Læsetid 7 min.

Modstridende signaler fra Trump-regering om indrejseforbud

I USA førte præsidentens dekret om et midlertidigt indrejseforbud allerede lørdag til hundredevis af tilbageholdelser af indrejsende muslimer og til fordømmelse verden over. Advokater gør sig klar til at afprøve forordningen ved domstolene, men de tilbageholdtes skæbne er endnu uvis
En kvinde reagerer lørdag, efter at hun hører nyheden om, at hendes mor nok ikke vil løsladt af immigrationsmyndighederne i DFW-lufthavnen som følge af præsident Trumps dekret om et midlertidigt indrejseforbud for muslimer fra syv lande.

En kvinde reagerer lørdag, efter at hun hører nyheden om, at hendes mor nok ikke vil løsladt af immigrationsmyndighederne i DFW-lufthavnen som følge af præsident Trumps dekret om et midlertidigt indrejseforbud for muslimer fra syv lande.

Brandon Wade AP
30. januar 2017

Spontane demonstrationer brød lørdag ud i fire amerikanske lufthavne, hvor flygtninge, studerende, turister, forretningsfolk og andre fra syv islamiske lande – Syrien, Irak, Iran, Somalia, Yemen, Sudan og Libyen – var blevet tilbageholdt og tæt på at blive udvist.

Med et lovdekret fredag havde præsident Donald Trump ført sit kampagneløfte ud i livet om at forbyde indrejse for muslimer fra disse syv lande.

Beslutningen har ført til fordømmelse fra ledere i den vestlige såvel som den islamiske verden og fra førende demokratiske politikere i USA. Selv flere republikanske lovgivere har taget afstand fra forbuddet.

Demonstranter

I New York strømmede flere hundrede demonstranter lørdag til John F. Kennedy Airport med hjemmelavede skilte i protest mod tilbageholdelsen af to irakiske flygtninge med gyldige visa.

Senere på dagen beordrede en forbundsdommer i Brooklyn de to mænd løsladt og forbød indvandrermyndighederne at udvise andre 100-200 mennesker, der skulle være blevet interneret i amerikanske lufthavne.

Dommeren begrundede sin kendelse med, at der er risiko for, at de pågældende personer kan blive udsat for forfølgelse, hvis de bliver sendt tilbage til deres oprindelsesland. Men kendelsen nævnte intet om at frigive de tilbageholdte, indtil deres sager kan blive behandlet af en amerikansk domstol.

Trumps dekret forhindrer borgere fra syv overvejende muslimske lande i at rejse til USA, sætter en midlertidig stopper for det amerikanske flygtningeprogram og forbyder syriske flygtninge adgang til landet på ubestemt tid. Dekretet har medført demonstrationer flere steder i USA. Her foran JFK-lufthavnen i New York.
Læs også

En anden forbundsdommer i Virginia, hvor Dulles-lufthavnen ligger, gav endvidere myndighederne ordre til at lade indrejsende med greencard blive i USA i syv dage og og give dem mulighed for at få advokatbistand. Personer med greencard adskiller sig fra besøgende med visum, idet de bor fast i USA og har arbejdstilladelse.

Men i et tv-interview i går sagde Trumps stabschef, Reince Priebus, at dekretet alligevel ikke omfatter borgere fra de syv pågældende lande, der er i besiddelse af et greencard. Han tilføjede dog, at toldpolitiet stadig vil have myndighed til at udsætte rejsende – selv amerikanske statsborgere – der ankommer fra et af de muslimske lande, for ekstra sikkerhedskontrol.

Stabschefens udtalelse skabte yderligere usikkhederhed om, hvad den amerikanske regerings politik egentlig er. Nogle få timer tidligere havde Sikkerhedsministeriet meddelt, at Trumps dekret står til troende, hvilket blev fortolket, som om personer med greencard er omfattet af det midlertidige rejseforbud.

Holdt dekretet hemmeligt

Præsident Trump underskrev lovdekretet fredag eftermiddag uden at give rejsende, der allerede sad i fly var på vej til USA, mulighed for at blive på oprindelsesstedet. Da besøgende med visa og folk med greencard fra de syv islamiske lande skulle boarde fly i Europa og Mellemøsten med USA som destination lørdag eftermiddag, blev de alle nægtet rejsetilladelse. Det vides ikke, hvor mange personer der er blevet ramt af indrejseforbuddet.

Præsidentens dekret forbyder indrejse af syriske flygtninge på ubestemt tid. Han halverer også en årlig kvote på 110.000 flygtninge fra hele verden, som præsident Barack Obama havde fastlagt for 2017.

Forordningen indstiller endvidere indrejse til USA i de næste 120 dage for alle flygtninge. Borgere fra de pågældende syv islamiske lande må vente tre måneder på at benytte deres visum til indrejse i USA eller for f.eks. studerendes og akademikere vedkommende bare at vende tilbage. Selv hvis de er i besiddelse af et greencard, tvinges de til at blive i udlandet, til trods for at de bor og arbejder i USA.

Også folk med dobbeltborgerskab – f.eks. et dansk og et syrisk eller dansk og iransk – er ifølge Borgerservice omfattet af det midlertidige indrejseforbud, oplyser Ritzau.

Men i skrivelsen hedder det, at folk med greencard kan søge om dispensation ved USA’s ambassader.

’Theresa Mays præstation i USA skal ikke underkendes. Hun er en garvet spiller, der formåede at smigre, hvor smigres skulle; udnytte øjeblikket, hvor det skulle udnyttes,’ skriver Informations korrespondent i London Mette Rodgers.
Læs også

Ifølge en rapport på CNN lørdag aften blev USA’s sikkerhedsministerium og justitsministeriet imod sædvane ikke forelagt dekretet, før præsidenten underskrev det fredag eftermiddag. De amerikanske immigrationsmyndigheder modtog kun en kort briefing om dekretets indhold af Det Hvide Hus.

Alt tyder således på, at juridiske og politiske rådgivere i Det Hvide Hus har holdt dekretet hemmeligt fra resten af regeringen, herunder sikkerhedsminister John Kelly og justitsminister Jeff Sessions.

Trump benægter diskrimination

Ifølge CNN skal det amerikanske sikkerhedsministerium lørdag have bestemt, at forordningens omtale af borgere fra de syv lande ikke omfatter dem med fast opholds- og arbejdstilladelse i USA. Men det blev underkendt af Trumps to politiske rådgivere, Stephen Bannon og Stephen Miller.

I et interview til flere journalister i Det Hvide Hus lørdag ignorede præsident Trump det kaos, den vrede og den skade, som hans dekret har forvoldt på så kort tid. Han benægtede endvidere, at der var tale om diskrimination mod muslimer, selv om flygtninge fra mindretal i de pågældende lande ifølge skrivelsen vil få fortrin. Det menes at hentyde til kristne mindretal.

I går udtalte Trump til citat i et tweet, at »et stort antal kristne i Mellemøsten er blevet henrettet. Den uhyrlighed kan vi ikke lade stå upåagtet«.

Præsidenten undlod at nævne, at muslimer er blevet myrdet i langt større antal end kristne i Irak og Syrien.

Advokater udtalte til amerikanske medier, at de mener at have en god chance for at få forordningen erklæret i strid med forfatningens forbud mod diskriminering på grundlag af folks trosretning.

Trump insisterede på en alternativ virkelighed:

»Det er ikke et forbud mod muslimer, men vi var fuldstændig forberedt. Alt går virkeligt godt. Det kan man se i lufthavnene og alle andre steder,« sagde præsidenten i et interview lørdag.

Fordømmelse verden over

Der lød kun sporadisk protest fra enkelte republikanske lovgivere i Kongressen. Formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, sagde, at han bakker fuldt op om Trumps indrejseforbud.

Lederne af Google, Apple og Facebook kritiserede derimod præsident Trump. Det samme gjorde undervisere på amerikanske universiteter og forskningsuniversiteter, hvor der findes titusinder af studerende fra muslimske lande.

Den britiske premierminister, Theresa May, der var på vej hjem fra et besøg i Det Hvide Hus, afviste først at kommentere sagen, men gav i går udenrigsminister Boris Johnson og indenrigsminister Amber Rudd besked på at kontakte deres amerikanske kolleger og udtrykke bekymring og kræve, at britiske statsborgere ikke omfattes af dekretet. Francois Hollande opfordrer i stedet EU til at reagere:

»Vi må handle, når Trump afviser at tage imod flygtninge, mens Europa har gjort sin pligt,« siger den franske præsident.

Tysklands udenrigsminister, Sigmar Gabriel, udtalte: 

»USA er et land, hvor kristne traditioner betyder noget. At elske din nabo er en kristen værdi, og det indebærer at hjælpe mennesker i nød. Det må vi tydeliggøre over for amerikanerne.«

Netop kirker og religiøse grupper har i USA stået i spidsen for modtagelsen af flygtninge fra Syrien og andre krigszoner i Mellemøsten og Afghanistan.

I Irak krævede medlemmer af parlamentet et værdigt modspil til USA’s indrejseforbud for irakere. Nogle af dem foreslog et lignende forbud for alle amerikanske statsborgere, hvilket ville udelukke amerikanske specialstyrker og militære trænere, der udgør et vigtigt element i krigen mod Islamisk Stat.

Valget af de syv lande vakte opmærksomhed og mistænksomhed blandt kommentatorer i USA. Mange kunne ikke forstå, hvorfor Egypten, Saudiarabien, Pakistan og Afghanistan er udeladt fra listen. Det blev endvidere nævnt, at intet muslimsk land, hvor Trump-koncernen laver forretninger – f.eks. Indonesien og De Forende Emirater – er omfattet af indrejseforbuddet.

The New York Times spurgte, hvordan det kan være, at regeringen ikke valgte at ophæve visumfrihed for rejse til USA fra EU-lande, hvor islamistiske terrorister har gennemført attentater i de seneste år. Det kunne være Belgien, Frankrig og Tyskland.

Flere amerikanske terroreksperter udtrykte desuden frygt for, at dekretet vil opildne antiamerikanismen i islamiske lande og derved radikalisere unge muslimer. Der er endda en risiko for, at enlige ulve blandt unge muslimske borgere i USA kan gribe til terrorhandlinger.

Ventetiden kan blive lang

På det juridiske plan hersker der usikkerhed om, hvorvidt det vil lykkes borgerretsorganisationer som Civil Liberties Union og diverse immigrantgrupper at få forbundsdomstole til at erklære Trumps dekret for ugyldigt.

En amerikansk lov giver præsidenten vide beføjelser til at afgøre, hvem der har ret til at rejse ind i USA baseret på hensynet til nationens sikkerhed. Men en anden lov forbyder »udstedelse af visa med henblik på emigration på grundlag af individets race, køn, nationalitet, fødested og opholdssted«.

Det er uklart, hvor lang tid et sagsanlæg ved forbundsdomstole vil tage, og om det skal hele vejen til Højesteret. Fordi dekretets indhold hænger så nøje sammen med Trumps valgløfte, er det også muligt, at politisk pres – især fra ledende republikanere og senatorer – kan føre til en modificering.

Intet tyder dog på, at præsidenten vil give køb på sin overbevisning om, at den årlige flygtningekvote skal halveres, og at flygtninge fra Syrien ikke kan opnå asyl i USA foreløbigt, ej heller de, der allerede har fået asyl og er i besiddelse af visum. Hvis de ikke nåede at rejse ind i USA inden fredag i sidste uge, kan ventetiden blive meget lang.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Rikke Nielsen
Rikke Nielsen

»Trump tænker ud af boksen og ryster posen på en anden måde, og jeg mener, at det skal komme an på en prøve, hvad Trump egentlig står for,« siger Naser Khader.

Naser Khader, det var hurtigt, du fandt ud af det!

Per Klüver, Sune Olsen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Henriksen
David Henriksen

Ja det er ufatteligt så let det er at give køb på andre menneskers rettigheder men når man pludselig selv bliver ramt er det let at forfalde til hykleri

Brugerbillede for john andy houbo Pedersen
john andy houbo Pedersen

At behandle alle, lige dårligt, ens betyder vel også at alle Amerikanere er idioter da de har valgt Donald J.Trump .

Brugerbillede for Bastian Wendel
Bastian Wendel

Dejligt at se en politiker der rent faktisk gør det han sagde han ville gøre i valgkampen, det kunne de danske politikere lære noget af.