Læsetid 4 min.

Det måske egnede samfund

Man fortæller os, at det enkelte menneskes robusthed dannes i mødet med udfordringer og modstand. Men det passer ikke. Man bliver robust gennem relationer og fællesskaber, som giver styrke og selvværd. Når fællesskaber er i opløsning, bliver mennesker sårbare
Man fortæller os, at det enkelte menneskes robusthed dannes i mødet med udfordringer og modstand. Men det passer ikke. Man bliver robust gennem relationer og fællesskaber, som giver styrke og selvværd. Når fællesskaber er i opløsning, bliver mennesker sårbare
Nilas Røpke Driesen/iBureauet
31. august 2016
Delt 5506 gange

Når vi betragter samfundet, som vi har indrettet det de seneste årtier, og samtidig ser på menneskets fundamentale behov, står et paradoks klart: Vi har skabt en dyr velfærdsmodel – men de omstændigheder, der skaber trivsel og udvikling hos mennesker, er ikke i særlig høj grad til stede.

Trods et enormt omkostningsniveau fungerer vores skoler, arbejdspladser, hospitaler, jobcentre og ældrecentre osv. i mange tilfælde sådan, at de ikke fremmer, men nedbryder menneskers relationer, engagement, trivsel og oplevelse af mening. Det sker selv om alle, der arbejder i systemet, ønsker noget andet. Og det sker, selv om vi i dag ved en masse om, hvad der får mennesker til at udvikle sig og trives, og at denne viden er både tilgængelig og dokumenteret.

Hvordan kan det ske?

Flere og flere børn, unge og voksne mistrives. Tallene for mistrivsel, angst, depression og stress vokser især blandt større børn, unge og yngre – og det vil tilsyneladende ikke stoppe.

For hvert år bare vokser tallene. Når vi taler om, hvad vi skal gøre ved alle disse skrøbelige mennesker (og bruger en masse penge på det), burde vi kigge på, hvilke grundlæggende fejl i vores velfærdssystem, der skaber skrøbelige mennesker. Er vores samfund egentlig egnet til os? Hvor er systemfejlen?

Empati og omsorg

Menneskets grundlæggende behov er ikke at kunne vælge frit mellem fem forskellige slags mad eller adgang til alle moderne bekvemmeligheder. De grundlæggende behov er nogle ganske andre.

Hjerne- og stressforskningen og udviklingspsykologerne er enige om, at de helt små børn ikke nødvendigvis har godt af otte timer dagligt i institution med skiftende og stresset personale, men mest af alt har brug for nære omsorgsgivere, der med kærlighed og indlevelse tilbyder barnet at gå på opdagelse i verden.

Alligevel har vi et samfund, hvor forældre med småbørn ikke tør bede om en arbejdstid, der passer dem, af skræk for at miste job og kolleger – og hvor normeringer og forhold i vuggestuer er så ringe, at vi mange steder for længst har overskredet grænsen for, hvad der tjener børns hele udvikling som mennesker.

Uden nære og empatiske voksne bliver små børn stressede, føler sig forladte og får sværere ved at klare pres og konflikter. Deres selvværd rammes på et kritisk tidspunkt, hvor hjernen er mest formbar og sårbar. Vi fødes som halvfabrikata. Vores hjernes udvikling afhænger helt af kvaliteten af vore relationer og nærværet i vore omgivelser. Den første tid sætter sig rent fysisk i vore hjerner som muligheder og begrænsninger, der følger os resten af livet. Dette er rigeligt dokumenteret fra alle sider.

Alligevel har vi et samfund, hvor omsorgen for det helt lille barn, når barselsperioden er slut, er et upåagtet område – set i forhold til, hvor afgørende den er både for mennesker og samfundsøkonomien på længere sigt.

Nilas Røpke Driesen/iBureauet

Relationer og engagement

Og mønsteret fortsætter i skolen. Omfattende forskning konkluderer, at læreren er den mest betydningsfulde person i et skoleliv. Lærernes evne til at skabe gode og tillidsfulde relationer er blandt de absolut vigtigste faktorer for, at børn og unge kan lære. Læreren skal ville dem og betyde noget for dem – have passion, engagement og evne til at skabe relationer. Det gælder fra grundskole over ungdomsuddannelser til universitet. Og det gælder i høj grad de allerede sårbare børn, der begynder i skole.

Alligevel sker der det modsatte. Lærerens engagement og frihed til at være personlig, som var hendes drivkraft for at blive lærer, indskrænkes.

Lærerens arbejde skal normaliseres og opgøres industrielt i en tid, hvor andre i videnssamfundet forlader faste arbejdstider og tilstedeværelsespligt. Lærerne underlægges regler, som udover at demotivere dem, foranlediger dem til at nedtone det personlige engagement og relationer til elever og studerende. Desuden nedbrydes de relationer, som både lærere og ledere har opbygget, af stadige strukturforandringer.

Den samme historie kunne fortælles om hospitalerne og mange andre offentlige arbejdspladser.

Et arbejde med mening

Store undersøgelser af arbejdsglæde bekræfter år efter år, at den vigtigste faktor for, at vi trives på arbejdet, er, at arbejdet giver mening – at vi kan se os selv i øjnene og være stolte af vores job. Det gælder på tværs af offentlig og privat sektor. Andre undersøgelser viser, at effektivitet og kreativitet ikke opstår, hvor folks adfærd er detailstyret og kontrolleret, men af tillid, gode relationer og mulighed for personligt engagement. Af samme grund falder produktiviteten i de brancher, hvor detailstyringen er værst.

Alligevel har vi indrettet store dele af arbejdsmarkedet efter forældede principper om mål- og resultatstyring. Et styringssystem, der opererer ud fra, at mennesker skal monitoreres, måles, stilles til ansvar og presses. Resultatet er mindre glæde, mere stress, mere sygdom, større udskiftning – og på mange fronter dårligere resultater.

Et arbejdsliv, der ikke tager højde for menneskers grundlæggende behov for at bidrage og være noget for andre, slider os ned. Vi har et fundamentalt behov for at bidrage til fællesskabet, og det truer i alvorlig grad vores selvværd, hvis vi ikke kan komme til at betyde noget for nogen.

Robuste relationer

Man fortæller os, at det enkelte menneskes robusthed dannes i mødet med udfordringer og modstand. Det passer ikke. Man bliver ikke robust alene, men gennem relationer og fællesskaber, som giver indre styrke og selvværd. Når disse fællesskaber er i opløsning, bliver mennesker sårbare. Det gælder børn, unge, voksne og gamle, syge og raske, arbejdende og arbejdsløse. Robustheden, kapaciteten og trivslen hos et samfunds borgere vil altid være en direkte afspejling af dette samfunds evne til at fremdyrke stærke, positive og udviklende fællesskaber.

Vil vi som samfund være robust, skal vi dyrke relationerne i familien, i netværket, på arbejdspladsen og i alle former for fællesskaber i det nære og civile samfund. Det er her, velfærden skabes. Vi har vidst det i årtusinder, men har glemt det i de årtier, hvor vi er blevet bildt ind, at den enkeltes uafhængighed er det største behov hos os som mennesker.

I et samfund, hvor løgnen om, at vi kan udvikle os alene, trives, vil vi fortsætte med at blive syge, triste, trætte, deprimerede og ensomme. Det er ikke bare synd for mennesker – men også samfundsøkonomisk en dødssejler, fordi vi skal bruge ressourcer på at lappe på fatale fejl. Tiden er nu inde, hvor vi politisk må artikulere behovet for, at samfundet understøtter menneskers relationer og fællesskaber, engagement, udvikling og trivsel. Det er ikke mennesket, der skal formes efter systemets behov, men omvendt.

Karen Lumholt, Else Marie Bech, Stig Skov Mortensen, Preben Melander, Bjarke Friis og Jonas Norgaard Mortensen står bag initiativet #DetErVoresSamfund, som er startet af Tænketanken Cura, Familiepolitisk Netværk, Tænketanken Sophia, SACRE – kunsten som samfundsskaber og Institut for Relationspsykologi

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for uffe hellum
    uffe hellum
  • Brugerbillede for Britt Kristensen
    Britt Kristensen
  • Brugerbillede for Albertina Vistoft
    Albertina Vistoft
  • Brugerbillede for Herman Hansen
    Herman Hansen
  • Brugerbillede for Torsten Jacobsen
    Torsten Jacobsen
  • Brugerbillede for Christel Larsen
    Christel Larsen
  • Brugerbillede for jørn andersen
    jørn andersen
  • Brugerbillede for Carsten  Svendsen
    Carsten Svendsen
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Jakob Trägårdh
    Jakob Trägårdh
  • Brugerbillede for Jakob Silberbrandt
    Jakob Silberbrandt
  • Brugerbillede for Ebbe Overbye
    Ebbe Overbye
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
  • Brugerbillede for Anne Schøtt
    Anne Schøtt
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Heidi Larsen
    Heidi Larsen
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
uffe hellum, Britt Kristensen, Albertina Vistoft, Herman Hansen, Torsten Jacobsen, Christel Larsen, jørn andersen, Carsten Svendsen, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, David Zennaro, Anne Eriksen, Jakob Trägårdh, Jakob Silberbrandt, Ebbe Overbye, Steffen Gliese, Anne Schøtt, Niels Nielsen, Heidi Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Det er rigtigt.
Men man kan ikke måle og veje relationer og meningsoplevelsen og lave statistikker og måle os med udlandet.
Derfor vil det politisk ikke give mening at sætte reltioner på finansloven og det der ikke kan sættes på finansloven, det er 'naivt'.

Stakkels mennesker.

Albertina Vistoft, jørn andersen, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Niels Nielsen, Heidi Larsen og Nille Torsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for lone bording

Ifølge Lov om Aktiv Socialpolitik har socialt belastede borgere fx enlige mødre med psykiske lidelser og børn der trues af tvangsanbringelser ret til en såkaldt støtte kontaktperson der aflønnes af kommunen - baggrunden for denne ret bygger på at den udsatte borger har svage relationer og dermed et svagt personligt netværk - borgeren der har brug for hjælp har dog med det "unaturlige" behov allerede diskvalificeret sig selv og egne valg da det i dag er konsensus at du som borger er "forkert" hvis du ikke kan klare dig uden systemets støtte - Alt hvad du selv ønsker og udtrykker behov af denne støtte for er defor forkert og skal laves om - derfor fratages borgeren ofte retten til selv at vælge støtte kontakt person - da alle valg borgeren foretager jo i systemets konsensus er grundlæggende forkerte - Dermed modarbejder de kommunale medarbejdere lovens hensigt med støtte at skabe grundlag for at den socialt udsatte borger med støtte og positive relationer stimuleres til at tage hånd om sig selv -

Albertina Vistoft, Søren Johannesen, Kurt Nielsen, Heidi Larsen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Som talt ud af mit hjerte - der burde være basis for et meget bredt anlagt oprør.

Albertina Vistoft, Søren Johannesen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

God artikel

- men det hele var altså nok meget værre i "de gode gamle dage".

Man "glemmer" (måske bevidst) , at der er masser af kilder, der dokumenterer elendig behandling af børn, kvinder, sociale tabere o s v i "de gode gamle dage".

Så dagens veldokumenterede elendighed og systemiske fejl repræsenterer (utroligt nok) et relativt set betydeligt fremskridt i forhold til hvad tidligere generationer stod model til.

Hans Jørn Storgaard Andersen, Kristian Rikard, Kurt Nielsen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for charlie white
charlie white

Jamen vi siger jo ikke andet herinde, altså nogen af os.

Problemet er nok at det ikke er en vare der kan sælges.

Britt Kristensen, Søren Johannesen, Steffen Gliese og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Vi havde bevæget os hen til en acceptabel hjælp, der gjaldt i årene 1975 til sidst i 90erne. Siden er alting gået tilbage.

Albertina Vistoft, Kurt Nielsen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Det er tilsyneladende uforståeligt, at når man bruger penge og forskning, så sker der alligevel ikke noget?
Fællesskaber kan dannes, hvis:
Den enkelte IKKE møder negative forventninger (mantra for alle tiltag) og derved oplever sig som håbløs, mindreværdig osv. - det befordrer ingen relationer, god læring eller medmenneskelige forhold at agere "samfundsøkonomisk" via penge!

Modstanden er af økonomisk art (politisk) - og fortsætter sin skæve gang via sit syge menneskesyn med at ødelægge "samfundet" selvom det ikke forstås som andet end "hjælp" og udgifter!

Heidi Larsen, Søren Johannesen, Lise Lotte Rahbek og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kurt Nielsen

Rigtig god artikel, der for en gangs skyld placerer ansvaret for samfundet der, hvor det hører hjemme, nemlig hos landets befolkning og ikke hos medarbejderne i det offentlige.

Brugerbillede for Jan Weis

Det sædvanlige interfaceproblem mellem drengene og pigerne – det mandlige princip: udfordringer og modstand vs. det kvindelige: relationer og fællesskaber – hvor begge principper burde komplettere hinanden og ikke være del af denne efterhånden kedelige og énsidige disput mellem alle disse overuddannede, hvis titler godt nok ser imponerende ud, men næppe er dækkende for noget som helst operativt forandringspotentiale eller nødvendig samfundsorienteret modkraft …

Brugerbillede for Leo Nygaard

Jeg oplevede engang nede sydpå, at nogle mødre smed deres små børn ud på dybt vand - under overvågning. De lærte at svømme.
Det var som opdragelse i pattedyrenes verden.
Det var ikke sagsbehandlere fra den offentlige verden - eller rationaliseringsfolk fra arbejdspladsen, der lærte børnene at begå sig.

Artiklen skelner ikke : Modstand er skadelig under alle omstændigheder - siger forfatterne.
De fornægter, at udfordringer og modstand er nødvendige for at den enkelte får styrke og selvtillid til at klare sig i de forskellige sammenhænge i samfundet.

Dette emne er relevant og vigtigt i overvejelserne over statens dominerende rolle, som reducerer det personlige nære ansvar ved velfærdsindustriens omklamring og repressive tolerance - i den bedste hensigt.

Og så kan vi overveje, hvordan vi kan gøre det lidt bedre.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Modstand er, når man lader mennesker vide,
at de er undermennesker, som ikke kan finde ud af en skid og at de derfor skal hjælpes af overgrebspersoner på statens regning.

Udfordringer er problemer, som kan løses - gerne i fællesskab.

Anne Schøtt, Kurt Nielsen, Heidi Larsen, Søren Johannesen, Christel Larsen, Anne Eriksen, Carsten Svendsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jørn andersen
jørn andersen

Dette er såmænd blot den logiske konsekvens af en materialistisk verdensopfattelse,hvor mennesket har mistet kontakten med sit guddommelige selv.

Britt Kristensen, Søren Johannesen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Juuu-huuu - Nyt fra Tænketanken Cura - den ny alternative tænketank for halvstuderte røvere fra 'prekariatet' af tidligere medlemmer af SF og RV, som nu, hvor de selv har fået ungerne vel fra hånden og verfet ud af reden har tid og overskud til at kere sig om deres (egne) børnebørns ve og vel i det globaliserede konkurrencesamfunds danske filial.

UBI og deleøkonomi og klippekort til forældrerollens udfordringer, så er den ged barberet.

Og husk at stemme grønt og ikke rødt næste gang du står i stemmeboksen med din alenlange udvidede smørrebrødsseddel og tygger på blyanten for at finde et nyt og bedre alternativ til de fæle stalinister fra Enhedslisten ;o)

"Ingen døgnets flaner redt fra bog og nål
Fromme stærke kvinder, det er Danmarks mål"
(Man er vel en god dansk kristen med rod i Vartov og Rødding)

Brugerbillede for Leo Nygaard

Antag, at de 6 forfattere er veluddannede, at de er eller vil blive offentlig ansatte, og at de via deres fag ved, hvad de taler om - må vi rose deres selvkritik. Sjældent, at se nogen save den gren over, de selv sidder på.
For det må de uudtalte løsninger jo føre til. Beskrivelser mangler ikke i artiklen, men konkrete løsninger mangler. Heller ikke henvisning til et parti med samme tænkemåde.
Eller det findet måske ikke.
Èn af løsningerne på èt område er Basisindkomst. Den kom heller ikke. Men det er måske for frit og ukontrolleret for de kære fagfolk ?

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Den er god med dig,Leo Nygaard,
Bliver det snart til noget med at stille op som løsgænger i folketinget for dit eget alternativ til Alternativet? Det begynder at haste, hvis jeg skal nå at indfri mit løfte om at være med til at sikre din opstilling med en underskrift på din stillerliste, før jeg stiller tøflerne for enden af en etværelses med låg?

Brugerbillede for Bill Atkins

En artikel fyldt med påstande og generaliseringer er et oplæg til debat - sætning for sætning - i en samlet helhed er artiklen velskrevet, forførende og uden pointe ...anden end en appeleren til fællesskab i stedet for ensomhed. (Hørt)

Jeg har tænkt nærmere over denne påstand:

Vi har et fundamentalt behov for at bidrage til fællesskabet, og det truer i alvorlig grad vores selvværd, hvis vi ikke kan komme til at betyde noget for nogen.

Ja, det lyder sandsynligt for flertallet af os. Men sætningen kommer som svar på denne påstand;

Et arbejdsliv, der ikke tager højde for menneskers grundlæggende behov for at bidrage og være noget for andre, slider os ned.

Og så er der vel rigtig rigtig mange job, der ikke længere kan være med, og som alene på grund af deres karakter således er nedslidende.

Er det ikke det gode gamle begreb "fremmedgørelse", vi taler om?

Der blev i de socialistiske lande eksperimenteret en hel del med disse problemer, specialt i Jugoslavien hvor der blev oprettet arbejderråd, ved alle virksomheder på mere end 5 medarbejdere, som skulle behandle problemer af trivselmæssig karakter bredt set.

Kurt Nielsen, Britt Kristensen, Albertina Vistoft, Flemming Berger, Niels Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Lille Grethe - Du kan godt glemme din tiltalende idè med mit løsgængeri.
Jeg skal også tænke på den etværelses.
På lørdag skal jeg til landsmøde i E.
Har du allerede afgivet vælgererklæring, så........Du ved, man kan kun afgive èn.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Nope 'store' Leo,
jeg har ikke "allerede afgivet vælgererklæring", da jeg ikke er svingdørsvælger, og det parti i folketinget, jeg stemmer på og stadig agter at beære med mit kryds på stemmesedlen, har været opstillingsberettiget siden 1989 og fortsat eksisterer i bedste velgående, selvom det ikke tager mod 'parti-shoppere' med med åbne arme mellem valgperioderne ... ;o)

Brugerbillede for Leo Nygaard

Grethe - Du ved godt, at en vælgererklæring ikke er et valgkryds. Man kan ha` sympati for at hjælpe små partier frem i folkestyrets navn - uden at ville krydse på dem til den tid.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

@Leo Nygaard,

Jeg hjælper af princip ikke andre nye partier frem i folkestyrets navn end dem, jeg selv ville stemme på, når jeg stod i valg- boksen. Så med mindre du agter at stille op som løsgænger udenfor partierne, ligesom Jacob Haugaard i sin tid gjorde, skal du ikke regne med min underskrift på nogen stillerliste. Det troede jegfaktisk, var feset ind på din lystavle for længe siden, kære Leo ... ;o)

Brugerbillede for Søren  Johannesen
Søren Johannesen

Som tillæg til denne vidunderlige artikel kan jeg varmt anbefale at læse følgende sammendrag af en lang række videnskabelige undersøgelser af:
"Årsagerne til at nuværende (og tidligere) jæger og samler samfund har formået at fast holde deres egalitaristike samlivsformer"
http://www.filmsforaction.org/news/how-huntergatherers-maintained-their-...

Ingen i fællesskabet tvingers til noget som helst heller ikke børnene, der er ingen leder og al interaktion foregår i en ånd af venlighed, spøg og leg. Brug 5 min. på at læse artiklen det er i den grad det hele værd.

PS: det er i virkeligheden overvældende al den tid, penge og energi, der er blevet brugt de sidste 50-60 år på at overbevise os om at vi bare er information processerende biologiske maskiner og ikke bevidste væsener med en ubrydelig forbindelse til alt der eksisterer.

Sandheden om at hvert fragment af et hologram rummer både sig selv og hele hologrammet samt at det hele hologram naturligvis rummer fragmentet, forbigåes i tavshed. Tiltrods for at det måske er en af de væsentligste erkendelser vi mennesker kan gøre os i den virkelighed vi befinder os i lige nu. Man kan om man vil erstatte Helheden og fragmentet med mennesket og gud, hvis man foretrække.

Men når det kommer til stykket, så er det eneste der eksisterer "Alt der er" og det er Vi en del af og Alt er en del af os! Og det geniale ER, at når man forandre et eller flere fragmenter, så forandre man samtidig Helheden - det er i virkeligheden den eneste måde forandringen kan ske! Ikke ved at manipulere helheden i håb om at det slår igennem på fragmenterne.

Kvantefysik og spirituel (uorganiseret) religion kan snart ikke længere skælnes fra hinanden.
- det er i sandheden en speciel tid vi lever i

Apokalysme betyder ikke destruktion, men: "at løfte sløret" , så man kan se Alt som det virkelig er!

Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Albertina Vistoft, Bill Atkins og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar