Niels Nielsen

"Spørgsmålet er, om det virker i praksis? Udgår de folkevalgte fra folket? Eller tilhører de valgbare en elite, som ikke har samme interesser som deres vælgere?"

De folkevalgte er de som folket stemmer på. Og det skulle da meget gerne være en elite. Hvorfor stemme på de dummeste? Fordi de dumme er de bedste til at forsvare de interesser de er blevet valgt på?

"Valgbare".? Er ud valgbar? Svarer det på dit spørgsmål?

Nille Torsen

@Nils Bøjden

Forleden læste jeg i Information (https://www.information.dk/telegram/2016/06/spanien-imod-ethvert-skotsk-...):

"Spaniens fungerende premierminister, Mariano Rajoy, siger onsdag, at den spanske regering vil modsætte sig ethvert forsøg fra Skotlands side på at forblive i EU uden om Storbritannien.

Spanien har konsekvent modsat sig skotsk uafhængighed af frygt for at skabe præcedens for egne separatister især i landets rigeste provins, Catalonien. Det skriver nyhedsbureauet AFP"

Såvidt jeg ved er der flere andre EU lande der har samme betænkeligheder, selvom de ikke melder det så klart ud

Niels Duus Nielsen

Niels Bøjden, i teorien er jeg valgbar. Men i praksis kræver det, at jeg melder mig ind i et parti og indordner mig under partidisciplinen i en årrække, før jeg vil få muligheden for at stille op til folketinget.

Og lur mig, om ikke der undervejs i denne proces vil ske et af to: Enten vil jeg blive sat ud på sidelinjen, fordi mine holdninger ikke flugter med partiets holdninger, eller også vil jeg tilpasse mine holdninger til partiets, så jeg bliver partipolitisk stueren.

Vælgerne har i denne "prøveperiode" ikke mulighed for at stemme på mig, da jeg endnu ikke er opstillet. Og jeg vil først blive opstillet, når jeg opfylder partiernes indpiskeres krav til partipolitisk konformitet.

Er Corbyn ikke et godt eksempel på det, jeg taler om? Han har levet sit liv i udkanten af sit parti, på tålt ophold, for at legitimere myten om Labour som et arbejderparti. Pludselig blev han valgt til at stå i spidsen for sit parti, og lige siden har de øvrige partispidser gjort alt, hvad de kunne, for at slippe af med ham igen - på trods af, at det er folket, der har talt.

Dette er et rent akademisk argument, jeg har ingen ambitioner whatsoever i retning af at blive medlem af Folketinget. Jeg var så heldig, at jeg voksede op før man havde opfundet børnehaver, der hvor jeg kommer fra, så hvorfor i alverden skulle jeg så frivilligt begynde at gå i blå eller rød stue?

Måske skulle man gå over til at vælge folkets repræsentanter ved lodtrækning, og gøre det til en borgerpligt, og ikke som nu, en rettighed for de privilegerede? Det kan da umuligt blive værre...

Ivan Breinholt Leth

Nils Bøjden
02. juli, 2016 - 06:57
Den er feset ind, at afstemningen ikke er bindende. Læg mærke til:
"Many commentators, including at the BBC, argue it would be "political suicide" if the government were to dismiss the result of a democratic vote. "The conventional wisdom is that, of course, a vote for Brexit would have to be respected," says the FT."
For det første: Hvem har lyst til politisk selvmord? For det andet: Det er før set, at et statsoverhoved gennemfører en EU politik, som han er imod: Lars Løkke Rasmussen. Det vil sandsynligvis også ske i UK.
Køb dig en chokoladehat.

Nils Bøjden

" Men i praksis kræver det, at jeg melder mig ind i et parti og indordner mig under partidisciplinen i en årrække, før jeg vil få muligheden for at stille op til folketinget. "

Nope. Dan dit eget parti eller stil op som løsgænger.

Nils Bøjden

"Spanien har konsekvent modsat sig skotsk uafhængighed"

Det ikke rigtigt noget der kommer Spanien ved. Prøv at spørge skotterne om det spanske parlament skal bestemme om de må blive selvstændige. Du vil kunne høre latteren hele vejen til Danmark uden brug af hjælpemidler.

Nils Bøjden

@Ivan Breinholt Leth

""Many commentators, including at the BBC, argue it would be "political suicide" if the government were to dismiss the result of a democratic vote. ""

Enig. Men ligesom den sidste danske folkeafstemning om tilslutning til Europol, er der ikke rigtigt nogen der ved hvad det betyder at sige nej. Og det skal de til at finde ud af nu. Og det de finder ud af er at de ikke er enige om hvad de så skal sætte i stedet for EU. Er det handelsaftaler som de Canadiske? Som tog 9 år at forhandle på plads. Er det ligesom de norske som så tillader at engelske firmaer deltager i den indre service marked med samtidigt tillader arbejdskraftens frie bevægelighed. Eller noget helt 3, 4 eller 5. Når man siger nej til noget skal man også have en bevidsthed om hvad man så vil. Og den konsensus kommer til at tage så mange år at opnå at det ikke giver nogen mening at melde sig ud.

Så at sige nej til noget uden at sige ja til noget andet giver ingen mening og giver ikke mulighed for at regere et land.

Niels Duus Nielsen

Nils Bøjden, du har et lidt spøjst forhold til forholdet mellem teori og praksis. Jeg påpeger de praktiske problemer, der står i vejen for, at såkaldt "almindelige" mennesker bliver hørt og taget alvorligt, og du slår mig i hovedet med teoretiske løsninger, som det vil tage år at gennemføre.

Uffe Elbæk har netop gjort som du foreslår, men han er også et meget energisk menneske, som virkelig brænder for sin sag, og som er parat til at yde store personlige ofre for sine overbevisninger. Det, jeg taler om, er hvordan "almindelige" mennesker, som har et liv uden for politik, som de gerne vil leve, og som ikke har den ekstraordinære stamina, som der kræves for at være på 24/7, kan blive hørt, uden at de nødvendigvis behøver at opgive alt andet.

I teorien kunne jeg blive kejser af Kina, det kræver blot, at jeg skaber en kinesisk folkebevægelse, der ændrer den kinesiske konstitution og indsætter mig som rorgænger. I teorien kunne jeg blive statsminister i DK. I praksis....?

Nils Bøjden

"Jeg påpeger de praktiske problemer, der står i vejen for, at såkaldt "almindelige" mennesker bliver hørt og taget alvorligt, og du slår mig i hovedet med teoretiske løsninger, som det vil tage år at gennemføre. "

Og ikke desto mindre er det hvad de der er utilfredse gør. Dansk Folkeparti, Liberal Alliance er nu i folketinget baseret på at de var utilfredse med det de eksisterende partier tilbød. Hvad holder dig tilbage for at gøre det samme?

Niels Duus Nielsen

Niels Bøjden, hvorfor skulle jeg gøre det samme, når jeg allerede er repræsenteret i Folketinget?

Spørgsmålet er ikke, om jeg er repræsenteret, men om befolkningernes holdninger er repræsenteret proportionalt med den udbredelse de nyder.

Helt naivt spørger jeg, hvordan det kan være, at folket kan mene et, mens deres valgte repræsentanter mener noget andet. Hvis folket vil ud af EU, som i Storbritannien, hvordan kan det så være, at parlamentsmedlemmerne ikke deler denne holdning, da de jo netop teoretisk set skulle repræsentere dette folk? Kan det mon være fordi, at de i virkeligheden slet ikke repræsenterer folket, men har helt andre interesser?

Nils Bøjden

" Kan det mon være fordi, at de i virkeligheden slet ikke repræsenterer folket, men har helt andre interesser?"

Til det er der kun et svar: Stem på nogle andre.

Det er ikke de der vælges der er skyldige. Det er vælgerne. Alt andet er ansvarsforflygtigelse.

Nils Bøjden

"Hvis folket vil ud af EU, som i Storbritannien, hvordan kan det så være, at parlamentsmedlemmerne ikke deler denne holdning, da de jo netop teoretisk set skulle repræsentere dette folk?"

Måske fordi de valgte har en større indsigt i konsekvenserne ved at forlade EU. Hvem ved?

Nille Torsen

@Nils Bøjden

"Du vil kunne høre latteren hele vejen til Danmark uden brug af hjælpemidler"

Ja, sikkert. Men når latteren er døet af, vil resultatet være det samme.

Nille Torsen

@Nils Bøjden 19.41

"Til det er der kun et svar: Stem på nogle andre"

Det er netop det folk gør rundt omkring i Europa, og når man ser hvem de "andre" er, så varsler det ilde for fremtiden. For første gang siden anden verdenskrig har SPD, CDU og CSU ikke længere flertal tilsammen i opinionsmålingerne i Tyskland, og det er ikke kun "pæne" politikere som sluger stemmerne.

Sider